Impotens er langt hyppigere blandt rygere. Foto: Colourbox
Offentliggjort 28.02.08 kl. 09:59
Hvad er værst - at blive dement eller impotent? Det er nogle af de ofte oversete farer ved at ryge.
Enhver ryger ved, at vanen kan ende med lungekræft og hjerteanfald - men tænder alligevel smøgen. Her er nogle af de uhyggeligt gode - men ofte oversete - grunde til at slukke smøgen.
Når du bliver ældre, stiger risikoen for at blive ramt af mentale sygdomme. For rygerne gælder, at deres risiko er fem gange større end ikke-rygernes. Selv i familier, hvor der ikke tidligere har været tilfælde af eksempelvis alzheimers, er risikoen større hos rygerne. Risikoen omtales nærmere i marts-udgaven af tidskriftet "Neurology ".
Mænd, der bekymrer sig for deres seksuelle formåen, bør lægge cigaretterne på hylden. Både dem der ryges før, efter og imellem. Tobaktygning er nemlig nært forbundet med mandens evne til at få og bevare rejsning. En undersøgelse af næsten 5.000 mænd viste, at blandt de, der røg mere end en pakke cigaretter om dagen, var risikoen for impotens mere end 60 pct. forøget.
En europæisk undersøgeæse af spædbørn, der er ramt af såkaldt vuggedød (pludelig spædbarnsdød) viser, at mange af disse dødsfald er relateret til, at barnet har delt seng med en mor, der er ryger. For disse børn gælder, at risikoen er 17 gange større. Risikoen for, at et spædbarn rammes af pludselig dødsfald er i det hele taget meget lille, hvis moren ikke ryger i løbet af graviditeten. Undesøgelsens resultater er offentliggjort i januar-udgaven af The Lancet .
"Det bedste man kan gøre for at hindre pludselig spædbarnsdød er at lægge barnet på ryggen i samme rum som forældre, der ikke er rygere," råder epidemolog Robert G. Carpenter fra London School of Hygiene and Tropical Medicine.
Et spædbarn, der udsættes for tobaksrøg bliver generet og irriteret. Og det øger risikoen for, at barnet rammes af kolik, viser en nærmere gennemgang af 30 undersøgelser på området, der omtales i oktoberudgaven af Pediatrics .
Ryger du cigaretter, øger du risikoen for at blive ramt af kroniske betændelsestilstande. Også kalder autoimmune sygdomme som eksempelvis lupus, der er en smertefuld betændelsestilstand, der skader kroppens væv og organer. Stopper du med at ryge, reducerer du risikoen kraftigt, viser undersøgelser, der er foretager af forskere fra Harvard og omtales i marts-udgaven af Arthritis & Rheumatism .
Rygeres risiko for at miste synet er fire gange større end ikke-rygernes. Rygestop nedsætter risikoen.
Kilde: webmd.com
Annonce:
Annonce:
Annonce:






18-årig stukket i ryggen med kniv
Pas er på vej til blind kinesisk aktivist
Løkken: Badebyen vil være voksen
FCK'er: Zanka sparker så dårligt