I år 3007 vil vi være mellem 1,83 og 2,13 meter høje og leve, indtil vi er omtrent 120 år gamle. Til den tid vil der ikke længere være forskellige racer på jorden, men vi vil alle have have en flot, kaffefarvet hud. Foto: Colourbox
Offentliggjort 04.10.07 kl. 10:31
Dine efterkommere vil blive betydeligt ældre, højere og pænere end dig, og om 1.000 år vil vi se helt anderledes ud end i dag. Vores hud bliver bl.a. kaffefarvet. Her er forskernes bud på, hvordan det vil gå.
Statistikken taler sit tydelige sprog: I løbet af 150 år er gennemsnitslevealderen for en dansker næsten fordoblet. En mand blev i 1840'erne blot 42,9 år gammel. I dag er gennemsnitalderen steget til 75,9 år. Tendensen er den samme for kvinder, der i 1840'erne kun kunne regne med at blive 45 år gamle. I dag bliver danske kvinder i snit 80,4 år.
Fortsætter udviklingen, varer det ikke længe, før vi skal fejre hinandens 150 års fødselsdag.
Men ikke nok med det.
Hvis du synes, at du er pæn, når du sammenligner dit udseende med gulnede fotografier af dine forfædre, så er det måske nok rigtigt. Men dine efterkommere vil blive endnu pænere.
Det fremgår af den norske hjemmeside DinSide, som har sammenholdt bud fra forskellige internationale forskere.
Her lyder forudsigelsen, at menneskeracen fortsat er i udvikling, og om 1.000 år vil vi se helt anderledes ud end i dag.
I år 3007 vil vi være mellem 1,83 og 2,13 meter høje og leve, indtil vi er omtrent 120 år gamle. Til den tid vil der ikke længere være forskellige racer på jorden, men vi vil alle have have en flot, kaffefarvet hud. Mændene vil have veltrænede kroppe, symmetriske ansigter, dybe stemmer og større peniser, mens kvinder vil blive forvandlet til skønheder med blankt hår og pæne bryster.
Selv om vi bliver både ældre og smukkere, vil det dog - ifølge forsker Oliver Curry fra London School of Economics - ikke være noget ideelt samfund. Han forudser, at vi på længere sigt - altså om måske 10.000 år - vil have taget så meget medicin, at vores immunforsvar er blevet dårligere, og desuden vil vi fungere dårligere socialt.
"Vi vil have problemer med at føle kærlighed, sympati, tillid og respekt, og samarbejde vil ikke længere eksistere," siger han ifølge DinSide.
"Og fordi vi udelukkende kommer til at spise bearbejdet mad, vil ikke længere have brug for vores tyggemuskler. Det medfører, at vores kæber vil blive mindre udviklet," siger Oliver Curry.
Oliver Curry forudser, at vi på endnu længere sigt - inden der er gået 100.000 år - vil være delt i to menneskearter. Den ene gruppe bliver "overklassen, som vil bestå af høje, tynde, friske, pæne, intelligente og kreative mennesker, den anden vil udgøre "underklassen", som vil bestå af små, tykke trolde.
Vi er selv årsag til, at disse grupper opstår. Smukke, høje mennesker vælger nemlig helst at få børn med andre smukke, høje mennesker. Dermed vil vi til sidst få en gruppe mennesker, som arver særligt gode gener fra flere generationer tilbage i tiden, lyder forudsigelsen fra Oliver Curry.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






18-årig stukket i ryggen med kniv
Studerende kræver forandringer i Chile
Løkken: Badebyen vil være voksen
Premier League-stjerner i ordkrig