Hjelmen beskytter hovedet i tilfælde af styrt, og cykelbukserne med indlæg gør turen mere behagelig for den anden ende. Modelfoto: Colourbox
Cykl altid med hjelm.
Klæd dig på, så det føles lidt koldt i begyndelsen. Efter 15 minutter har man varmen.
I forår og efterår kan det være klogt at køre med punkterfri dæk. Prisen er 300-400 kr. per styk. Men trods forstærkning er de ingen garanti mod flade dæk.
Hav altid dækjern, et par ekstra slanger og cykelpumpe med.
Tag mobiltelefonen med, hvis du cykler alene. Skulle noget gå galt, er det rart at kunne tilkalde hjælp.
Man kan godt cykle med almindelige sko, men klicksko og pedaler giver et bedre tråd.
Sid behageligt på sadlen med et par cykelshorts med pude i.
Et par cykel- eller skibriller beskytter øjnene mod sol, vind og insekter.
Skyl cyklen af med vand og tør den ren efter en tur i dårligt vejr. Rens og smør kæde og gearskift med jævne mellemrum.
Er du i tvivl om, hvilken cykeltype der er den rigtige for dig. Så er der hjælp af hente hos Dansk Cyklist Forbunds cykelguide:
Hvilket udstyr skal der være på en cykel?
Få svaret i udstyrsbekendtgørelsen.
Der er også vejledning at hente, når det gælder børn og cykler:
På på dig selv på cykelturen:
DCF har også gode råd om cykelhjelme.
Som cyklist er du omfattet af både færdselsloven og reglerne om cyklers udstyr:
Skal cykelferien foregå i Danmark?
Der er 12 nationalruter at vælge imellem.
Skal det hellere være på mountainbike?
Find en rute hos Skov- og Naturstyrelsen.
Hos Rådet for Sikker Trafik kan du også finde gode råd om cykling:
Tour-cyklerne i detaljer:
Offentliggjort 30.06.10 kl. 03:00
Man kan godt cykeltræne på sin gamle havelåge, men skal træningen være lidt mere seriøs, kræves ordentligt udstyr.
Den 15 år gamle Raleigh med fem navgear kan være udmærket til cykeltræning i det små. Men begynder man at cykle mere seriøst sammen med andre, og der skal tilbagelægges flere tusinde kilometer hen over sæsonen, er der ingen vej uden om en rigtig racercykel.
Til gengæld behøver den ikke koste en formue, fastslår sælger Rene Jensen fra Jensen Cykler i Århus.
»Man kan sagtens finde en billig brugt cykel, men fra ny koster en ordentlig cykel fra 6.000 kr. Og så bliver den lavet efter dine personlige mål. Og det er meget vigtigt. Hvis en cykel ikke passer til dig, bliver du aldrig glad for den. Dertil kommer cykelsko, pedaler, flaskeholder, hjelm og cykelbukser for omkring 1.500 kr.,« fortæller Rene Jensen.
Ved køb af en billig cykel skal man dog gøre sig klart, at man efter to-tre år kan ønske sig en bedre model, hvis man er blevet fanget af motionscykling. Derfor vælger mange, som er rimeligt sikre på, at de vil blive ved med at cykle, at investere i en lidt dyrere cykel.
»For 11.000 kr. kan man få carbonstel, som giver et mindre tab i kraftoverførslen til pedalen i forhold til et aluminiumstel. Og cyklen vil være udstyret med Shimano Ultegra-gear i stedet for Shimano 105. Det er som at gå fra en normal bil til GTI-modellen. Man kan sagtens mærke forskel,« lover Rene Jensen.
En cykelcomputer, som koster fra nogle få hundrede kroner og opefter, er efterhånden også et must.
»Hvis man cykeltræner er det nødvendigt at kende afstanden og hastigheden. Ud over at holde styr på, hvor mange kilometer man kører på den enkelte tur, holder computeren også det samlede regnskab hen over sæsonen. Hvis man kører alene, er den god at have for at holde hastigheden,« siger han.
Mange cykelryttere bruger også en pulsmåler, som både kan fås separat eller som en del af cykelcomputeren.
»Pulsen er en god indikator for, hvor godt man har det. Når man har lært at køre efter puslen, kører man mere på pulsen end hastigheden,« siger Rene Jensen.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Løkken: Badebyen vil være voksen
Premier League-stjerner i ordkrig