Offentliggjort 14.04.10 kl. 12:30
Den ene indeholdt forbudte ftalater, den anden væltede, mens bremsen på den tredje svigtede. Her er en test af tre-hjulede, lette sportsklapvogne.
Den er betydeligt lettere og mere handy en almindelig, traditionel klapvogn, men den skal ikke forvekles med en løbejogger, for den er ikke optimal at løbe med.
Det handler trehjulede klapvogne - klapvognenes sportsvogn, som er lettere at manøvrere rundt med end en almindelig, tung klapvogn.
Når du skal vælge sportsklapvogn, er der meget at tænke på. Hvor skal den bruges? Skal den ind og ud af bilen? Fylder den meget i bagagerummet. Vejer den meget? Og sidst, men ikke mindst: Er den sikker?
Der findes et utal af varianter på markedet, og særlig er de trehjulede vogne populære. For at hjælpe forbrugerne med at overskue tilbudene har det norske forbrugerråd offentliggjort en test på sin hjemmeside - forbrukerportalen.no.
Testen er en opfølgning på en lignende test sidste år.
Testen omfatter 11 modeller for børn mellem seks måneder og tre år. I testen er der lagt mest vægt på, hvordan vognene er at håndtere, både i byen og i skoven. Derudover har man gennemgået brugsanvisningen, mærkningen og sikkerheden i vognene.
Specielt det sidste har været meget afgørende for bedømmelsen. Det er også blevet undersøgt, om vognene indeholder forbudte og skadelige ftalater udover de tilladte grænseværdier. Konklusionen var, at der var stor forskel på vognene.
I forbindelse med testen væltede en af vognene, bremserne svigtede på en anden, og en tredje indeholdt ftalater over grænseværdien. To af vognene fik betegnelsen "Dårlig". Det var Emmaljunga Cangaroo City og Carena Swing.
Vinderen af testen er en vogn ved navn ABC Design Cobra. Vognen scorer godt på sikkerheden. Der blev ikke fundet ftalater, og testpanelet vurderede, at denne vogn var bedst både til bykørsel og terrænkørsel.
Sædet kan monteres, så det kan vende enten bagud eller forud, vognen er enkel at slå sammen, og den fylder ikke meget i bagagerummet på bilen.
Importøren af vognen er firmaet babytrold.dk, og på firmaets hjemmeside kan man se, hvor vognen forhandles. Googler man navnet på vognen, vil man også finde netbutikker, der forhandler den. Prisen er cirka 3.500 kr. inkl. klapvognsdel og barnevognskasse.
Du kan se hele testen her HER
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Løkken: Badebyen vil være voksen
Premier League-stjerner i ordkrig