Tip     Print     RSS    Del    

Albert Einstein (1879-1955) var selvfølgelig også førstefødt. Derimod hørte verden ikke meget til hans to år yngre lillesøster Maja.

Førstefødte bliver klogest

Af MADS STENSTRUP

Offentliggjort 14.04.08 kl. 13:58

Endnu en undersøgelse viser, at det nummer i børneflokken, vi har, har betydning for alt fra karriereforløb over sundhed til seksuel orientering. Nu er det også fastslået, at de førstefødte generelt er de mest intelligente.

Vi, familiernes førstefødte havde naturligvis i forvejen på fornemmelsen, at vi var de klogeste. Nu er det imidlertid også slået videnskabeligt fast. Børneflokkens førstefødte bliver som regel den klogeste, konkluderes det i The Journal Intelligence, skriver Times Online.

Konklusionen skyldes en hollandsk undersøgelse fra Vrije Universiteit i Amsterdam af mere end 1.000 børn, der er blevet intelligenstestet tre gange gennem barndommen, da de var 5, 12 og 18 år. Studiet viser generelt en fødselsordenseffekt efter intelligens. Typisk havde den førstefødte lidt højere intelligenskvotient end den næstfødte, som dog igen havde højere intelligenskvotient end hos de børn, der havde flere end to ældre søskende.

Typisk er forskellen tre IK-point fra den ældste til den yngste i gruppen.

Bedst at komme først

Resultaterne er kun de seneste i en række, der slår fast, at fødselsrækkefølge har en fundamental effekt på mange livsforhold, f.eks. også at de førstefødte har mindre risiko for kræft, astma, eksem, for tidlig død og andet.

Fødselsrækkefølgen kan også have en effekt på personligheden, karriereforløb, akademiske evner m.m. Det er også mindre sandsynligt, at de ældste børn ender som familiens sorte får, som politisk yderliggående eller grænsebrydende. Charles Darwin f.eks. var det femte barn i en gruppe på seks.

Der er i en eller anden grad også tidligere dokumenteret en sammenhæng mellem vores nummer i børneflokken og vores seksuelle orientering, om vi er højre- eller venstrehåndede og f.eks. antallet af seksuelle partnere i vores levetid.

Mest opmærksomhed

Men hvorfor det så er sådan, er der flere teorier om. En såkaldt fortyndingshypotese foreslår, at familiens samlede ressourcer, såvel følelsesmæssigt som fysisk er begrænsede, hvilket skulle betyder, at jo flere børn, der kommer til i en voksende børneflok, jo mindre forældreopmærksomhed og stimulation bliver der til den enkelte. Og at dem, der kom først, naturligvis fik mest.

Logik for førstefødte!

Læs mere her