
Hold små børn fra balloner, advarer Miljøstyrelsen. Foto: Colourbox
- Lad ikke helt små børn lege med balloner. De problematiske nitrosaminer bliver nemlig frigjort, når børn fx sutter på dem
-Brug altid pumpe, når ballonerne pustes op
-Hold opsyn med børn, hvis de er i nærheden af balloner
-Herudover skal man huske at børn under 8 år altid bør være under opsyn, når der leges med balloner ligesom defekte balloner eller stykker heraf skal kasseres pga. kvælningsrisiko.
Kilde: www.miljoeogsundhed.dk
Miljøstyrelsens beregninger viser, at risikoen for børnene er meget lav, men alligevel ønsker ministeren området reguleret. Sutter et barn på 15 kilo på en ballon fem timer om året, er den beregnede risiko acceptabel. Alligevel er der grund til at begrænse ballonsutteriet, meners styrelsen.
Offentliggjort 13.12.07 kl. 13:09
Børn bør undgå at puste balloner op, når der skal pyntes op til fest. En ny rapport viser, at balloner indeholder kræftfremkaldende stoffer, og miljøministeren ønsker EU-regler, der skal fjerne risikoen.
Børn elsker det, men det kan være farligt for dem: At puste balloner op. En ny rapport fra Miljøstyrelsen viser nemlig, at balloner er fulde af så problematiske stoffer.
Balloner afgiver de kræftfremkaldende stoffer, når der suttes på ballonerne. 20 forskellige ballon-mærker er undersøgt og tre ud af fire balloner overskrider ifølge undersøgelsen den tilladte grænseværdi.
Nogle af ballonerne er undersøgt for tungmetaller. Andre er undersøgt for indholdsstoffer som nitrosaminer. Resultatet viser ingen sporbare afgivelser af tungmetaller, men der i mod nitrosaminer.
Der er ingen danske regler for, hvor meget balloner må afsmitte af de problematiske nitrosaminer. Derimod er der grænseværdier for nitrosaminer i narresutter og sutteflaske-brikker. Og de testede varianter overskrider alle disse værdier.
"Hvis man vil begrænse børns møde med kræftfremkaldende nitrosaminer, er det en god ide at holde de helt små børn fra balloner. De sutter jo ofte på dem, og bliver derfor udsat for stofferne," siger Hanne Svenningsen fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) vil nu have ændret EU's legetøjsregler, så børnene ikke udsættes for risikoen.
"Det er uacceptabelt, at børn udsættes for kræftfremkaldende stoffer fra deres legetøj, også selv om Miljøstyrelsen i dette tilfælde vurderer, at risikoen er meget lav. Det har jeg allerede meddelt EU's kommissær for forbrugeranliggender. Det kan jo sagtens lade sig gøre at regulere de stoffer, som her er på tale."
Han fortsætter:
"Der er allerede EU-grænseværdier for afgivelsen af nitrosaminer fra sutteflasker og nipler fra sutter. Ergo burde det også være muligt at reducere afgivelsen fra andre gummiprodukter. Jeg har derfor foreslået EU-kommissæren, at lignende regler kommer til at gælde på legetøjsområdet" siger miljøminister Troels Lund Poulsen.
Skal man en tur til Tyskland eller Holland i julen, kan man overveje at gøre et godt ballonkøb der. Som de eneste EU-lande har Holland og Tyskland nemlig fastsat grænseværdier for, hvor meget de må afsmitte af nitrosaminer og nitroserbare stoffer.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Par nummer 7 mistede førstepladsen