Tip     Print     RSS    Del    

Topkokke i krig mod fedme og papmad

Tre af fædrene til det millionstore forsknings- og madprojekt OPUS. Fra Venstre Jan Krag Jakobsen, formand for Det Danske Gastronomiske Akademi, professor dr. med. og insitutleder Arne Astrup fra KU Life og kok, forfatter og adjungeret professor ved KVL, Claus Meyer. Foto: KU Life.

Urter, kål, bær og vildt er nogle af ingredienserne, som landets stjernekokke, kostforskere, lærere og fedmeeksperter pønser på at få os til at kaste os over i det nye og kernesunde nordiske køkken, som de sammen er ved at give form. Foto: Nicolai Brix for KU Life.

Links

• Læs mere om OPUS-forskningsprojektet og om visionerne for Nyt Nordisk Køkken, på:

Relaterede artikler

Jamie Oliver græd over USA's madkultur

Her er Danmarks svar på Gordon Ramsey

Jamie Oliver dumper i test

Se alle >>

Af METTE VOLANDER

Offentliggjort 19.06.09 kl. 07:12 - opdateret kl. 10:27

Landets førende kokke, kost-, fedme- og læringseksperter vil med stor millionstatsning ændre vores syn på velsmagen, maden og måltidet og stoppe fedmeepidemien blandt vores børn.

Pizzaer, burgere og færdigretter i stride strømme fortæres hver eneste dag til både frokost og aften af skoleelever, håndværkere, direktører og børnefamilier fra Lemvig til Lolland.

Det er nemt, hurtigt og nogenlunde økonomisk. Og så fritager det os fra at skulle vælge og forholde os alt for meget til, hvad vi putter i munden. Det er fyldt med fedt, sukker og tilsætningsstoffer og smagen er stort set væk, så måltidet skal stort set bare overstås på farten, i frikvarteret eller ved middagsbordet.

Høje ambitioner

Men denne fremmedgjorthed over for de 1,5 t tons mad og drikke, som vi ifølge forfatteren Tor Nørretranders, hvert år fylder i os, er måske en saga blot om få år.

Det er i hvert fald ambitionen hos et stærkt hold af landets topkokke, fedmeeksperter, ernæringsfolk og pædagoger, der vil hjælpe os - og særligt vores børn - til at få et nyt syn på maden, smagen og måltidet.

På to-dages konference i København mandag og tirsdag, lod de startskuddet gå til udviklingen af det, de kalder det nye nordiske køkken, New Nordic Diet. Det lyder lidt af en bevægelse eller en klub for feinschmeckere, der har råd til at spise det bedste og det dyreste. Men det er det netop ikke, var budskabet fra bagmændene bag satsningen i går, tirsdag.

"Visionen er et nyt nordisk køkken, med streg under nyt. Det er ikke et museum, det her men et nyt måltidsystem, som er for alle - ikke kun for diætisterne, eliten og biodynamikerne, " forklarede Claus Meyer, kok og adjungeret professor ved KVL, flankeret af formanden for Det Danske Gastronomiske Akademi, Jan Krag Jakobsen.

De gastronomiske bannerførers nye legeplads skal ikke kun få danske børn og børnefamilier til at genopdage det hav af sunde råvarer fra det nordiske spisekammer som f.eks. bær, byg, kål, rapsolie, urter og vildt.

De kloge ved ikke nok

Det skal også levere langt mere viden om, hvordan børns kost påvirker deres vægt, vækst, sundhed, trivsel og læring – end fedmeforskere, ernæringseksperter og myndigheder ifølge en anden af projektets bagmænd, Arne Astrup, professor dr.med. og leder af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet (KU Life), i dag har.

"Vi ved ikke nok om kostens betydning for børns vægt, vækst, sundhed og trivsel. manglen på viden og ernæringsforskningens lave status er et paradoks, når vi samtidig ved, at vi via kosten kan helbrede flere mennesker end ved hjælp af medicin," sagde Arne Astrup, der som en af verdens førende fedmeforskere overraskede mange ved at afsløre, at forskernes mangel på viden også gælder de gældende otte nationale kostråd og de fælles nordiske næringsstofanbefalinger fra 2004, som han selv har været med til at udvikle.

Fedmeepidemien blandt vores børn handler ifølge Astrup, kollegaen Kim Fleischer Michaelsen fra KU Life og de fleste andre talere på konferencen, ikke kun om mange kilo for meget på sidebenene og en øget risiko for senfølger som diabetes 2, hjerte- karsygdomme og kræft.

Den fede mad og søde og gennemforarbejdede produkter, mange indtager, er også rippet for næringsstoffer og mineraler, som støtter børn til mere vækst og trivsel samt sandsynligvis også evnen til at sidde stille på skolebænken og lære. Alt det tager projektet også fat på.

Som tv-kokken Jamie Oliver har gjort det i Storbritannien, vil de danske top kokke og ernæringsfolk sammen med lærere og mange andre lade 2.000 danske skolebørn udsætte for deres nye nordiske køkken og før, under og efter veje og måle børnene på alle leder og kanter

Målet er at skaffe nok videnskabelig dokumentation til at overbevise pengefolk og politikere - og alle vi andre - om, at udgiften til en mere sund, spændende og lødig kost både hjemme og i skolerne kommer mange gange igen i form af børnenes vægt, sygdom, trivsel og læring.

Pengenes begrænsning

At gode råvarer er dyre og fastfood og papmad er forholdsvis mere brugt blandt de dårligst stillede familier er en af de store udfordringer, som de nordiske køkkenfolk må forholde sig til. På gårsdagens konference spurgte en mor, hvordan hun skulle få råd til en økologisk kylling, der koster fem gange mere end en traditionel lørdagskylling. "God mad er jo hundedyr?", som den unge mor sagde.

Svarene har folkene fra OPUS endnu ikke på rede hånd. Men som flere af eksperterne på konferencen pegede på, så er fastfood og især slik og sodavand ikke specielt billige for familier på lav-budget.

Desuden viser undersøgelser, at der er store besparelser at hente på familiernes madbudgetter, hvis man kan lære dem ikke at smide op til 30 pct. den mad, de køber, ud.

Mere håndfaste beviser på sunde madvarers gode egenskaber for vores børns sundhed, vækst og trivsel kan ifølge Arne Astrup også få flere - også mindre ressourcestærke - til at prioritere bedre mad til deres børn og dem selv. Og endelig kan man, som formanden for Det Danske Gastronomiske Akademi, hævde, at de lokalt producerede gulerødder fra bondemanden i Nordjylland, der koster tre gange mere end de billigste fra Holland, ikke nødvendigvis er for dyre. Men at de billigste fra Holland derimod er for billige.

"Vi har generelt vænnet sig til at betale alt for lidt for vores mad i forhold til, hvad vi bruger på samtalekøkkener og mange andre ting. Fordi vores viden og dyrkelse af de gode råvarer, den gode smag og hele måltidet som holdepunktet i familiens hverdag og skoleundervisningen er gået i glemmebogen og i årevis trængt i baggrunden for andre ting," sagde Jan Krag Jakobsen.