Tip     Print     RSS    Del    

forskerholdets overraskende konklusion er, at børn, der klarer sig dårligt i skolen, er mere tilbøjelige til at være påvirket af den kost, de har spist, lang tid før de begyndte i skolen, end den mad, de her og nu indtager i skolens spisefrikvarter. Foto: Colourbox

Junkfood tidligt kan hæmme indlæringen

Af METTE VOLANDER

Offentliggjort 14.08.08 kl. 14:23

Britiske forskere slår fast, at kvaliteten af småbørnenes kost har mere at sige for deres indlæringsevner, end den mad de som skolebørn indtager i spisefrikvarteret.

Et nyt stort britisk forskningsprojekt dokumenterer for første gang, at det er i før skolealderen, der skal sættes ind med sund og lødig kost til ungerne, hvis man vil hjælpe dem bedst muligt gennem skoleårene. Det skriver The Guardian torsdag.

I krig for skolemaden

Det nye forskningsresultat, lægger sig i slipstrømmen - eller rettere foran - tv-kokken Jamie Oliver, der i 2005 med store ekstrabevilliger fra den britiske regering i ryggen gik i krig for at give de britiske skolebørn noget bedre at tygge på i spisefrikvarteret.

For forskerholdets overraskende konklusion er, at børn, der klarer sig dårligt i skolen, er mere tilbøjelige til at være påvirket af den kost, de har spist, lang tid før de begyndte i skolen, end den mad, de her og nu indtager i skolens spisefrikvarter.

Stort studie

Bag den slutning står et britisk forskerhold fra The Institute of Education ved London University og forskerne bag det store børnestudie "Children of the 90s study" - på dansk "Børn af 90'erne studiet" - blandt 14.000 britiske børn født i 1991 og 1992.

I deres forskningsprojekt har indlæringsforskere fra London i fire år fulgt og testet børnenes boglige fremskridt i den britiske folkeskole. Og konkluderer her, at 25 pct. af de børn, som spiste mest junkfood som tre-årige, var 10 pct. mindre tilbøjelige til at leve op til det forventede boglige niveau i skoletest, da de var både 6-7 år og 10-11 år.

Junkfood kan hæmme indlæring

Med andre ord. Børn, der fra tre års alderen spises af med masser af junkfood, er mere tilbøjelige til at få indlæringsproblemer end børn, der opflaskes på en mere sund og lødig kost. Og det vel at mærke efter, at forskerne har korrigeret for børnenes sociale, økonomiske og etniske baggrund.

De britiske forskere anerkender politikernes store ekstrabevilliger de senere år for at højne kvaliteten af den britiske skolemad. Bevillinger, som ifølge britiske skolefolk har forbedret børnenes adfærd, og som fra januar i år blev fulgt op af et totalforbud mod reklamer for junkfood i forbindelse med tv-programmer for børn op til 15 år.

Alligevel kan forskerne fra London og Bristol ikke se nogen effekt af den grønnere og lødigere skolemad på børnenes evne til at klare sig i det britiske skolesystems test af de syv- og 11-årige skolebørn - de såkaldte SATs, som står for Standard Assessment Tests.

Opgør med madpakkerne

Også herhjemme har forældre, politikere og organisationer fået øjnene op for skolemadens betydning, og fødevareminster Eva Kjer Hansen (V) har sat flere tiltag i søen - herunder en forsøgsordning med gratis sund skolemad på 38 af landets 2.070 folkeskoler - på området. Målet er, at alle danske skolebørn skal tilbydes et sundt - men foreløbigt ikke gratis - måltid mad i spisefrikvarteret.

Også i landets børneinstitutioner vil politikerne afskaffe madpakkerne. Fra 2010 skal alle småbørnsinstitutioner tilbyde ungerne et sundt måltid mad til frokost - mod at kommunen får ret til at kræve en ekstrabetaling fra forældrene på op mod 300 kr. om måneden.

Læs også: Hver tiende treårig er fed