Tip     Print     RSS    Del    

Druk er ikke en privat sag

Af TEA KROGH SØRENSEN

Offentliggjort 29.09.09 kl. 07:29

Danskerne skal lære at tage større hensyn, når vi drikker, mener Sundhedsstyrelsen. Andres druk skader familie, venner og omgivelserne hårdt, viser flere undersøgelser.

Vil han drikke sig ihjel, er det hans egen sag.

Sådan er vores reaktion ofte over for en alkoholiker, som fortsætter med at drikke på trods af, at alkoholforbruget skader hans helbred.

Men den holdning bør vi ændre på, mener en række alkoholkonsulenter og organisationer. Det er nemlig ikke en privat sag at drikke tæt og være afhængig af alkohol, for man skader ikke blot sig selv, men i høj grad også sine omgivelser - den allernærmeste familie, venner, arbejdsplads, kolleger, skolen, tilfældigt forbipasserende etc. - med sit drikkeri.

I forebyggelses- og bekæmpelseskredse tales der om et helt nyt begreb og en ny strategi inden for alkoholforebyggelsen, såkaldt passiv drikning. Begrebet refererer til de konsekvenser, som den enkeltes drikkeri har for andre mennesker omkring ham eller hende, og det løfter den enkeltes alkoholproblem væk fra at høre til i den fortiede privatsfære og gør det til et problem, som skader ikke blot den, der drikker, men også vedkommendes familie og omgangskreds, og som vi derfor som samfund er nødt til at sætte ind over for og skåne andre mennesker for.

»De senere år er vi blevet meget bevidste om, hvor skadelig passiv rygning er. Der er sket en holdningsændring i retning af en mere hensynsfuld rygeadfærd, og vi har sat ind over for passiv rygning gennem reguleringer. På samme måde bør vi være bevidste om, hvor skadeligt det er for børn, ægtefæller, forældre, venner og andre at udsættes for passiv drikning. Fokus bør flyttes fra individets ret til at drikke over på hensynet til andre mennesker,« mener cand.psyk. og børnefamiliesagkyndig Lene Bjerrum Bach, kommunal koordinator på Sundhedsstyrelsens projekt ”Børn i familier med alkoholproblemer”.

Hun peger på, at nye undersøgelser viser, at det ofte er en meget alvorlig sag at være vidne til et andet menneskes alkoholmisbrug, og at de skader, som pårørende, familie og venner kan pådrage sig, er langt mere alvorlige end hidtil antaget.

Massive skader

Ifølge Sundhedsstyrelsen har børn, hvis mor eller far har en alkoholrelateret lidelse, dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord sammenlignet med andre børn. De har toenhalv gang så stor risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, de har dobbelt så stor dødelighed i voksenlivet. Dertil kommer, at ca. hvert tredje barn, som er vokset op i et hjem med alkoholmisbrug, selv udvikler et alkoholmisbrug i voksenalderen, og lige så mange oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.

»De psykologiske skader efter alkoholmisbrug er massive. Børn og ægtefæller bliver nødt til at tilsidesætte deres egne behov og følelser, de lever ofte et liv med usikkerhed, skyld, skam, løgne, trusler, vold, aggressivitet. Dertil kommer, at også mennesker længere ude i netværket påvirkes negativt. F.eks. skolelæreren, børnenes legekammerater, de ansatte hos købmanden, naboer etc.,« siger Lene Bjerrum Bach.

Også generalsekretær Johan Damgaard Jensen, Alkoholpolitisk Landsråd, efterlyser, at vi som samfund ændrer holdning til alkohol og andres drikkeri.

»Det går ikke, at vores forebyggelsesindsats primært fokuserer på alkohols sundhedsskadelige konsekvenser for den enkelte og på genstandsgrænserne. Vi skal i langt højere grad koncentrere os om at forebygge og påpege, at familie og omgangskreds skades, når en person drikker. Når det gælder vores adfærd i trafikken, er det helt naturligt for os, at samfundet regulerer vores kørsel i bestræbelserne på at beskytte andre mod hensynsløs adfærd og skader: Vi laver hastighedsbegrænsninger, vi laver regler om partikelfiltre, vi laver bump på vejene. Men når det drejer sig om alkohol, er vi meget berøringsangste over for at regulere, og i forebyggelsesøjemed har vi stor fokus på den, der drikker, men kun meget lidt fokus på dem, der omgås den drikkende,« siger Johan Damgaard Jensen.

Drikkevaner er accepteret

Han peger på, at mens der årligt dør ca. 400 mennesker i trafikken, så kræver alkohol mindst 3.000 dødsfald årligt herhjemme. Dertil kommer følgesygdomme, de mange psykiske skader, som de pårørende lider under, materielle skader, som fulde mennesker forårsager.

»Og mens vi taler meget om vores rygevaner, kost og motionsvaner, så taler vi stort set ikke om, at 860.000 danskere drikker mere end anbefalet,« siger Johan Damgaard Jensen.

Det skyldes ifølge generalsekretæren, at vi alle sammen mest opfatter alkohol som noget positivt, vi har ret til at indtage i stort set alle sammenhænge. En stor spørgeundersøgelse blandt 3.000 danskere udarbejdet af Trygfonden, viser da, at danskerne er tilfredse med og accepterer eget og andres drikkeri.

Og mens mange gerne vil ændre deres kost-, ryge- og motionsvaner, hvis de lever usundt, er det kun 11. pct. af de personer, som drikker over genstandsgrænserne, der ønsker at nedsætte deres forbrug.

Alkohol med måde

I Guldborg Kommune har man netop besluttet, at alkoholmisbrug og alkoholadfærd ikke blot skal være en privat sag. En ny pilotundersøgelse har afsløret, at 60 pct. af en gruppe interviewede borgere har været udsat for passiv drikning - det vil sige, at de har følt sig generet, påvirket negativt eller skadet af mennesker i den nærmeste omgangskreds. Dertil kommer de gener og ubehag, som mange oplever i mødet med berusede mennesker længere ude i omgangskredsen. Alene inden for det seneste år er 37 procent af de interviewede blevet udsat for passiv drikning, påviser undersøgelsen.

Ifølge konsulent og antropolog Helene Goldborg, afdelingen for Sundhedsudvikling i Guldborgsund, har kommunen nu taget konsekvensen og i sin nye sundhedspolitik og forebyggelsesindsats pointeret, at det at drikke for meget ikke er en privatsag, eftersom alkohol-adfærd kan skade og påvirke andre end den, der drikker.

»Alle kan blive udsat for passiv drikning både ude og hjemme, og konsekvenserne kan være små såvel som meget store - eller ligefrem dødelige f.eks. i forbindelse med spirituskørsel. Derfor er hensynsløs alkoholadfærd noget, der vedkommer os alle, og det udgør et langt større problem end den enkeltes overskridelse af genstandsgrænserne. Vi går nu væk fra kun at have fokus på genstandsgrænser og de sundhedsmæssige konsekvenser for den drikkende og retter nu fokus mod hensynsløs alkoholadfærd og passiv drikning. Målet er at skabe rammer for en mere social hensynsfuld alkoholadfærd,« forklarer Helene Goldberg.