Tip     Print     RSS    Del    

Ifølge kommunikationsrådgiver Henrik Byager sender vi en masse mere eller mindre bevidste signaler om os selv, når vi offentligt og i få linjer samt fotos beskriver os selv på det virtuelle mødested. Arkivillustration

De ni Facebook-typer

Af TEA KROGH SØRENSEN

Offentliggjort 02.02.09 kl. 23:34

Er du typen, som flere gange om dagen indvier verden i, hvad du har fået at spise og skal lave i aften? Eller bruger du Facebook til at markedsføre dig selv som Kloge-Åge med de stærke holdninger? Se de forskellige typer her.

Hvad laver du lige nu? Det snagende spørgsmål møder over 1,7 millioner danskere, hver gang de logger ind på deres Facebook-profil. Nogle ignorerer spørgsmålet og laver aldrig en såkaldt stausopdatering, hvor man skriver et par linjer om sine gøremål, planer eller tanker. Andre svarer gladeligt på spørgsmålet flere gange om dagen og indvier således konstant venner, kolleger, familie, chefer og forretningsforbindelser i deres dagligdag.

Ifølge kommunikationsrådgiver Henrik Byager sender vi en masse mere eller mindre bevidste signaler om os selv, når vi offentligt og i få linjer samt fotos beskriver os selv på det virtuelle mødested.

»Facebook er en personlig historiefortælling, og det moderne menneske er en personlig historiefortæller, som gerne vil signalere, hvad han eller hun består af, hvilke komponenter der er i vedkommendes liv, hvad man synes er vigtig, hvad man brænder for eller er sur over. Derfor er det blevet stedet, hvor man kan ytre alt muligt. Lige fra det allermest banale til de allerstørste tanker,« siger Henrik Byager.

Læs her hans karakteristik af Facebook-danskerne.



1. Fra hverdagens trummerum

Eksempler:

»Camilla bager brød og glæder sig til festen i aften.«

»Lone er propmæt og tager en slapper på sofaen.«

Her tages spørgsmålet ”hvad laver du lige nu” ofte meget alvorligt. Denne form for statusopdateringer bruges til at fortælle netværket og vennerne, at man er i live. Det er en måde at give sit netværk en form for indblik i ens liv. Det kan være det allermest banale, poesibogsagtige, som at jeg skal hjem og lave frikadeller, jeg er forkølet, jeg glæder mig meget til, at min mand kommer hjem fra kursus - eller det kan være en måde at fortælle omverdenen om, hvor god en forælder, man er, hvor dejlig ens mand er - for eksempel »Jeg har lavet pandekager til børnene, når de kommer hjem fra skole«. Det er ofte nogle meget søde meldinger, men det interesserer nok ikke så forfærdelig mange ud over de få personer, der er involveret. Det er meget petitagtigt i den helt private og ikke særlig perspektivrige ende.



2. Se mit spændende liv

Eksempler:

»Gurli rejser til N.Y. i morgen for at holde foredrag i forfatter-sammenslutningen.«

»Søren har fået bevilget penge til et superspændende samarbejdsprojekt i Malaysia og tager familien med i et par uger.«



Mange mennesker bruger statusopdateringerne til at brande sig selv, markedsføre sig personligt. Det er dem, der - om ikke praler med - så i hvert fald signalerer, at de er i gang med noget rigtig spændende, og at der er virkelig gang i deres liv. »Jeg er på vej på bjergbestigning«, »jeg har lige fået en enorm spændende opgave«, »jeg skal på superinspirerende kursus«, »jeg har et enormt travlt liv.«

Man vil gerne fortælle, at man er en spændende og dygtig person, som der er meget gang i, og at man - hvis nogen skulle være i tvivl - har fuld knald på livet. Der er rigtig mange statusopdateringer af denne type. Og i sagens natur opdateres de rigtig tit, for hvis denne type tekster står i flere uger, ja, så virker de jo lige modsat - de signalerer stilstand. Disse opdateringer fungerer som en personlig markedsføring, og det er ofte den kreative klasse, som bruger dem som selvbekræftelse. Man henvender sig mest til dem, som er lige som én selv, så kan man spejle hinandens fantastiske liv og fantastiske udfordringer og kundgøre, hvor meget man nu får ud af den korte tid, man har her på jorden.



3. De politiske statements Eksempler

»Niels er i Obamamode.«

»Ulla er forarget over Israels voldsomhed i Gaza.«



Her bruges statusopdateringen på at markere holdninger eller politisk ståsted. Her er man super-utilfreds med noget eller meget begejstret over noget. Man ytrer sig eksempelvis om, hvor fantastisk det er, at Obama er blevet præsident, hvor forfærdeligt det er, at der er så meget skyderi på gaderne, og at bankdirektørerne er så grådige, og nu må vi få gjort noget ved den finanskrise. Det er også det, mange Facebook-grupper opstår ud fra. Man laver disse statements på Facebook for at vise, at man er et holdningsmenneske, og at man har noget, man ruger over og skal af med i forhold til verden. Det fungerer lidt ligesom læserbreve, men fascinationen og drivkraften er, at man her får hurtig reaktion - opbakning eller modspil. Facebook-meldingerne og Facebook-grupperne er blevet en politisk faktor, en reference, når medierne skal lave historier om TV 2's økonomi, Gaza, en politikers popularitet etc. For hvis 85.000 har meldt sig ind i en Facebook-gruppe, så er det folkets røst, en voxpop anno 2009, og det er noget, som medier, politikere og interesseorganisationer bruger for at komme i kontakt med folk.



