Tip     Print     RSS    Del    

David Elliott og Joel Weinstock, opdagede, at en infektion med parasitorme kunne have en gavnlig indflydelse på to allergilignende lidelser i tarmen, Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa. Arkivfoto

Orme kan blive hverdagskost mod allergier

Af KLAUS BOBERG PEDERSEN

Offentliggjort 13.01.08 kl. 08:13

Vejen til behandling af allergi går gennem tarmen. Vi lever for renligt, og det har vist sig, at en teske ormeæg til middag kan gøre kål på allergiske lidelser. Ren science fiction? Nej, spørger man forskerne, kan det blive fremtiden.

Videnskabelige landvindinger bliver ofte til, når posen for alvor bliver rystet. Et lysende eksempel på, at nye sandheder kan fostres af fri leg, var da to specialister i henholdsvis immunologi og mave-tarmsygdomme, for et par år siden satte sig sammen og parrede deres resultater.

De to herrer, David Elliott og Joel Weinstock, opdagede nemlig, at en infektion med parasitorme kunne have en gavnlig indflydelse på to allergilignende lidelser i tarmen, Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa. Parringen bar altså frugt, men resultatet var mildest talt forbavsende og gav, forståeligt nok, det meste af den videnskabelige verden kaffen galt i halsen. Det viste sig nemlig, at det var patienter uden parasitorme, der var syge, mens de patienter, der havde tarmen besat af parasitiske orme, slap for allergi.

I manges ører lyder det ganske vist højst mærkværdigt, at vi kan leve for hygiejnisk, og at parasitorme kan holde allergier i skak, men forskningen viser, at den er god nok. Eksperterne peger på, at svaret skal findes i evolutionen.

Parasitter som medicin

Tanken om at parasitter kan være til gavn for mennesket, har for så vidt eksisteret i mange år, men teorien er aldrig blevet eftervist så grundigt som nu. Teorien bygger grundlæggende på det evolutionsbiologiske princip, at en organisme over tid udvikler sig til at passe ind i det miljø, der omgiver den. Det vil med andre ord sige, at en parasit, der lever i et menneskes tarm, har udviklet finurlige mekanismer, der gør, at den kan skjule sig for menneskets immunforsvar.

Særligt udskiller parasitten nogle kemiske stoffer, der lægger en dæmper på menneskets immunforsvar, og den undgår derved at blive slået ihjel. Men tilpasningen går begge veje. Gennem evolutionen har mennesket som modsvar skruet en tand op for immunforsvaret, så det så at sige kompenserer for parasittens nedregulering. Det biologiske fagudtryk for denne gensidige tilpasning er symbiose - et perfekt tilpasset biologisk samvirke orm og menneske imellem.

Problemet er bare, at vores moderne hygiejniske livsstil gør det vanskeligt for et makkerskab som dette at opstå. Praktisk talt ingen mennesker i den vestlige verden har nogen parasitter i sig, og skal man tro de seneste teorier, er det altså lige præcis her, at nøglen til forståelse af allergi skal findes. For uden parasitterne til at tøjle allergiske reaktioner kan menneskets immunforsvar gå i selvsving og reagere mod helt ufarlige ting som f.eks. græspollen eller kattehår.

Allergi - en vestlig epidemi

Videnskabeligt set kan man betragte allergi som en moderne epidemi. Allergi er blevet kaldt vor tids svar på pest og kolera, og sammen med fedme og sukkersyge kæmper allergi nu om at toppe listen over velfærdssygdomme. Måske lider De selv af allergi, eller også kender De sandsynligvis, en der gør, for i dag er ikke mindre end hver femte dansker ramt af allergi.

Ser man blot to generationer tilbage, var allergi et sjældent fænomen. Men i midten af det 20. århundrede skete der noget. Børn blev nu pludselig født med grelle tilfælde af for eksempel børneeksem og astma. Samme generation har siden udviklet allergier over for græs, birk, husstøvmider og kæledyr. Ja, listen er meget lang.

Der er forsket meget i, hvordan allergier opstår, og hvordan de kan bekæmpes. Alligevel har den videnskabelige verden langt fra været enige om, hvor man skulle lede efter årsagen til den massive stigning i tilfælde af allergi. Som for så mange andre forskningsområder har der gennem tiden været forskellige teorier med hver deres tilhørende forskningsskoler og disciple.

En af de mest fremtrædende teorier var i mange år, at den stigende luftforurening var skyld i allergi, og det var paradoksalt nok et studie af netop denne teori, der skulle vise sig at blive fundamentet for en ny erkendelse. Studiet sammenlignede to byer i henholdsvis det gamle Vest- og Østtyskland. Da man i slutningen af firserne for første gang undersøgte befolkningerne i de to byer, var der fire gange flere allergikere i vest end i øst. Da man 10 år senere fulgte op på undersøgelsen, var der sket en firedobling i antallet af allergikere i øst, og hyppigheden var nu på højde med den i vest.

Eftersom byerne i Østtyskland var hyllet ind i blå røg fra trabanter og forældede kulkraftværker, kom resultatet bag på mange. Den gamle teori, om at luftforurening var årsag til allergi, blev altså pure afvist, og eneste umiddelbare konklusion på resultaterne var, at allergi på en eller anden måde måtte være knyttet til vestlig livsstil. Det fik forskerne til at ændre optik, og efterfølgende studier i f.eks. Grønland, hvor befolkningen ligeledes havde adopteret flere og flere vestlige vaner, viste det samme - også her var allergi på vej frem med rekordfart.

Vi lever for hygiejnisk

Det blev starten på det, der siden er blevet kendt som hygiejneteorien. Den bygger på tanken om, at vi simpelthen lever for hygiejnisk i den vestlige verden, og at vores immunforsvar aldrig bliver udsat for egentlige prøvelser og derfor ikke modnes. Der er siden blevet arbejdet intensivt med at eftervise teorien, men der skulle gå mere end et årti, før man nu kan præsentere de banebrydende resultater med parasitormene.

Den videnskabelige verden har derfor været hurtig til at tage de nye resultater til efterretning. Startskuddet er allerede gået til adskillige studier rundt om i verden, og på Statens Serum Institut i København venter professor Mads Melbye og biolog Peter Bager i øjeblikket på lægemiddelstyrelsens godkendelse til et stort anlagt studie, hvor æg fra en i øvrigt helt uskadelig parasitorm skal afprøves til behandling af patienter med allergi. Mads Melbye og hans kolleger har igennem flere år arbejdet med hygiejneteorien.

»Vi har ikke tidligere haft held til at designe et forsøg, der specifikt kunne eftervise teorien, men hvis de nye forsøg med ormeæg giver pote, og det virkelig viser sig, at teorien holder vand, kan det komme til at betyde en landvinding for forståelsen af årsagerne til den voldsomme udvikling i tilfælde af allergi,« siger Mads Melbye.

I sidste ende skal der mange nye resultater til for at styrke teorien om, at der er en sammenhæng mellem allergi og hygiejne, og spørgsmålet er langt fra afklaret. Det arbejde, der nu ligger foran forskerne, er at få kortlagt alle disse sammenhænge og lagt brikkerne rigtigt i det store puslespil. Men der er lang vej igen. Studier af denne kaliber tager årtier at gennemføre, så der vil gå mange år, før man har tilstrækkelig videnskabeligt bevis til at kunne påvise alle sammenhængene.

Indtil da må vi nøjes med at se på brudstykker af billedet, og hvem ved - måske bliver det helt normalt en dag at sluge en håndfuld parasitorme, hvis man vil beskytte sig mod allergi.