billedtekst: Personer, som ikke sover nok, er i større risiko for at udvikle hjertelidelser, overvægt og diabetes. Foto: Colourbox
Offentliggjort 16.05.08 kl. 09:00
Ny forskning tyder på, at sover du mindre end seks timer hver nat, fordobler du risikoen for at dø af dårligt hjerte.
Det er forskere fra University of Pittsburgh School of Medicine i USA, der har stået for studiet, som viser, at personer, der sover mindre end seks timer hver nat, har dobbelt så stor risiko for at blive ramt af hjertelidelser som de, der sover mellem syv og otte timer hver nat. Det fortæller avisen Daily Mail.
Personer, som sover for lidt, kan udvikle højt kolesterol, øget blodtryk og diabetes, viser studiet. Disse symptomer, som går under den fælles betegnelse stofskiftesyndrom, gør det ligeledes svært for folk at regulere deres sukkerbalance, hvilket på sigt kan føre til diabetes.
Studiet viste også, at testpersoner der sov mere end det anbefalede antal timer, udviklede lignende symptomer. Eksperterne kom frem til, at de, der fik mellem syv og otte timers nattesøvn, havde 45 pct. mindre sandsynlighed for at udvikle disse problemer, end de der sov for lidt eller for længe.
Rygning, overspisning og for lidt motion er nogle af de faktorer, der normalt forbindes med begyndende stofskiftesyndrom, men forskerne fandt altså, at også længden af søvn kan spille en rolle.
"Forholdet var stærkest i den gruppe af mænd og kvinder, der sov mindre end seks timer hver nat," siger Martica Hall, professor i psykiatri ved University of Pittsburgh, til Daily Mail.
Et andet studie, gennemført af en gruppe forskere ved Warwick Medical School i Coventry i England, kom gennem overbevisende resultater frem til, at mangel på søvn øger risikoen for at blive fed. Forskerne her gennemgik 39 studier af forbindelsen mellem fedme og søvnmangel hos i alt 30.000 børn og 600.000 voksne. Forbindelsen mellem søvnmangel og fedme blev fundet i samtlige 28 studier af voksne og i syv ud af 11 studier af børn.
De kom frem til, at søvnmangel påvirker balancen af de hormoner, der kontrollerer appetitten og mæthedsfornemmelsen efter et måltid.
Se også: Sov i en seng til 366.000 kroner
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Tre mænd brød ind hos prostitueret
Filippinerne leder efter overlevende
Find dine venner - på flyet
Par nummer syv på førstepladsen