Tip     Print     RSS    Del    

Canadiske forskere har gennemgået eksisterende viden på området og konkluderer i en netop offentliggjort undersøgelse i British Journal of Sports Medicine, at fortsætter man med at dyrke motion som f.eks. løb, svømning og cykling, når man bliver midaldrende og ældre, kan man bevare sin fysiske styrke og uafhængighed længere end ellers. Foto: Colourbox

Konditionstræning forærer dig 12 år

Af HELLE TOUGAARD

Offentliggjort 09.05.08 kl. 08:32

En ny canadisk undersøgelse slår fast, at konditionstræning kan udsætte aldringen markant. Lever man derimod et stillesiddende liv, har man som 60-årig halveret sin evne til at optage ilt i forhold til en 20-årig.

Mennesker, der bliver ved med at dyrke konditionskrævende motion gennem det meste af livet, kan forsinke den biologiske aldring med op til 12 år.

Canadiske forskere har gennemgået eksisterende viden på området og konkluderer i en netop offentliggjort undersøgelse i British Journal of Sports Medicine, at fortsætter man med at dyrke motion som f.eks. løb, svømning og cykling, når man bliver midaldrende og ældre, kan man bevare sin fysiske styrke og uafhængighed længere end ellers.

Forklaringen er, at konditionskrævende motion forbedrer kroppens evne til at optage ilt og omsætte det til energi. Den evne falder naturligt med alderen, og lever man et stillesiddende liv, har man som 60-årig halveret sin evne til at optage ilt i forhold til en 20-årig.

Ved at dyrke motion med en relativ høj intensitet over en relativ lang periode kan man derimod øge evnen til at optage ilt med 25 pct., hvilket forskerne vurderer svarer til en udsættelse af den biologiske alder på 10-12 år. Dertil kommer, at motionen også reducerer risikoen for at blive alvorlig syg, øger evnen til at komme sig efter sygdom og mindsker risikoen for at falde, fordi man bevarer sin muskelstyrke, balance- og koordinationsevne.

Cand. scient i human fysiologi, Lis Puggaard, der tidligere var leder af Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab ved Syddansk Universitet og nu chefkonsulent hos Muusmann Research & Consulting, kender ikke den konkrete undersøgelse. Men hun siger, at forskningen for længst har slået fast, at fysisk aktivitet forbereder ældres mulighed for at leve et uafhængigt og selvstændigt liv.

»Alle undersøgelser viser, at ældre, der træner regelmæssigt og bevarer en god kondition, kan opretholde et selvstændigt liv og klare sig selv længere end ældre, der ikke gør,« siger hun, der i dag arbejder med sundhedsfremme i kommunerne og med at omsætte den forskningsmæssige viden om sundhed for ældre til det praktiske liv.

Middellevetid

Værdien af en aktiv livsstil er et af de mere velbeskrevne områder inden for aldersforskningen, der i disse år bevæger sig i mange forskellige retninger. For forskere verden over leder ivrigt efter forklaringer på, hvorfor mennesker ældes så forskelligt, og hvad der skal til for ikke bare at leve længere, men også bedre. Fakta er, at vi i den vestlige verden lever længere og længere. De seneste tal for middellevetiden fortæller, at danske kvinder i gennemsnit lever i 80,5 år, mens danske mænd må nøjes med 75,9 år, og ikke mindst derfor er politikere og samfundet i øvrigt optaget af at finde måder at påvirke aldringen på.

Ifølge professor i epidemiologi Kaare Christensen Syddansk Universitet hænger aldring sammen med mange forskellige faktorer af både biologisk, genetisk, adfærdsmæssig og social karakter.

»Der findes ikke en enkelt komponent, der afgør, hvor gammelt et menneske bliver. Så meget kan forskere blive enige om. Men derudover hersker der talrige teorier om alt fra diætrestriktioner til forskelle i arveanlæg. For uanset at to mennesker opfører sig fornuftigt og lever nogenlunde ens, kan der stadig være stor forskel på livslængde, og hvorfor det er sådan, vil vi gerne vide mere om,« siger han og henviser til, at det ofte ved aldersforskning kan være svært at skille årsag og virkning ad.

Gifte mænd

»Vi ved f.eks., at gifte mænd lever længere end ugifte. Men det kan både handle om, at gifte mænd nyder godt af en ægtefælles omsorg og selskab, og om at de mænd, der bliver gift, vælges, fordi de er stærkere og mere livsduelige end de mænd, som aldrig bliver gift,« forklarer Kaare Christensen.

Han skal lede et nyt forskningscenter, som med støtte fra Velux Fonden skal samle aldersforskningen fra universiteterne i København, Århus og Odense fra molekyleniveau til befolkningsniveau. For mens man i Odense har tradition for undersøgelser af hvilke faktorer, der får os til at leve længe og godt, ved forskerne i Århus en del om genetiske sygdomme, der forkorter livet. Og i København beskæftiger man sig med de sociale vilkårs betydning.

Megen forskning drejer sig i dag om forskelle i arveanlæg, og ifølge Kaare Christensen har man stor viden om, hvilke genetiske faktorer, der har en negativ effekt på livslængden.

»Derimod er der langt mellem succeshistorierne om de positive effekter, men i et af vores projekter vil vi sammenligne karakteristika fra mennesker, der ældes meget dårligt med tilsvarende fra mennesker, der bliver meget gamle, og håber dermed at blive klogere,« forklarer han.

Samtidig påpeger han, at det er værd at huske, at selv om det er spændende, når forskere f.eks. kan påvise en sammenhæng mellem længden på kromosom-enders beskyttelseskapper, de såkaldte telomerer, og livslængde, handler forskelle i aldring i høj grad også om ganske almindelige hverdagsting som gode sociale rammer og det at leve et sundt og aktivt liv. Og han henviser til, at det eksempelvis er sjældent, at en storryger bliver 100 år.

»Hvis det sker, kan man kun sige, at der også er mennesker, der slipper heldigt fra en trafikulykke på motorvejen, hvilket ikke er det samme som, at det er ufarligt,« siger han og understreger dermed, at held slet og ret også spiller en rolle for, hvor gamle vi bliver.