Tip     Print     RSS    Del    

Trods 20 års alkoholkampagner er det stadig okay at drikke sig i hegnet, bare man i øvrigt kan "styre" sin brandert, mener flertallet af danskerne ifølge en ny undersøgelse af vores viden om og syn på alkohol. Foto: Colourbox

Alkohol: Vi har stadig ikke forstået det

Af METTE VOLANDER

Offentliggjort 15.06.09 kl. 15:14 - opdateret kl. 13:26

Bare man kan styre sin brandert, er et pænt alkoholforbrug ikke noget problem. Sådan siger danskerne i en ny undersøgelse, som også afslører store huller i vores viden om drikkeriets skadevirkninger.

Årevis af alkoholkampagner har ikke flyttet nævneværdigt ved danskernes viden om alkoholens skader - eller ved deres egne drikkevaner. Det er hovedbudskabet i en helt ny undersøgelse fra TrygFonden og MandagMorgen om danskernes viden om og holdninger til alkohol.

Undersøgelsen afslører især massive huller i vores kendskab til alkoholens mulige skadevirkninger. Kun hver 6. dansker kender f.eks. til det halve af de 22 alvorlige følgesygdomme - bl.a. brystkræft, demens og nedsat fertilitet - som et alkoholforbrug selv inden for Sundhedsstyrelsens såkaldte 14/21 genstandsgrænse kan give.

Kampagner i modvind

Hullerne i vores viden om alkoholens følger kommer bag på afsenderne af undersøgelsen.

"Sundhedsbudskabet i årevis af alkoholkampagner - at hvis du drikker, udsætter du dig selv for en række alvorlige sygdomme - er tydeligvis gået helt hen over hovedet på de fleste," konstaterer forskningschefen for TrygFonden, Anders Hede.

Alligevel vil hverken han eller Mandag Morgens direktør, Lars Jannick Johansen, kalde Sundhedsstyrelsens årlige Uge 40 alkoholkampagner siden 1990 for fejlslagne.

"Man kan kun sige, at kampagnerne slet ikke har været tilstrækkelige i forhold til den modvind, som de har været oppe imod i form af en stærk dansk drikkekultur og alkoholindustriens massive reklamebudgetter," siger Anders Hede.

I Sundhedsstyrelsen erkender chefen for Center for Forebyggelse, Else Smith, at budskaberne om alkoholens følgevirkninger i mange år har spillet en birolle i forhold til budskaberne om genstandsgrænser og sociale skadevirkninger.

"Da 860.000 danskere - og det er altså ikke kun manden på bænken - har et for højt alkoholforbrug. Derfor har vi i mange år kørt på budskabet om genstandsgrænser. Men de seneste to år har vi faktisk også taget fat på at fortælle om alkoholens sundhedsskader. Og det fortsætter vi med med fremover, " siger Else Smith, der ikke tøver med at kalde danskernes drikkekultur for "helt ude i hampen".

Bakker ikke op

I TrygFonden peger Anders Hede på en tredje modspiller i kampen for at få danskerne til at drikke mindre.

"Indtil nu har Sundhedsstyrelsen stået meget alene. Deres kampagner er stort set ikke blevet bakket op af resten af sundhedsvæsenet," siger forskningschefen.

Står det til forebyggelsesfolkene i Sundhedsstyrelsen vil det meget snart blive ændret. Et pilotprojekt er for tiden ved at se på, hvordan læger og sundhedspersonale mere systematisk kan opfange og hjælpe patienter med et højt alkoholforbrug videre i systemet, fortæller Else Smith.

Blot er det stærke vaner og kræfter, som kampagner, læger og alkoholeksperter kommer op imod.

"Undersøgelsen viser, at bare man kan styre sin brandert, er et højt alkoholforbrug ifølge de fleste ikke noget problem," siger Anders Hede, som kæder det synspunkt sammen med vores særdeles stærke og grundfæstede dansk drikkekultur.

"Medmindre du er gravid, skal køre eller er syg er det stadig ikke socialt acceptabelt, hvis du i festligt lag holder lidt igen. Selvom det efterhånden f.eks. er okay at springe desserten over, hvis du siger, at du er på kur," siger forskningschefen.

Tæt inde på livet

På trods af danskernes ubekymrede personlige forhold til flasken, har 82 pct. af os ifølge undersøgelsen set de grimme sider og følger af et højt alkoholforbrug i familien eller blandt venner og bekendte: 54 pct. har haft skænderier i familien eller med vennerne på grund af alkohol, 50 pct. har oplevet en eller flere familiekonflikter på grund af alkohol og 20 pct. har brudt med en god ven eller et familiemedlem på grund af alkoholproblemer.

"Danskernes idealforestilling om alkohol - som problemfrit område, når det angår dem selv - hænger ganske enkelt ikke sammen med, at de fleste har oplevet alkoholproblemer i deres nære relationer. Derfor er der behov for at tænke nyt og smartere fremover, hvis vores syn på alkohol skal ændres," siger direktør for analysehuset Mandag Morgen, Lars Jannick Johansen.

Tilsyneladende er danskerne klar til at gå mere kontant i kødet på alkoholtabuet. Bl.a. bakker et flertal op om at sætte mere håndfast ind og på flere måder overfor folk med alkoholproblemer og overfor de helt unges drukvaner.

Med på mere håndfasthed

Blandt andet siger 60 pct., at sygehuspersonalet på landets hospitaler burde spørge ind til folks alkoholforbrug ved indlæggelse. 67 pct. mener, at pædagoger og lærere bør uddannes til at tage fat i forældre med alkoholproblemer, og 40 pct. støtter - mens 30 pct. er imod - at alkoholvaner bliver et muligt emne i medarbejderudviklingssamtalerne på de danske arbejdspladser.

Hvad angår de unge er 6 ud af 10 klar til - på linje med Forebyggelseskommissionen - at hæve aldersgrænse for at kunne købe alkohol til 18 år. 7 ud af 10 mener, at forældre til folkeskoleelever bør indgå aftaler med deres børn om disses alkoholforbrug.

At danskerne tilsyneladende er parate til at gå i kødet på tabuerne omkring drikkeriet glæder også forebyggelseschef Else Smidth i Sundhedsstyrelsen, som med forskellige Satspulje projekter og kampagner forsøger at slå ind på samme vej.

"Men den store holdningsændring til alkohol får vi kun, hvis flere griber i egen barm og gør noget ved deres eget forbrug - og tør blande sig, når de møder problemet. Jeg håber og tror lidt på, at tidens store fokus på personlige sundhed kan få flere til at indse, at rigtig mange danskere, måske også en selv, drikker for meget, " siger Else Smith.

Læs også: Ny drukdille bekymrer

Læs også: Syv-årige råber "hjælp" på nettet