Det kan være svært at styre sig, når butikkerne frister med gode tilbud. Især hvis man er besat af købemani. Foto: Klaus Gottfredsen, JP.
Offentliggjort 16.11.08 kl. 08:29
På landsplan lider op mod 300.000 af at være såkaldte "shop-aholic" og dermed besat af købemani.
Det første behandlingstilbud for købemanikere i Århus har på fire måneder fået 10 klienter, og tallet er stigende. På landsplan skønnes op mod 300.000 af at være shopaholic, og i USA er tallet mindst tre millioner.
Det skriver Århus Stiftstidende søndag.
En shopaholic lider af en uimodståelig trang til at købe - ikke til at eje - og shopaholics ender ofte i kriminalitet og opløste ægteskaber.
I USA er der lige mange mænd og kvinder, mens de, der har valgt at søge behandling i Danmark, overvejende er kvinder.
»Men det vil helt sikkert udvikle sig,« siger Søren Skensved, manden bag et af bare to behandlingstilbud i Danmark, Århus Behandlingscenter.
Søren Skensved mener, at det for de ramte personer ikke handler om mangel på viljestyrke - eller om, at de er dårlige mennesker.
"Det handler om en uimodståelig trang, der er så stærk, at fornuften ikke holder," fortæller Søren Skensved til Århus Stiftstidende.
Første skridt i behandlingen er at spærre konti og styre adgangen til computere og netshopping.
»En tur ned ad strøget for en shopaholic er som at sende en ludoman i spillehal eller en alkoholiker på bar. Derfor er situationen anderledes for folk med købemani. De kan ikke bare styre udenom bestemte miljøer,« siger Søren Skensved til avisen i Århus.
P-firmaer får nej til rykkergebyr
Danskerne skal nu vælge browser
Fremtidens biler er skrumpet
Denon holder støjen ude
3D-fjernsyn på trapperne
Bilen der kan bremse selv
Gode spisesteder omkring Sorte Hest
Renault genopliver motorsportshistorieAnnonce:
Annonce:
Annonce:
Slikforbud for psykisk syge ophævet
Nato forlænger jagten på pirater
Her får du en solrig påskeferie
Fornem pris til JP-journalist
Voldelig brud fanget på video
Hvordan dræber man bakterier på legetøj?