Mere end 40 procent af befolkningen vil en eller flere gange i løbet af livet opleve en allergisk reaktion, påpeger forskerne.
Offentliggjort 27.11.07 kl. 14:21
Grantræer, stearinlys, julestjerne-blomster, støvmider og mad. Allergifarerne er mange - også i juletiden. Her får du en guide til, hvordan du forebygger allergi i hjemmet, i bilen, på restauranter etc.
Mange tusinde danskere døjer med kraftig allergi. Medicinsk behandling kan være til god hjælp, men der er også meget, som du selv kan gøre for at forebygge plagerne.
Mere end 40 procent af befolkningen vil en eller flere gange i løbet af livet opleve en allergisk reaktion, påpeger forskerne.
Hos de fleste drejer det sig om milde symptomer, men de mere alvorlige allergiplager optræder hos 10-20 procent af befolkningen. De fleste får symptomer på allergi allerede i barndomsårene, selv om nogle først bliver plaget af allergi i voksenalderen.
Nok kan medicinsk behandling hjælpe mod allergisymptomerne, når de først angriber, men du kan selv gøre en indsats for at forebygge kløe, svien, løbende øjne og åndedrætsbesvær.
"For dem med lette allergisymptomer kan det måske klares med en allergitablet, men for dem med kraftige gener kan det være smart at sætte nd på flere områder," siger Bente Kvenshagen, som er allergiekspert og overlæge ved børnefvdelingen på Sygehuset Østfold Fredrikstad til den norske DinSide Helse. Hun understreger, at allergier er ikke blot er et sommerfænomen.
Her er Kvenshagens tips til, hvordan allergikere kan ruste sig mod allergireaktioner:
I hjemmet:
- Har du fået konstareret allergi overfor dyrehår, skal du naturligvis ikke have husdyr.
- Har du mugallergi, er det vigtigt at gennemgå kældre, badeværelser og køkken for både synlige og skjulte mugpletter. Undgå også at fugtigheden disse steder bliver for høj.
- Vask badeforhæng og badefliser regelmæssig. Det kan forhindre mug i at sætte og samle sig. Dette gælder først og fremmest mugallergikere, men mug kan virke irriterende for alle allergier og også for astmatikere.
- Har man fået konstateret støvmideallergi, kan et støvmideovertræk til puder, madrasser og dyner hjælpe.
- Har du husstøvallergi, bør du vaske sengetøjet hver uge i varmt vand og tage madrasser, puder, dyner og bamser til udlufting i kuldegrader, evt. brug fryseren.
- Forbyd rygning indendørs. Giftene fra røgen kan fremmane symptomer på både allergi og astma.
- Hiv gulvtæpperne af gulvet - trægulve og lignende er lettere at holde rent og fri for husstøvmider.
- Sørg for en effektiv emhætte over komfuret for at fjerne os fra madlavnng. Det er generelt godt for indeklimaet at have god udsugning og hjælper både allergikere og astmatikere.
- Hvis du ved, at du reagerer på stærke lugte, bør du undgå parfumerede hud- og hårplejeprodukter.
- De færreste reagerer på juletræer, men hvis du gør det, må du finde et alternativt juletræ - evt. i plastik.
- Husk at pollenallergikere kan reagere på blomsten julestjerne. Nogle gange kan dette være den egentlige "synder" til allergisymptomer i juletiden. Hvis du fjerner det gule området i midten af blomsten er det ofte tilstrækkeligt
- Hvis du har pollenallergi, så hold vinduer og døre lukket i pollensæsonen og brug air condition, hvis du har et sådant anlæg.
I bilen:
- Tillad ikke røg i bilen.
- Har du pollenallergi, bør du holde vinduerne lukkede og bruge bilens air condition-anlæg i pollensæsosnen.
På hotel:
- Sørg for at få et røgfrit værelse.
- Det er ikke længere vigtig at undgå dundyne og dunpude, fordi betrækkene er blevet så tætte, at huden ikke kommer i kontakt med hverken dun eller støvmider.
- Undgå røgfyldte barer og restauranter.
På restauranter:
- For dem, som har alvorlig madallergi, handler det om at forsikre sig om, at man kan tåle de råvarer, som restauranten anvender.
Børn:
- Børnehave og skole skal altid været informeret om barnets allergier, og om hvordan et anfald skal håndteres.
- Alle som har med allergiske børn at gøre (familie, pædagoger, lærere, trænere osv), skal være opdateret på barnets situation.
- Astma og allergi er ikke grundlag for at springe over sportslige aktiviteter, tværtimod kan motion hjælpe børn med astma.
Og har du pollenallergi, får du her rådene til den kommende udendørssæson:
- Hold dig væk fra birk i birkepollensæsonen og væk fra græsrige områder i græspollensæsonen.
- Tjek vejrmeldingerne og pollentallene. På dage med maksimal pollenspredning vil det være nødvendigt at holde sig indendørs for de, som er værst plaget af pollen.
- Få nogen til at hjælpe deg med plæneklipningen, hvis du er græspollenallergisk.
- Nogle pollenallergikere kan have glæde af at bruge solbriller ude i pollensæsonen.
- Er du meget plaget af pollen, bør du, efter at have været udendørs i pollensæsonen, tage et bad, vaske hår og skifte tøj for at fjerne de pollen, som kan have samlet sig i tøjet eller håret.
- Hæng ikke tøj eller sengetøj til tørre udendørs i pollensæsonen, fordi pollen kan samle sig i dette og kan gøre allergien værre.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Tåregas driver stadig gennem Kairo
All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Dalmose vil tilbage i centrum