Tip     Print     RSS    Del    

Ved faste fingerspidstryk bestemte steder på kroppen kan man komme af med sine dårlige vaner, mener terapeut Lisbeth Nielsson. Foto: Valdemar Jørgensen

Bank dig ud af dårlige vaner

Af JAKOB RUBIN

Offentliggjort 14.09.09 kl. 22:36

Du kan komme dårlige vaner som rygning, et overforbrug af søde sager, afhængighed af cola og mad til livs ved at banke sig selv med fingerspidserne i en fast rytme på otte punkter, mener en terapeut.

90.000 gange om dagen konstruerer hver af os en tanke i klodens mest avancerede apparat, hjernen. Denne brilliante, indbyggede biocomputer, som vi endnu ikke har lært at betjene ordentligt.

90.000 gange skaber vi en tankesekvens af billeder, en slags filmstrimmel på et imaginært filmlærred, som man også kunne kalde ”tankefeltet”. 90.000 gange dagligt opstår en ny tanke af en påvirkning fra omgivelserne eller en problemstilling.

Ingen nem vej

Tanken præges af vores personlige 'ballast' - erfaring, historie, behov, forventning, viden - hvorefter den transformeres og projiceres ud på 'tankefeltet' i et for personen selv visuelt, fremtidsrettet handlingsforslag. Samlet materialiseres vores vilje, lyst og tanke således milliarder af gange gennem livet i konkret aktion i kraft af elektriske impulser i kroppen.

Men hvordan så forklare det, når vi foretager os uønskede handlinger? Handlinger, som er anderledes end dem, vi har besluttet os for, eller ligefrem selvskadelig adfærd. Kan vi ikke bare lade være? Næ, desværre.

Du er magtesløs

Vi kan ikke, selv om vi gerne ville, lade være at trøstespise, ryge, drikke for meget, spille alle pengene op, lide af søvnløshed, bide negle, lyve, hidse os op over småting, snyde, skade os selv, tage stoffer, have tvangstanker, misbruge vores magt, nedgøre svagere personer, sætte andres liv i fare, stjæle, provokere til svigermors fødselsdag, komme i slagsmål og henfalde til alverdens andre mere eller mindre alvorlige skavanker, unoder og dårlige vaner.

Nogle har nemmere ved at gribe sine dårlige skikke i opløbet end andre. For de fleste er det imidlertid svært at fange og fastholde de uønskede elektriske impulser, før de bliver til handling. Eller bedst; bremse dem, før de opstår.

»Hvis man vil omgå det, som hjernen beslutter sig for, at den vil sætte en til at gøre mod ens vilje, skal man ind og påvirke kroppens elektriske kredsløb. Man skal lære kroppen at vælge en anden tilstand, lige før den skal til at udføre den vanemæssige handling,« siger Lisbeth Nielsson.

Hun er terapeut og underviser i EFT, Emotionel Friheds Teknikker, der er en videreudvikling af en amerikansk opfundet terapiform kaldet tankefeltterapi.

Kredsløbet skal påvirkes

Lisbeth Nielsson har i 20 år undervist og coachet private, erhvervsledere og ansatte i virksomheder og organisationer i at bruge EFT til at lære at optimere deres tankeprocesser og bryde mønstret af ukonstruktive handlinger.

»Jo flere gange vi tænker den samme tanke, jo sværere bliver det at lade være at handle efter den. Tankeprocessen bliver automatiseret. Det er ikke nok at beslutte sig for, at man vil ændre den. Man er nødt til at påvirke det elektriske kredsløb direkte for at fjerne automatismen,« siger hun.

Løsningen for tilhængere af terapiformen EFT er at 'tappe', det vil sige slå fingerspidserne mod såkaldte meridianpunkter, der i denne terminologi kunne kaldes stikkontakter på kroppens elektriske kredsløb.

Meridianerne er et anerkendt system af energibaner på kroppen. Princippet er det samme, der benyttes inden for akupunktur og zoneterapi. Ifølge EFT kan en kombination af konkret fokus på den uønskede handling og samtidig banken med fingerspidserne på bestemte meridianpunkter påvirke et fastgroet, ubevidst handlingsmønster og i sidste ende ophæve det.

»Man bevidstgør sig om det, man vil forandre, ved at sige det højt igen og igen. På samme tid tapper man på sine meridianpunkter, så det elektriske system påvirkes,« forklarer Lisbeth Nielsson, der med egne ord blandt andet har haft succes med behandling af hjemvendte soldater fra Irak og Afghanistan, der led af posttraumatisk stresssyndrom.

En nem terapiform

Hun så gerne, at EFT var langt mere udbredt, og hun taler ikke kun for egen vindings skyld.

EFT's helt store styrke er nemlig efter Lisbeth Nielssons mening, at terapiformen er så simpel og nem, at alle kan lære den, bruge den og give den videre til andre.

»Det er som et kosttilskud. Billigt, besparende og engagerende. Man behøver ikke gå på weekendkursus hos mig for at komme i gang. Der ligger manualer på nettet til fri afbenyttelse.«

Lisbeth Nielsson har ud over sindslidende soldater behandlet klienter med så forskellige problemer som vandskræk, tandlægeskræk og trafikfobi.

I det hele taget er den nu 52-årige og i Frankrig bosiddende terapeut så glad for EFT, at hun kan finde på at sige følgende:

»EFT er så anvendeligt, at det burde stå ved siden af glasset med hovedpinepiller.«

Lisbeth Nielsson er selvfølgelig suspekt som kilde. Men hun virker overbevisende.