Det danske firma Cult betaler op til 6.000 kroner til folk, der frivilligt vil bære firmaets logo-tatovering et sted på kroppen. Foto: CULT
Offentliggjort 30.08.09 kl. 13:15
Det danske firma Cult betaler op til 6.000 kroner til folk, der frivilligt vil bære firmaets logo-tatovering et sted på kroppen.
Energidrik-producenten fra Risskov i Århus udbetaler kontante gaver til frivillige, der vil optræde som levende reklamesøjle, skriver JydskeVestkysten.
En tatovering på ryg, mave eller ben udløser 3.000 kroner. En placering på skulderen og underarmen giver henholdsvis 4.000 og 5.000 kr., mens en reklame på underarmen udløser den højeste belønning, nemlig 6.000 kroner.
Den permanente tatovering skal fungere som reklame for Cults nye drik CultRaw, og vinderne af tatoveringerne - og pengene - bliver udvalgt indenfor de næste 14 dage.
Ifølge Cult har flere hundrede sendt en ansøgning til firmaets hjemmeside om at få penge for en reklametatovering.
Tatoveringen er på størrelse med en håndflade og indeholder teksten Cult, en rose og et dødningehoved.
I Forbrugerrådet ser man til gengæld skeptisk på reklame-tatoveringerne.
”Det er en helt ny og voldsom markedsføring, og som ung forbruger skal man overveje meget kraftigt, om man for tid og evighed har lyst til at gå rundt med en læskedrik på armen,” siger afdelingschef Mette Boye til JydskeVestkysten.
Cult understreger, at firmaet taler med ansøgerne først for at sikre sig, at der ikke er tale om en stakkel eller syge personer, der melder sig. Det må heller ikke være deres første tatovering, oplyser Brian Sørensen, stifter og ejer af Cult A/S, som blandt andet står bag den populære Cult Shaker-drik.
Andre reklamekampagner fra Cult har også været lidt for skrap kost for nogle. I 2004 bad Forbrugerombudsmanden Cult om at fjerne en reklame, der osede for meget af sex, fra bybilledet.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






26-årig følte sig forfulgt af Se & Hør
Uvejr koster over 800 livet i Pakistan
50-årig sprinter ved EM
Jernalderfolk genbrugte stenalderøkser