Folk, der lever sundt, lever så længe, at de er dyre for samfundet. Foto: Colourbox
Den hollandske undersøgelse viser, at samfundets gennemsnitlige udgift til at behandle borgerne for sygdomme (fra de er 20 år) fordeler sig således:
Offentliggjort 05.02.08 kl. 09:52
Man kan redde liv ved at hjælpe overvægtige og rygere. Men samfundet sparer ingen penge på det, er hollandske forskere nået frem til. Tværtimod.
Det er en udbredt opfattelse, at samfundet kan spare millioner af kroner på at forebygge fedme og rygning. Men sandheden er den stik modsatte.
Det er eksempelvis ikke specielt dyrt for samfundet at behandle en patient med lungekræft. Sygdomsforløbet er som regel kort. En alzheimer-patient lever oftere længere og koster langt mere.
Og hjælper man overvægtige eller rygere til at kvitte det usunde liv, vil de leve længere - og koste samfundet flere penge, viser en hollandsk undersøgelse, som dermed gør op med forventningen om, at samfundet kan spare på sundhedsudgifterne ved at gribe ind mod overvægten og rygetrangen.
"Det var en lille overraskelse," siger undersøgelsens leder - Pieter van Baal, økonom ved Hollands nationale institut for offentlig sundhed og miljø. "Men der er jo logik i det. Lever du længere, koster du sundhedsvæsenet mere."
Sagt på en anden måde, er det de slanke og sunde, der koster mest i sundhedsvæsenet.
Van Baal og hans kolleger har regnet på samfundets udgifter til 1.000 mennesker, der blev delt i tre grupper: De "sunde" (slanke og ikke-rygende), de overvægtige samt rygerne. Udregningerne var baseret på data om, hvilke udgifter Holland havde i 2003.
Forskerne nåede frem til, at i alderen 20-56 år er de overvægtige den dyreste af de tre grupper. Men både rygere og overvægtige dør tidligere end de slanke, ikke-rygere, så i det lange løb er rygerne og de overvægtige billigst.
Slanke ikke-rygere lever i gennemsnit 84 år. Rygerne i 77 år og de overvægtige i 80 år. Rygere og overvægtige har flere hjertesygdomme end den sunde gruppe - men er altså ikke dyrere af den grund.
Og bortset fra lungekræft, var risikoen for at udvikle kræft den samme i alle grupper. Der var flere med diabetes blandt de overvægtige. Og de sunde havde flest hjerteanfald.
"Undersøgelsen afliver påstanden om, at overvægtige koster samfundet millioner af kroner," siger Patrick Basham, professor i helbredspolitik på Johns Hopkins Universitet. Han har ingen forbindelse til undersøgelsen, men siger, at politikernes fokus på udgifterne til overvægtige er baseret på gætterier, hellige politiske køer og skiftende videnskabelige vinde.
"Hvis vi vil bekymre os for konsekvenserne ved overvægt, skal vi holde op med at bekymre os over udgifterne," mener han.
Det hører dog med til historien, at der udelukkende er regnet på sundhedsmyndighedernes udgifter til de tre grupper af mennesker. Der er eksempelvis ikke taget højde for, hvilke tab der er ved eksempelvis flere sygedage på arbejde, mindre produktivitet etc.
"Vores mål er ikke, at regeringen skal stoppe med at forebygge fedme. Men de skal gøre det af de rigtige årsager," mener økonom Pieter van Baal.
Kilde: AP
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Tag på opdagelse i Danmarks glemte kongeriger
Wozniacki skræmmer modstanderne
Afsides ø gemmer på ukendt Darwin-eksperiment