
Ifølge overlæge ved Center for Alkoholbehandling i Københavns Kommune Finn Zierau er det kun en femtedel af alle alkoholikere, der søger hjælp. Arkivfoto: Mik Eskestad
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed
Offentliggjort 02.06.10 kl. 07:54
Fester, bartender-tjanser og en hverdag, der flyder med promiller. Sådan forløber en del danskeres studieår. Men de glade dage slutter, når abstinenserne banker på.
Gruppen af ellers velfungerende 25-35-årige med alkoholmisbrug vokser og er et overset problem, siger flere kilder til metroXpress.
»Vi får rigtig mange henvendelser fra yngre, der er i gang med et universitetsstudium. De forstår ikke, hvorfor de først vågner søndag eftermiddag, når det sidste, de kan huske, var, at de begyndte at drikke øl i fredagsbaren,« siger 'Anne', e-mailvagt hos Anonyme Alkoholikere.
Ifølge overlæge ved Center for Alkoholbehandling i Københavns Kommune Finn Zierau er det kun en femtedel af alle alkoholikere, der søger hjælp.
»Så problemet er sandsynligvis større, end vi ved af,« siger han. De unge alkoholikere har typisk været ude på arbejdsmarkedet nogle år eller er ved at færdiggøre deres studier.
»De er startet tidligt med et temmelig massivt alkoholforbrug, og det har lagt kimen til den afhængighed, vi ser,« siger Anne-Margrethe Overgaard, behandlingschef på Majorgården, hvor de møder stadig flere alkoholikere i alderen 25-35 år. Det er ofte mennesker, der udadtil virker velfungerende. Hos misbrugsrådgivningen Hope.dk taler de også med mange fra den gruppe. Leder Allan Jonas siger:
»Alkoholmisbruget er blevet bagatelliseret i årevis, fordi det har været iklædt den her festkultur.«
Finn Zierau, overlæge ved Center for Alkoholbehandling i Københavns Kommune, tilføjer:
»Kendetegnende for gruppen af alkoholikere mellem 25 og 35 år er typisk, at de har levet et uforpligtende liv med masser af alkohol før i tiden, som de nu har svært ved at slippe, når de nu står med en kæreste eller kone og børn.«
Kilde: metroXpress
Annonce:
Annonce:
Venstre nærmer sig regeringens energiudspil
Obama vil pålægge Iran nye sanktioner
Find dine venner - på flyet
Par nummer syv på førstepladsen