Tip     Print     RSS    Del    

Hjernerystelser får fatale følger

Foto: Colourbox

Relaterede artikler

En hjernerystelse kan nulstille livet

Overdreven brug af parfume kan være tegn på sygdom

Offentliggjort 05.01.08 kl. 08:24

Dundrende hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme og depression. Hvert år skønnes cirka 1.500 danskere at få langvarige følger efter en hjernerystelse.

En lidelse, som har den officielle titel "postcommotionelt syndrom", og som ganske få i det danske sundhedsvæsen ved ret meget om, skriver Dagbladenes Bureau.

Følgerne resulterer i årelange sygdomsforløb, som gør det svært at passe arbejde og familieliv, og er i værste fald invaliderende. Syndromet kan hverken måles eller ses og kan derfor kun diagnosticeres ud fra de symptomer, patienterne beskriver.

Ifølge Thomas William Teasdale, lektor i psykologi og tilknyttet afdelingen for Neurorehabilitering på Hvidovre Hospital, er det svært for patienterne at blive taget alvorligt.

- Symptomerne bliver ofte anset for at være psykologiske og patienterne beskyldt for at være svagelige, siger han.

Hvert år får cirka 15.000 danskere hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig efter få dage eller uger, men 10-15 procent af patienterne har stadig symptomer efter et år. Man ved ikke hvorfor, og der findes ingen effektiv behandling.

Manglende fokus på problemet

For fem år siden udgav Videnscenter for Hjerneskade en rapport, der konkluderede, at der ikke tilbydes en systematisk behandling af lidelsen i Danmark. Rapporten anbefalede at oprette forskningsenheder, der skulle undersøge syndromet og mulige behandlingsformer nærmere. Det er endnu ikke sket.

- Der er ikke stor fokus på området. Det er komplekst og meget svært at opnå brugbare resultater, siger professor Rigmor Højland Jensen fra Dansk Hovedpinecenter i Glostrup.

Thomas William Teasdale er bekymret over den manglende fokus på de patienter, der bliver påvirket af senfølger efter en hjernerystelse, og han mener, at det danske sundhedsvæsen har et uløst problem i forbindelse med det "postcommotionelle syndrom".

- Mit håb er, at der vil blive udviklet metoder, der kan diagnosticere syndromet, siger han til Dagbladenes Bureau.

Hvis det sker, vil det ifølge Rigmor Højland Jensen blive lettere at behandle patienterne.

- Så længe vi ikke kender årsagen til syndromet, mangler vi den nøgle, der kan åbne døren til den rette behandling, siger hun.

Kilde: Dagbladenes Bureau