Tip     Print     RSS    Del    

Hader du jobbet? - Sådan kommer du videre

Af METTE VOLANDER

Offentliggjort 20.01.09 kl. 13:16

Hver fjerde voksne dansker er dødtræt af den løbebane, de har valgt. Vi har samlet eksperternes bedste råd til, hvordan du finder dit ideal-job.

Er du også en af de, der bitterligt har fortrudt deres karrierevalg eller bare er rigtig utilfreds i deres job uden helt at være klar over, hvad der trykker? Måske er det en trøst at vide, at du langtfra er alene.

Hver fjerde voksne dansker er faktisk dødtræt af den løbebane, de har valgt. Og knap fire ud af ti mener selv, at de i sin tid valgte den helt forkerte uddannelse. Det viser en stor undersøgelse, som rekrutteringsfirmaet Kelly Services sidste år foretog i Danmark plus en række andre europæiske lande.

Ifølge direktør Henrik Bruun fra Kelly Services Danmark er vores utilfredshed med karrieren og uddannelsen stigende. Fordi presset og kravene til os bliver stadig barskere.

"Når der kræves mere og mere af dig, bliver det stadig sværere at leve op til kravene, hvis ikke du virkelig brænder for dit job. Vi ser utilfredsheden stige, fordi kravene til om at levere, præstere og være på bliver stadig skrappere," siger Henrik Bruun.

Brokkehoveder og flokdyr

Han vurderer, at gruppen af utilfredse og urealiserede på det danske arbejdsmarked dækker over flere undergrupper, hvis utilfredshed skyldes mange forskellige ting:

Der er brokkehovederne, der altid er utilfredse, men som aldrig gør noget ved det, fordi de ikke tør. Der er de, der føler sig lidt "slidte" i deres velkendte job eller arbejdsplads, og som reelt er mere utilfredse med firmaet end deres konkrete jobfunktioner.

"Og så er der en tredje og meget stor gruppe, der har valgt uddannelse og karriere uden at være ret bevidste om, hvad de i virkeligheden har lyst til og talent for - hvad de virkelig brænder for," siger Henrik Bruun.

Manglen på afklaring og de uovervejede valg, vi ofte har truffet på karrierefronten, er job-portalen Stepstones nordiske direktør, hovedårsagen til, at så mange er utilfredse. Vi, der i dag er aktive på arbejdsmarkedet, er nemlig de første par generationer, som generelt frit har kunnet vælge uddannelse og karriere.

Kan ikke vælge

"Ingen har sagt til dig, at det må du ikke, det kan du ikke eller det er der ikke råd til. Hvis du ellers har evnerne, interessen og motivationen, kan du vælge forholdvis frit på alle hylder. Bagsiden af medaljen er, at det har de fleste af os rigtig, rigtig svært ved, " siger Morten Heuing, der i samtaler med kandidater igen og igen oplever, at den helt store udfordring for dem er, at finde ud af, hvad de inderst inde brænder for.

"Jeg kan ofte se, at de har svært ved at formulere, hvad der i virkeligheden har motiveret dem til at søge jobbet. De ved det ganske enkelt ikke " siger Morten Heuing.

Derfor ender det alt ofte med, at de træffer mere eller mindre tilfældige valg. Vi tager den uddannelse, en kammerat har taget. Vi søger de jobs, vi føler, vi har kompetencerne til. Vi tager ukritisk det job, vi bliver tilbudt. Derfor er ender vi op med uddannelser og i jobs, som gør os utilfredse.

På sin vis er mange af fejlvalgene svære at undgå, vurderer Henrik Bruun fra Kelly Services.

"Rigtig mange har truffet deres uddannelses- og karrierevalg i en meget ung alder, hvor de dybest set ikke var bevidste om, hvem de er, og hvad de vil her i livet."

Krisen kan give stødet

De utilfredse har I det jobmarked, vi indtil for få måneder siden, har gode muligheder for at skifte løbebane, hvis de ville og ellers turde, mener Henrik Bruun.

"Men nu er jobmarkedet strammet til, og virksomhederne træffer de mere sikre valg, og derfor bliver det også sværere at skifte spor, hvis man ikke brænder for jobbet. "

Ifølge Stepstones Morten Heuing, er den økonomiske nedtur dog absolut ingen grund til, at holde sig tilbage for at gøre noget ved, at det bliver sværere og sværere at gå glad på job.

"Krisen er ingen undskyldning for ikke at blive mere bevidst om, om du laver det du brænder for. Om ikke andet, så fordi du som uafklaret og utilfreds medarbejder er mere i farezonen for en fyring end din kollega, der trives," siger Morten Heuing.

Og løbet er bestemt ikke kørt, hvis du som kontoransat i en alder af 30 år finder ud af, at du hellere ville have været tømrer.

"Men det kræver en bevidst beslutning, en vis portion mod, og at du skal en tur tilbage på skolebænken," fastslår Heuing.

Sådan får du drømmejobbet

Find ud af, hvad du brænder for

• Find frem til, hvilke opgaver og sider af dit job er du glad for og vil gerne have mere af, og gennemsøg job-portalerne og avisen for de ledige stillinger, som indeholder mere af det, du gerne vil have meget mere af i jobbet.
• Spar alt, hvad du kan med familie og venner. Hvordan ser de dig i forhold til et job? Hvad synes de, du er rigtig god til? I hvilket job ser de dig, hvis de ikke vidste, hvad du lavede? Ofte har dine nære her en rigtig god fornemmelse for dig.

Søg og spørg

• Opdater dit CV og læg det ud i så mange job-databaser som muligt. Normalt er du beskyttet af fuld anonymitet.
• Tal med en coach eller få en snak med en konsulent fra et rekrutterings- eller vikarbureau. Det vil spore dig mere ind på, hvor og hvordan dine nuværende kompetencer og opgaver, som du er glad for, kan bruges i andre brancher, jobs eller fagområder.
• Kontakt derefter de pågældende virksomheder. Fortæl dem, hvem du er og hvad du kan, og spørg, hvad der skulle til af f.eks. efteruddannelse og erfaring, for at de ville ansætte dig.
• Brug et virkarjob til at prøve noget andet. Virksomhederne er ofte meget åbne overfor at ansætte vikarer med andre kompetencer i tidsbegrænsede jobs. Hvis du gør det godt, sker det ofte det, at virksomheden tilbyder dig en fast stilling, når vikariatet udløber.
• Hvis du har søgt stillinger, du ikke har fået, så kontakt rekrutteringsbureauet eller virksomheden og hør, hvordan oplevet dig under samtalen, hvilke jobfunktioner, virksomheder og brancher, de ser dig.

Hold hovedet koldt:

• Hvis du vil søge andre græsgange, så lad være at gå på kompromis med det, du gerne vil. Det er vigtigt at lytte til mavefornemmelsen. Hvis du mærker med dig selv, at der er et ”men”, er der ofte noget galt.

Kilder: Henrik Bruun, Kelly Services Danmark, Morten Heuin, Stepstone Norden, Jan Fabricius, kursus- og konsulentvirksomheden Moving People.

Læs også: Chefen kan være farlig for omgivelserne