Antioxidanter kan muligvis hjælpe mænd, der har dårlig sædkvalitet.
Offentliggjort 20.01.11 kl. 09:43
Nye undersøgelser viser, at antioxidanter muligvis kan forbedre mænds sædkvalitet.
Det kan måske være en god idé at spise et par ekstra grøntsager eller drikke en kop grøn the, hvis man som mand har svært ved at få børn.
Nye, medicinske undersøgelser viser, at et forøget indtag af antioxidanter muligvis kan forbedre sædkvaliteten hos de mænd, der har problemer med at befrugte kærestens eller konens æg.
Det skriver avisen The Guardian.
Ifølge de foreløbige resultater fra the Cochrane Library, der er baseret på 34 medicinske forsøg med 2.876 par, er det især e-vitaminer, zink og magnesium, der kan forbedre sædkvaliteten hos mænd, der i forvejen er i fertilitetsbehandling.
Størstedelen af de mænd, der deltog i de medicinske forsøg, havde dårlig sædkvalitet, og de havde i gennemsnit prøvet at få børn i mere end et år.
Det var kun i 3 ud af de i alt 34 forsøg, at forskerne kiggede nærmere på mændenes indtag af antioxidanter. Men her viste det sig, at et ekstra indtag af antioxidanter i gennemsnit var med til at øge antallet af succesfulde undfangelser fra 3,1 til 11,8 for hvert hundrede par.
Ifølge hovedforfatteren Marian Showell, der forsker i obstetrik og gynækologi ved the University of Auckland i New Zealand, skal der mere forskning til, før man kan fastslå nogen endegyldig sammenhæng mellem de to faktorer.
Men David Tovey, chefredaktør for the Cochrane Library, mener, at ekstra antioxidanter ”er et forsøg værd”, hvis man som par ikke kan få børn.
Læs også: Kvinder med bestemt blodtype bliver lettere gravide
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Løkken: Badebyen vil være voksen
Premier League-stjerner i ordkrig