Et tredje forsøg viste, at en gruppe kvinder opfattede mænd i røde t-shirts som værende højere på den sociale rangstige end de mænd, som havde en blå t-shirt på. Arkivfoto
Offentliggjort 10.08.10 kl. 10:12
Find den røde skjorte frem, hvis du er mand og gerne vil gøre indtryk på en kvinde. Forskning peger på, at mange kvinder tænder på mænd i rødt.
Farven rød bør være et must i flere herregarderober, for mænd i rødt kan gøre mange kvinder bløde i knæene. Det viser i hvert fald en række forskningsprojekter fra USA, England, Kina og Tyskland, som er samlet og omtalt i tidsskriftet Journal of Experimental Psychology. Forskningsprojekterne konkluderer, at sammenhængen mellem rød og seksuel tiltrækning også er til stede, når det gælder mænds påklædning.
"Traditionelt set er rød blevet betragtet som en sexet farve, når kvinder skal klædes på, men vores fund antyder, at forbindelsen mellem farven rød og seksuel tiltrækning også gælder for mænd," skriver forsker Andrew Elliot ved University of Rochester i konklusionen.
En lang række amerikanske, engelske, kinesiske og tyske kvinder har alle deltaget i forskellige eksperimenter, hvor de bl.a. er blevet præsenteret for fotos af forskellige mænd i forskellige omgivelser og iført forskellige farver skjorte. I følge forskning.no syntes kvinderne generelt, at mænd fremstår mere tiltrækkende, når de enten har noget rødt på, eller når de befinder sig i røde omgivelser.
Et af forsøgene indbefattede 25 mænd og 32 kvinder i 18 til 43 års alderen. Deltagerne blev forevist to sort-hvid fotos af en mand i en tennisskjorte, hvor baggrunden var gjort henholdsvis hvid og rød. Manden var vurderet til at være gennemsnitstiltrækkende.
Ved hjælp af en skala fra 1 til 9, hvor 9 var mest tiltrækkende, skulle deltagerne så svare på, hvor attraktiv de fandt manden på billederne, og om forsøgspersonerne ville finde ham tiltrækkende, hvis de mødte ham i virkeligheden. Det viste sig, at manden på den røde baggrund fik en gennemsnitsscore på lidt over 7, mens samme mand på hvid baggrund kun scorede lidt over 6 point. Det var de kvindelige forsøgspersoner, som bedst kunne lide den røde mand, mens mændene rangerede de to mænd ens.
I et andet eksperiment blev 55 kvinder forevist fotos af en mand, som på det ene billede var iført en grøn skjorte og på det næste en rød skjorte. Kvinderne fik lov at kigge på billederne i fem sekunder, og fandt den rødskjortede mand mest tiltrækkende.
De mente også, at det var mere sandsynligt, at de ville have sex med manden i den røde skjorte frem for med manden i den grønne skjorte.
Forskerne konkluderer, at der også er en vis hold i påstanden om, at farven rød udstråler magt og høj status. I hvert fald viste et tredje forsøg, at en gruppe kvinder opfattede mænd i røde t-shirts som værende højere på den sociale rangstige end de mænd, som havde en blå t-shirt på.
LÆS OGSÅ: Kvinder foretrækker mænd med skægstubbe
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Løkken: Badebyen vil være voksen
Premier League-stjerner i ordkrig