Hvis mælk er godt mod astma, men overvægt til gengæld er et problem, så burde skummetmælk være den helt rigtige løsning. Foto: Ole Lind
Offentliggjort 27.03.08 kl. 08:09
En ny canadisk undersøgelse peger på, at piger kan reducere risikoen for astma ved at drikke mælk - men vægten kan også spille en rolle
Kan man drukne sin astmatiske hoste i mælk?
Måske. Ihvertfald ser der ud til at være en sammenhæng mellem indtaget af mælk og risikoen for at udvikle astma hos piger, viser en ny canadisk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Allergy – European Journal of Allergy and Clinical Immunology (nr. 62/11) . Tendensen var klar, konstaterede forskerne bag undersøgelsen: Jo mindre mælk, pigerne havde drukket, jo hyppigere udviklede de astma.
For drengene havde mælkeindtaget derimod ingen betydning for, om de udviklede astma eller ej, skriver Astma-Allergi Forbundet i marts-nummeret af forbundsbladet AstmaAllergi, som Mejeriforeningen har citeret..
Ifølge undersøgelsen drikker voksne kvinder i USA i dag 36 pct. mindre mælk end for 20 år siden, og i netop denne periode er forekomsten af astma og allergi steget voldsomt.
Forskerne pegede dog også på en for høj vægt som en mulig forklaring på udviklingen af astma og allergi. Som mange forskere før dem fandt de en tydelig sammenhæng, og tilbage står spørgsmålet, om det så er, fordi pigerne er for tykke, eller fordi de drikker for lidt mælk? Ifølge forskerne kan mælken indeholde stoffer, som ruster kroppen bedre mod sygdommen.
I den forbindelse er det også værd at nævne, at andre forskningsresultater, bl.a. af den danske professor og leder for Institut for Human Ernæring Arne Astrup, tyder på, at mælk og magre mejeriprodukter kan være med til at holde vægten nede.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






18-årig stukket i ryggen med kniv
Militærhelikopter tabte raket i Texas
Løkken: Badebyen vil være voksen
FCK'er: Zanka sparker så dårligt