Tip     Print     RSS    Del    

Intensiv og kortere intervaltræning er bedst for mennesker med vor tids livsstilssygdom, metabolsk syndrom. Foto: Colourbox.

Intervaltræning bedst mod livsstilssygdomme

Af TEA KROGH SØRENSEN

Offentliggjort 15.07.08 kl. 10:41

Intervaltræning og høj puls to-tre gange om ugen er mere effektiv end vægtreduktion og moderat træning hver dag, mener forskere.

Pulsen skal for alvor højt op, men i kortere intervaller, hvis man skal gøre en indsats for at bekæmpe vor tids folkesygdom, metabolisk syndrom. Det mener forskere, som har undersøgt, hvordan man bedst undgår syndromet, som skyldes en forstyrrelse af fedt- og sukkerforbrændingen, og som kan føre til blandt andet hjerte- og karsygdomme, forhøjet blodtryk, fedme, højt kolesterol og diabetes.

Hidtil har lægerne anbefalet moderat daglig træning, når det gælder de mange mennesker, som er i risikozonen for livsstilsygdommen, men nu viser et nyt studie ved det medicinske fakultet ved norske NTNU, at kort og hård træning giver bedre sundhedsgevinster for den slags patienter. Faktisk kan intervaltræning være mere effektiv end at gå ned i vægt.

Næsten halvdelen ( 47 pct.) af de patienter, som i forskningsprojektet gennemførte intervaltræning i fire måneder, blev syndromet kvit mod 36 pct. af de patienter, som trænede med moderat intensitet, viser studiet, som er publiceret i tidsskriftet Cirkulation.

Begge træninggrupper forbrændte det samme antal kalorier per træningsgang - det betyder, at gruppen med moderat træning var i gang i længere tid end gruppen med høj træningsintensitet. Og det var med andre ord træningsintensiteten, som udgjorde forskellen mellem grupperne.

Lovende behandling

"Dette studie viser, at træning generelt, men intervaltræning specielt, er i stand til delvist eller fuldstændig at fjerne metabolisk syndrom," siger stipendiat Arnt Erik Tjønna, som ledede studiet sammen med professor Ulrik Wisløff, NTNU.

"Det virker, som om dette er en lovende behandlingsstrategi, som absolut bør afprøves på større patientgrupper," siger Arnt Erik Tjønna til forskning.no.

Over for nyhedssitet peger han på, at de nugældende retningslinier om moderat daglig motion kan være for generelle for den gruppe af patienter, som har metabolisk syndrom, og som ofte har været fysisk inaktive i årevis.

"Vores erfaring er, at folk kommer hurtigere i form gennem intervaltræning to-tre gange om ugen. Den eneste bivirkning er, at nogle patienter måske har overskud til at træne oftere og genoptager gamle rutiner om en daglig tur i skoven og altså træner mere!"

"I modsætning hertil er det også vore erfaring, at personer, som ikke har dyrket motion i årevis, og som nu får besked på at træne hver dag, ikke magter at gennemføre det over længere tid," påpeger forskerne.

Derimod mener de, at alle mennesker, uanset hvilken form de er i, kan gennemføre intervaltræningen to-tre gange om ugen med høj intensitet.

Der er ikke tale om udmattende træning, men om træning med en intensitet, som er cirka 20 pulsslag under ens maksimale ydeevne.

Det svarer til, at man arbejde med de store muskelgrupper - eksempelvis cykler, svømmer, står på ski eller løber i fire perioder på hver fire minutter, hvor man skal være ganske forpustet ( så meget at det er vanskeligt at tale), men ikke frygtelig stiv i benene, og man skal kunne klare fire minutter ad gangen, ellers er det for hårdt.

Kondition vigtigere end vægttab

"Vi har gennemført tilsvarende intervaltræning med ældre hjertepatienter, og når selv de kan klare det, så er der rimelig stor chance for, at de fleste mennesker kan klare intervaltræningen," siger Tjønna.

Gennem studiet fandt forskerne ud af, at intervaltræningen øgede konditionsniveauet med 35 pct. mod blot 16 pct. ved anden træning. Samtidig bevirkede intervaltræningen, at patienterne fik et stærkere hjerte, bedre blodårefunktion og bedre regulering af blodsukker i blodet, muskler og fedt.

Endvidere konkluderer forskerne, at begge træningsformer førte til lige stort vægttab hos patienterne. Da intervaltrænerne reducerede flere af risikofaktorerne ved metabolisk syndrom, tyder det på, at det kan være vigtigere at komme i form end at tabe sig.

"Selv om fedme og mangel på kondition begge kan føre til tidlig død som følge af hjertekarsygdomme, ser det ud til, at kondition er vigtigere for at forebygge dette," siger Tjønna til forskning.no.

Læs også: Udnyt de lyse dage til motion