Studiet, som blev støttet af regeringen og udført af 250 eksperter, er det største, som nogensinde er udført på fedmeproblematikken i landet. Pressefoto
Kilde: SIF
Offentliggjort 14.11.07 kl. 12:11
Fitnesscentrene skyder op som paddehatte, mens folk bliver federe og federe. Ny forskning peger på, at fitnessbølgen er med til at gøre sundhed til den enkeltes ansvar og ikke samfundets - sund er noget man er i fritiden og selv betaler for.
Den kommersielle træningsindustri er ikke i stand til at forbedre den nationale folkesundhed, viser et nyt forskningsstudie. Jo flere fitnesscentre, der dukker op, jo federe bliver vi.
Dr. Jennifer Smith Maguire fra University of Leicester har undersøgt hvorfor, fedmeepidemien i den vestlige verden breder sig hurtigere end nogensinde samtidig med, at fitnescentrene skyder op som paddehatte, og det bugner med i form-magasiner på kioskhylderne.
Ved at granske hvordan den kommersielle fitnessindustri fungerer, se på indholdet i de glittede motionsmagasiner og undersøge fitnescentrene og brugernes erfaringer, drager hun en entydig konklusion:
Fitnessindustrien egner sig slet ikke til at håndtere problemerne med fedme og fysisk inaktivitet i moderne samfund. Faktisk tvært i mod.
Den sociologiske forskning er primært gennemført i USA, men resultaterne kan overføres til alle lande, hvor fitnesscentrene har gjort deres indtog, mener Jennifer Smith Maguire i følge BBC News.
WHO anslår, at 300 millioner mennesker lider af overvægt eller fedme, og tallet er stigende. Og i de industrialiserede lande koster fedmerelaterede problemer og behandlinger to til seks procent af de totale sundhedsomkostninger. Danmark er ikke nogen undtagelse - herhjemme er mere end 11 pct. af voksne danskere svært overvægtige.
Fedmeproblemer har en sammenhæng med socialklasse og indtægt. De, som vejer allermest og har den dårligste sundhed, kommer gerne fra de laveste sociale lag. Og disse forskelle bliver opretholdt og forstærket af træningsindustrien, viser Maguires studie.
I USA ligger over halvdelen af medlemmerne af "de sundes klub" i den højeste indtægtsklasse - blandt de 20 procent, som tjener mest i landet.
Og fitnescentrene er organiseret på en sådan måde, at de, som har råd, kan melde sig ind i klubben og derud over købe sig til individuel træning, coaching og information af høj kvalitet, mens de, som har færre penge, ikke har råd til at købe den slags vejledning og inspiration. De træner i stedet mere på samlebånd. Og de allerlaveste indtægtsgrupper, som døjer mest med fedme og inaktivitet, har ofte slet ikke råd til at melde sig ind i et fitnescenter.
Det vil ifølge Maguire sige, at dem, som er sundhedsmæssigt værst stillede, bliver holdt uden for denne træningsform.
Samtidig påpeger hun, at i de kommercielle fitnesscentre ser det ud til, at målet med træningen ikke er en sundere krop, men en slankere og mere attraktiv krop.
"Og en slankere krop fører ikke nødvendigvis til bedre sundhed," siger Maguire og understreger overfor BBC News, at ideen om træning som noget godt, og sundhed som et mål i sig selv, ikke er til stede i det felt, hun har undersøgt.
Fitnessindustrien kan faktisk gøre mere skade end gavn, påpeger hun. For fitnesscentrene, instruktørerne og magasinerne opfatter og fremstiller træning som en individuel aktivitet. Træning er noget, man bruger sin fritid på og betaler af egen lomme.
Dermed flyttes fokus fra offentlige tilgængelige trænings- og rekreationsmuligheder, som skove, parker og marker, og fra at integrere fysisk aktivitet i daglivets gøremål, som at cykle til arbejdet, tage trappen i stedet for elevatoren etc.
"Fitnesindustrien forstærker ideen om, at sundhed er hvert enkelt individs ansvar. Det er det ikke," mener Maguire.
"Fedme og inaktivitet er kollektive problemer og kræver kollektive løsninger".
Hun støttes af konklusionerne fra et britisk forskningsprojekt, Foresight-studiet, som for nylig blev udført i Storbritannien.
Studiet, som blev støttet af regeringen og udført af 250 eksperter, er det største, som nogensinde er udført på fedmeproblematikken i landet.
"Fedme er en konsekvens af et samfund med billig, kaloririg mad, motoriseret transport, et stillesiddende arbejdsliv og tekniske hjælpemidler, som lader os slippe uden om hårdt arbejde," konkluderer forfatterne af rapporten.
Anderledes byplanlægning, bedre kontrol med fødevareindustrien og en indsats for at få flere mødre til at amme, er blandt forslagene i rapporten, som har vakt debat i Storbritanien.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Tag på opdagelse i Danmarks glemte kongeriger
Wozniacki skræmmer modstanderne
Afsides ø gemmer på ukendt Darwin-eksperiment