4,5 sekunder - mere tager det ikke for mænd at afgøre, om kvinden foran ham er værd at samle på eller ikke, konkluderer forskerne bag studiet. Foto: Colourbox
Offentliggjort 07.04.09 kl. 07:53
Forestillingen om kærlighed ved første blik, og klicheen om, at første 10 minutter af et møde betyder alt for parternes syn på hinanden, har netop fået nye ben at gå på.
8,2 sekunders øjenkontakt. Længere tager det ikke en mand at tænde på en kvinde.
Det rapporterer avisen Daily Telegraphs netavis på baggrund af et forsøg, som et hold forskere har udført og netop beskrevet i seksualtidsskriftet Archives of Sexual Behaviour.
Forskernes konklusioner om kærlighedslivets realiteter er de nået frem til ved udsætte 115 studerende af begge køn for skjult kamera under møder med en række ukendte skuespillere.
Optagelserne brugte forskerne til at måle de studerendes øjenbevægelser og -reaktioner. Bagefter blev de unge bedt om at bedømme, hvor tiltrækkende de havde fundet deres samtalepartnere.
Ifølge forsøget er mænd ikke kun lynhurtige til at falde for en kvinde, de er nærmest kun et splitsekund - konkret 4,5 sekunder - om at afskrive en kvinde, som de ikke finder attraktiv.
Sjovt nok gælder det samme ikke for kvinder. I forsøget holdt de øjenkontakten lige så længe med en mand, som de ikke brød sig om, som en mand, de tændte på.
Ifølge forskerholdet skyldes forskellen sandsynligvis, at mænd bruger øjenkontakten til at vurdere, om en kvinde er en passende - og fertil - partner for dem. Her er kvinderne "mere gavmilde" med nærværet og blikket uanset, om de kan se mandens partnerpotentiale eller ikke.
Læs også: Aflæs signalerne - flirt eller forelskelse
Læs også: Kvinders flirt er det rene tidsspilde
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Løkken: Badebyen vil være voksen
Premier League-stjerner i ordkrig