Valentinsdag kom for alvor til Danmark i 90'erne efter massiv markedsføring. I Saudi Arabien ses Valentinsdag som en trussel mod islam, hvorfor man sidste år forbød salg af røde roser den 14. februar. Foto: Eugene Hoshiko
Kilde: Wikipedia
Offentliggjort 13.02.09 kl. 11:06
Hvordan fejrer du den vildeste valentinsdag? Hent inspiration blandt dyrene, i en helikopter, på massedating eller i middelalderen.
På lørdag er det valentinsdag, og dermed højsæson for sukkersøde kærlighederklæringer, tændte stearinlys og fyldt chokolade.
Men hvad enten du hungrer efter at vise din udkårne din kærlighed, sukker efter den eneste ene eller desperat forsøger at redde resterne af dit parforhold, får du her syv gode råd til, hvordan du kan fejre valentinsdag.
I mere end 300 år har briter og amerikanerne fejret valentinsdag ved at uddele kort med små sukkersøde vers og digte. I en af de oprindelige traditioner skulle den første kvinde, som manden mødte på dagen, modtage hans romantiske vers, og resten af året skulle kvinden overøses med små gaver og andre flirtende hilsner.
Du bestemmer selvfølgelig selv, hvem du lister et valentinskort i lommen på - det vigtigste er de kærlige hilsner, som selvfølgelig glider bedst ned med en æske lækker chokolade eller en buket røde roser. Og selvom det lyder banalt, så prøv at slukke for fjernsynet, tænd stearinlysene og nyd en god middag med din kæreste.
Har du problemer med en utro kæreste, burde du måske lade ham eller hende hente inspiration blandt præriemusene. Musene holder sammen uden sidespring hele livet, og hannerne er udprægede familiedyr, som sætter alt ind på at forsvare muse-konen og børnene.
Er du mere til skiftende partnere, kan du gøre som løverne. De lever som flokdyr, men efter to-fem år bliver hunnerne gerne enige om at smide hannen ud af flokken. Rent praktisk drejer det sig om, at løverne er gode til formeringens kunst, og for at undgå indavl i flokken, er det vigtigt at hannen kommer videre.
Vil du hente mere inspiration til dit parforhold blandt dyrene, holder Odense Zoo åbent på valentinsdag. Her kan du få en rundvisning i dyreriget, hvor dyrepasseren giver tips og tricks fra dyrenes verden og samtidig leverer skrækeksempler på, hvordan partneren kan håndteres.
Måske kan du undgå klassiske parforholds-brølere ved at gå på opdagelse i historien. Om ikke andet kan du imponere din udkårne med en kulturel valentins-date, for flere museer rundt om i landet holder specielle kærlighedsarrangementer den 14. februar.
Nationalmuseet i København giver en guide til de mest romantiske historiske genstande - blandt andet elskovens gudinde Afrodite og en dansk vielsesring fra Middelalderen. Inden rundturen kan i nyde en kærlighedsbrunch med hjertekager i restauranten.
Esbjerg Museum stiller gratis materialer og inspiration til rådighed for de besøgende, så man kan lave det mest romantiske og personlige valentinskort. Workshoppen er åben frem til 13. februar.
Museum Erotica i København byder på letpåklædt inspiration til valentinsdag. I øjeblikket kan du blandt andet lære af Josephine Baker, Karl Marx og Maylin Monroes sexliv i udstillingen "Famous peoples sexlives."
Har du endnu ikke fundet den helt rigtige at fejre valentinsdag med, er der hjælp at hente. Flere steder i landet bliver der arrangeret datingfester for landets singler.
Valentine Party på Warhol Lounge og Andy’s i Aalborg. Gratis entre, gratis champagne og gratis goodie-bag til de første 100 fremmødte. Lær din nye date at kende ved forskellige konkurrencer, arrangeret af dateMig.dk og hjertebanken.dk
Søpavillionen i København åbner dørene til "Hjerternes fest" med gode dating-råd, drinks og livemusik.
Seniordate i Korsør. Bare fordi du er 40 år og fed, behøver kærligheden ikke at være færdig. Hotel Jens Baggesen byder på buffet, levende musik og dans for folk på 40+.
Hvad enten du har fundet kærligheden eller ej, kan du opleve både intriger og elskov lige for øjnene af dig rundt omkring i landets teatre. Her er et overblik over valentinsdagens mest romantiske forestillinger.
Romeo og Julie . Det klassiske kærlighedsdrama kan lørdag opleves på Det Kongelige Teater.
Julie. "Halvanden times fortættet intimteater i højt gear," skrev JP's anmelder om den moderne udgave af Strindbergs kærlighedsdrama på Odense Teater.
Måske ku vi. Bliv opmuntret af kærlighedssange som ”Mona”, ”Romeo” og ”Du er ikke alene” i Sebastian-cabareten på Folketeatret i København.
Hvorfor ikke overraske din udkårne med en smuttur til romantikkens højborg Paris? Eller byde på middag på en af Londons fashionable restauranter?
Det behøver ikke at koste en formue at tage en romantisk storbyferie på Valentinsdag. På rejseguiden tgt.dk får du et overblik over rejser til under 1.000 kroner, og du kan se top 10 over Europas billigste byer.
Drømmer du om at fri til din elskede i frit fald? Eller vil du hellere imponere din kæreste som pilot i en helikopter?
Begge dele kan lade sig gøre, hvis du vel at mærke betaler 2.500 kroner for en helikoptertur eller 2.300 kroner for et tandem-faldskærmsudspring. Exprise Gaveoplevelser kan arrangere kærlighed lidt tættere på stjernerne.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Løkken: Badebyen vil være voksen
Premier League-stjerner i ordkrig