Tip     Print     RSS    Del    

Børn bruger omkring to timer om dagen på at surfe på nettet, men syv af ti forældre besøger aldrig børnenes digitale platforme som MySpace, Arto, Habbo Hotel, Go Supermodel og Nation X.

Hvilken slags onlineforælder er du?

Af TEA KROGH SØRENSEN

Offentliggjort 21.04.09 kl. 14:15

Hver fjerde 9-10-årig og 61 pct. af de 10-13-årige i dag har profiler på sites som Habbo, Arto og Facebook. Alligevel glimrer danske forældre ved deres fravær på børnenes virtuelle legepladser.

Danske børn er i høj grad overladt til sig selv, når de færdes hjemmevant på nettet i de virtuelle verdener.

Børn bruger omkring to timer om dagen på at surfe på nettet, men syv af ti forældre besøger aldrig børnenes digitale platforme som MySpace, Arto, Habbo Hotel, Go Supermodel og Nation X. Det viser en undersøgelse, som Forbrugerstyrelsen i fjor fik udarbejdet, og nu advarer en medieanalytiker om, at forældrenes fravær kan få konsekvenser for børnene.

»Børnene kan ikke nødvendigvis afkode, hvilke konsekvenser deres handlinger på nettet kan have. Hvis man som forældre ikke sætter sig ind i børnenes adfærd på nettet, risikerer børnene alt fra at blive taget økonomisk ved næsen som forbrugere over at blive mobbet af kammeraterne, til at personlige oplysninger bliver misbrugt. Og helt uden at de voksne kan reagere, fordi de ikke aner, hvad der foregår,« erklærer medieanalytiker Kirstine Vinderskov, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hun betegner forældrene som ”turister” på de nye digitale platforme, mens børnene, som er vokset op med internettet, er de ”indfødte”. Men ligesom børnene har brug for, at forældrene kommer til skolens forældremøder eller står på sidelinjen til fodboldkampene, har børnene også brug for, at forældrene engagerer sig i deres online-liv, påpeger Kirstine Vinderskov. Det kræver nemlig nye kompetencer at bevæge sig gennem de virtuelle fællesskaber, og de voksne svigter børnene ved ikke at engagere sig i deres univers, mener hun.

Gerne mere dialog

Sammen med Forbrugerstyrelsen har Kirstine Vinderskov udviklet en test, hvor forældre kan finde ud af, hvilken type onlineforældre de er. Der er passivforældre, der mest af alt blander sig udenom, der er forbudsforældrene, der indfører restriktioner ud fra devisen ”better safe than sorry”, og så er der dialogforældrene, der deltager aktivt i børnenes virtuelle verden.

»Testen være med til at give forældrene inspiration til, hvordan de kan hjælpe og blive en aktiv del af deres børns online-liv,« siger Camilla Bruun Jakobsen, redaktør og projektleder på Forbrugerstyrelsens forum ”Forældre til onlinebørn”.

Der findes ingen undersøgelser, der stiller skarpt på, hvor udbredt de tre forældretyper er, men meget tyder på, at de dialogorienterede er færrest.

Det er en skam, mener Camilla Bruun Jakobsen.

»Vi kunne godt tænke os, at flere forældre gik i dialog med deres børn om dette emne. At være dialogforældre kræver uden tvivl den største indsats fra forældrenes side, når de skal tale med børnene om deres adfærd og følge med i deres online-liv. Selv om man i vores test finder ud af, at man er en dialogforælder, skal man ikke bare læne sig tilbage, for der er tale om et medie i konstant udvikling. Der sker hele tiden nyt, der kommer hele tiden nye spil,« siger hun.

Hun mener ikke, at det er en farbar vej blot at udstikke forbud og indføre restriktioner over for børnene.

»Som i alle andre aspekter af børneopdragelse finder børnene bare en anden vej, hvis man nedlægger forbud,« påpeger Camilla Bruun Jakobsen.

Hun peger på, at hver fjerde 9-10 årig har oprettet en profil på nettet. Blandt de lidt ældre børn er det langt mere udbredt.

»Vi ved jo, at de bliver udsat for mere eller mindre direkte markedsføring og kan købe mange ting via mobiltelefonen. Derfor er dialogen så vigtig.«

Men hvilke faktorer bør man som forældre være opmærksom på og tale med barnet om?

Ifølge Kirstine Vinderskov bør man eksempelvis sætte sig ind i og tage stilling til, hvilke oplysninger barnet skal afgive, når han eller hun opretter en profil på Arto eller på Habbo Hotel - og hvad deles efterfølgende via profilerne i de virtuelle fællesskaber? Hvilke tjenester må barnet bruge fra mobilen? Hvem er det i orden at videresende f.eks. billeder til? Hvilke typer af korte Flash-spil finder og spiller barnet på de gratis spilsider? Hvor megen virtuel opgradering og udstyr må barnet købe til sin virtuelle hestestald eller sit virtuelle værelse, og hvor lang tid må barnet bruge online?

»Ved at gå i dialog med deres børn kan forældre blive klogere og samtidig påvirke børnene. Nye generationer af forældre vil forhåbentlig blive mere og mere digitalt indstillet - og det vil forhåbentlig skabe grobund for dialogen mellem voksne og børn om medier,« siger Kirstine Vinderskov.

På ”Forældre til onlinebørn” på www.forbrug.dk/onlineboern kan forældrene tage testen, debattere og udveksle erfaringer med andre forældre om det at have børn i en online-verden.

Læs også: De ni Facebook-typer