Tip     Print     RSS    Del    

Få dig sådan en - og få det bedre. Foto: Colourbox

Et hundeliv - er et godt liv

Af JAKOB RUBIN

Offentliggjort 10.01.09 kl. 12:10

Hundeejere er fysisk sundere end dem uden. Men vore firbenede venner har også stor indflydelse på vores psykiske velbefindende - og kan i øvrigt identificere kræft på lugten på et tidligt stadium.

Der er noget med den vuf. Og den er bedre end katten.

Det er for længst konstateret, at hundejere - og kæledyrsejere i øvrigt - har et bedre helbred end resten af befolkningen, målt over en bred kam. Men ifølge en rapport i det ansete psykologitidskrift, British Journal of Health Psychology, er der så mange specifikke fordele forbundet til hundebassen, at der dårligt er nogen grund - udover allergi - til ikke straks at anskaffe sig en.

Psykolog og Ph. D i dyrevelfærd, Deborah Wells, forsker i kæledyrs betydning for den psykiske og psykiske helbredstilstand hos deres ejere på Queen's University i Belfast i Nordirland. Hun konkluderer, at det at holde hund for mange kan have profylaktisk betydning, det vil sige virke forebyggende mod visse sygdomstyper, samt have en stor terapeutisk effekt. Det følgende er et sammentræk af argumenterne i hendes rapport, som beskrives i patientmagasinet Rask.

Hundeejere er sundere

I et studium sammenlignede Deborah Wells hunde- og katteejeres sundhedstilstand på tidspunktet, da de anskaffede sig deres dyr og igen en måned og ti måneder senere. For begge parters vedkommende var der efter en måned tale om en målbar forbedring af helbredet, med færre tilfælde af hovedpine, forkølelses, svimmelhed og allergiudslag til følge.

Efter ti måneder var katteejernes tilstand faldet tilbage til den oprindelige, mens hundeejerne fortsat fik stort udbytte af de mange ugentlige gåture i frisk luft og generelt var blevet sundere.

Hundeejere får færre blodpropper

I en australsk undersøgelse, der beskrives i Deborah Well's rapport, undersøgtes 5.741 personer for risikoen for blodpropper i hjertet. Det viste sig, at der var en langt højere, målbar risiko hos dem uden kæledyr.

9 gange større chance for at overleve blodprop

I et andet studium, udført af Erika Friedmann, der er blandt de førende forskere inden for dette emne, har det vist sig, at hundeluftere har ni gange større chance for at være kommet sig over en blodprop i hjertet efter et år på grund af den fysiske aktivitet og friske luft, deres hunde presser dem ud at få på luftningerne.

Hunde mindsker stress

Deborah Wells forklarer, at det ofte nære forhold mellem hund og ejer er med til at blødgøre og 'beskytte' ejeren mod omverdenens stressfaktorer. Aer man sin hund eller snakker med den, udviser man et fald i blodtryk og hjerterytme. Ofte reagerer man også mere hensigtsmæssigt og velovervejet i pludseligt opståede stresssituationer, hvis man er i selskab med sin hund.

Hunde kan identificere kræft

Tidsskriftet The Lancet publicerede allerede i 1989 en artikel om en hund, der havde afsløret et tilfælde af hudkræft hos sin ejer, før denne overhovedet havde fattet mistanke. Kraftceller producerer en særlig duft, som udskilles gennem sved, urin eller lungerne. I dette tilfælde havde hunden igennem længere tid konstant snuset til en plet på ejerens hud, som efter en undersøgelse viste sig at være hudkræft i et tidligt stadium. Det hævdes også, at særligt opvakte hunde kan føle eller snuse, at ejeren er ved at få et epileptisk tilfælde eller et insulinchok, før det er opstået.

Hunde medvirker til social kontakt

En ting er det fysiske velvære, der kommer af at lufte hund. Noget andet hundens evne til at få ejeren til at føle sig psykisk godt tilpas. Hundeejere kan generelt have lettere ved at komme sig over sorg i forbindelse med dødsfald, skilsmisse eller depressioner.

Hunden som social katalysator

Forsøg med psykiatriske patienter helt tilbage fra 1960'erne har vist, at det i nogle tilfælde har været nemmere for psykologer og psykiatere at få deres patienter til at respondere positivt på terapi, hvis der var en hund til stede. Den kan være med til at bygge bro mellem mennesker.

Hunde hjælper på pleje- og alderdomshjem

Beboere på pleje- og alderdomshjem bliver gladere og mere responderende, når de omgås dyr, hvad enten plejehjemmet har egen hund (eller kat) eller træffer aftaler om en besøgshund. Hundens tilstedeværelse medfører den samme positive psykologiske effekt, som hundeejere i øvrigt ofte oplever. En hund får plejehjemmets beboere til at tale mere sammen og kan lindre på ensomhedsfølelsen.

Hunde i fængsler hjælper fanger (og fanger hjælper hunde)

I USA har man i flere år i fængsler 'adopteret' hunde fra dyreinternater i kraft af hundenes terapeutiske kapacitet. Mekanismen er stort set den samme som på plejehjemmene. Også mange fanger føler stor ensomhed, samtidig med at de føler lavt selvværd og føler sig frataget ansvar. Hundene er en måde at bibringe fangerne større psykisk velvære på og en genvej til rehabilitering. Det foregår ved, at udvalgte fanger får mulighed for at passe og træne hunde, der senere bruges som eksempelvis servicehunde for handicappede børn og voksne. Og hundene slipper for at blive aflivet. Hvilket heller ikke er værst.

Læs også: Hurra for et hundeliv