
»Internettet er blevet en almindelig måde at komme ud med sit budskab på, derfor er det nærliggende også at bruge det til at håndtere konflikter i børnefamilierne,« siger familieterapeuten Jesper Juul. Arkivfoto
Offentliggjort 10.12.09 kl. 07:40
Familieterapeuten Jesper Juul lancerer nu en hjemmeside, hvor man kan købe sig til videoterapi. Ideen kan være farlig, advarer kollega.
Ungerne skriger, forældrene skælder ud, og hunden gemmer sig under bordet. Situationen er kendt i mange familier, men nu behøver man ikke længere bevæge sig ned til familieterapeuten for at få hjælp.
»Internettet er blevet en almindelig måde at komme ud med sit budskab på, derfor er det nærliggende også at bruge det til at håndtere konflikter i børnefamilierne,« siger familieterapeuten Jesper Juul til metroXpress.
For 347 kroner får man adgang til syv samtalevideoer, hvor Jesper Juul hjælper forskellige familie med hverdagsproblemstillinger.
»Det kan være lidt stigmatiserende at skulle gå i familieterapi. For nogle kan det være et nederlag, derfor kan det være smart at være anonym og samtidig få hjælp,« forklarer internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen.
Han mener, at hjemmesiden kan være en god idé, men kun for nogle.
»Hvis man er en ressourcestærk familie, kan det være en glimrende idé. Men hvis man i forvejen har brug for psykologhjælp, giver videoerne nok bare dårlig samvittighed,« siger Anders Colding-Jørgensen.
Også familieterapeut Helle Birkholm-Buch mener, der kan være fordele og ulemper.
»Der er godt, at det bliver normaliseret, og man ikke føler, man er den eneste i verden med de problemer. Men faldgruben kan være, at man kommer til at bruge opdragelsesprincipper, som kan være gode i én familie, men uhensigtsmæssigt i en anden,« siger Helle Birkholm-Buch.
På www.fredifamilien.dk kan man for 347 kroner købe sig adgang til syv videoer, hvor familieterapeut Jesper Juul guider almindelige familier til en mere fredfyldt hverdag.
Kilde: metroXpress
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Udsigt til stigning på parkering
Mand er hårdt såret af lavine i Sverige
Find dine venner - på flyet
Suarez-comeback er ikke nok for Liverpool