JP Grafik: Lotte Overgaard
Offentliggjort 14.03.09 kl. 10:32
De glatbarberede intimregioner, der har dannet mode siden 1990'erne, er ved at være passé. Det er et tegn på, at kvinderne er ved at komme til magten, mener sociolog.
Når en kvinde træder ind på en hårfjerningsklinik, er det højst sandsynligt, fordi hun skal have en såkaldt brasilianer - altså have fjernet al behåring fra den intime region, så hun ligner en lille pige. Sådan har det været siden 1990'erne.
Men nu er hårforskrækkelsen ved at lægge sig, og de naturligt forekommende kønshår bydes atter velkommen.
»Trenden bliver lige om lidt, at kvinder og mænd skal have mere behåring. Ikke som i 1970'erne, men den legendariske brasilian er vi ved at gå væk fra,« forudser sociolog Emilia Van Hauen.
Det er der ifølge hende en særlig årsag til.
»Kvinder er ved at opnå mere og mere magt, og det betyder, at vi opfatter os selv som kvinder. Vi vil derfor ikke rende rundt og ligne en 12-årig pige uden behåring,« siger sociologen.
Sexolog Christian Graugaard bekræfter tendensen.
»Vi ser med jævne mellemrum, at hår bliver en accepteret del af kroppen, og nu er vi der snart igen. Men der er mange forskellige årsager til det. Det er ikke sådan, at der er et hårministerium, som dikterer, hvordan hårmoden er og skal blive. Det er simpelt hen mange forskellige faktorer, der spiller ind i samfundet på én gang og skaber forskydninger og modstrømninger,« siger han.
At kvinder altid har gjort meget ud af deres udseende, og at især ungdom er blevet efterstræbt, hænger sammen med, at kvinder før i tiden var afhængige af mænds beskyttelse. Og da mænd jagtede skønhed og ungdom, tvang det kvinderne til at dyrke den side hos sig selv.
»Nu spiller vi i langt højere grad en selvstændig rolle i det magtfulde samfund, og derfor har vi ikke længere samme behov for at underkaste os de normer og idealer, som mændene - eller moden - har sat. Man ser, at flere og flere kvinder anerkender deres eget værd og rolle som kvinde og ikke som pige. Derfor er en svag behåring på vej tilbage,« forudser hun.
Men den mere behårede bølge kommer også til at gå ud over manden.
»Kvinder og mænd er en del af den samme seksualkultur, og derfor har vi siden 1990'erne også kunnet se, at mændene blive mere og mere forfængelige sammen med kvinderne. Men det er formentligt også lige toppet,« siger sexologen, der forsker i seksualitet ved Københavns Universitet.
»Vi har længe set, hvordan mændene er blevet mere forfængelige - det, vi kalder den metroseksuelle mand. Nu ser vi, hvordan den såkaldte retroseksuelle mand vinder indpas, og derfor vil vi nok også se lidt mere vild behåring, end da David Beckham var mest hot,« siger Emilia Van Hauen.
Hårene vender tilbage til armhuler og kønsorganer, fordi vi har fået nok af perfektion.
»Vi har i takt med de hårfrie 1990'ere også set en fuldstændig unaturlig dyrkelse af det unge og friske. Bl.a. i film, serier og magasiner, hvor alt er blevet photoshoppet til ukendelighed eller perfektion,« siger sociologen.
Nu er tiden til at erkende, at vi er uperfekte, og bøger om kiksede mødre og fallerede parforhold kommer i handlen. Det gælder også bogen ”Myten om den perfekte mor”, som Emilia Van Hauen selv har skrevet.
Enhver strømning efterfølges af en modstrømning i samfundet. Nu altså et mindre oprør mod det glatte og det perfekte. En tendens som finanskrisen godt kan sætte ekstra fut i.
»Vi har særligt gennem velfærdsperioden set spabølgen vinde frem, og med den fulgte idealet om det glatte og perfekte. Men nu vil finanskrisen formentligt vise, at der vil blive mindre råd til spa, og i stedet vil vi dyrke fællesskabet og det enkle - det mere behårede liv,« siger hun.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Par nummer 7 mistede førstepladsen