4. Den nostalgiske jagt på fortiden

Eksempel:»Tina har netop fået kontakt med tre gamle klassekammerater fra Folkeskolen. Viiiilldt. Send gerne gamle fotos.«



En af Facebooks helt store sejre er, at det er et redskab til at komme i kontakt med gamle klassekammerater, kolleger og venner. Tilbage til fortiden, her er dit liv, man skal svælge i gamle minder, og mange bruger statusopdateringerne til at spejde tilbage og diskutere fortiden. Man har måske fået kontakt med mennesker, man ellers ikke har taget initiativ til at møde, men det er mere uforpligtende lige at samle kontakten op på Facebook og se, hvordan hende, man var kæreste med i 1. g, nu ser ud, og hvad ham den gamle lærer laver.



5 Hjælp mig videre - Den Blå Avis

Eksempler:

»Gunhild vil gerne have gode ideer til, hvor man spiser godt i Barcelona.«

»Martin rykker teltpælene op og flytter til Odense. Hvem kommer først med et tilbud om en god andelslejlighed?«



Her bruger man sit netværk til at få hjælp - til efterlysninger. Man spørger venner, familie, kolleger etc., om de kender nogle, der ved, hvor det er godt at bo på hotel i London, om de har en billet til en fodboldkamp til salg eller vil købe en brugt bil. Det er lidt Blå Avis-agtigt, og det er praktisk at bruge statusopdateringer til at aktivere netværket til at hjælpe én, komme med input, informationer og gode ideer.



6. Den lommefilosofiske

Eksempler:

»Grethe har netop erfaret meningen med budskabet om, at livet skal leves forlæns men forstås baglæns.«

Her er vi ovre i Gajol-æske-filosofien a la »Livet går alt for hurtigt, og det gælder om at nyde hver dag« eller »Jeg har fundet ud af, hvor højt jeg elsker min mand.«

Det er små filosofiske betragtninger om livet i stort og småt, og det er underholdende, men ikke alle opdateringerne er lige skarpt formuleret eller velgennemtænkte. Afsenderen vil dele nogle tanker med omverdenen, han vil vise, at han er et tænksomt menneske. På tre linjer får man lige forklaret sit syn på livet og døden og verdensudviklingen.



7. Den kommercielle - køb i min butik

»Jørgen har netop åbnet egen designvirksomhed og inviterer alle sine venner på besøg på den nye hjemmeside.«

Denne kategori af folk bruger statusopdateringerne på at promovere dem selv fagligt, økonomisk eller virksomhedsmæssigt. Det går faktisk lidt imod projektets ånd, men der er mange, der gerne vil udnytte muligheden for en gratis markedsføringskanal og komme direkte i kontakt med mange mennesker. Især indehavere af mindre firmaer som tegnestuer, netbutikker, gallerier, pr-bureauer, designvirksomheder etc. gør brug af det: »Vi har lige udviklet et nyt spændende produkt«, »vi udgiver et nyt blad«, »vi samler en fangruppe«, »meld dig til nyhedsbrevet«.



8. Den selvironiske selviscenesættelse

Eksempler:

»Line har haft en ”fantastisk” dag - først glemte hun sit dankort derhjemme, knækkede stilethælen på vej op i bussen, kom for sent til mødet med chefen, spildte kaffe over den nye rapport og kom for sent over i børnehaven for at hente Alfred. Men nu hygger vi alle med hjemmebagt kage.«



Selvironi i statusopdateringerne er en meget udbredt og meget sofistikeret selvpromovering på Facebook. Der er tale om folk, som med vilje og med humor fremstiller sig selv lidt nørdet, klodset, politisk ukorrekt, men i virkeligheden fortæller de dermed, hvor tjekkede de er, fordi de har overskud til at fortælle om deres fejl og mangler.

Den form for selvironi signalerer i virkeligheden stort overskud. Tanken er jo ikke, at man skal tænke, at det pågældende menneske er et fjols, men at man skal blive lidt imponeret over, at vedkommende tør stå ved det. »Jeg og livet er ikke perfekt - det ved jeg godt - men jeg tackler det alligevel med overskud.«



9. Ingen statusopdateringer

Der er også en hel del Facebook-brugere, som ikke kunne drømme om at lave statusopdateringer. Det er blandt andre sådan nogle som mig, som godt kan lide Facebooks netværksdel og den personlige kontakt, men som ikke ser det som et massemedie og måske ikke har lyst til, at alle skal kunne følge med. Og så er der folk, der ikke har noget at sige, som er for generte, eller som synes, at det er for selvpromoverende og selvfremvisende.