Offentliggjort 22.11.07 kl. 12:10
Med klare retningslinjer vil det danske sundhedssystem undgå amputationer af forkerte lemmer, overdoser og kirurgisk udstyr der glemmes i kroppen, som det sker i USA. Se de værste medicinske brølere her.
Heldigvis er risikoen for at blive offer for en alvorlig fejl under indlæggelse på et dansk sygehus meget lille. Men fejl sker. Alene det store antal større og mindre indgreb, der hvert år finder sted på hospitaler her i landet og resten af verden betyder, at der vil blive begået alvorlige fejl hver dag.
En ny rapport fra det uafhængige amerikanske sundhedskontrol-firma HealthGrades har undersøgt journaler fra en lang række indlæggelser og konkluderer, at næsten tre procent af patienterne i USA risikerer at blive udsat for fejlbehandling.
Ydermere slår rapporten fast, at af de patienter, som bliver udsat for fejlbehandling, har hver fjerde risiko for at dø af fejlene. Totalt fastslår HealthGrades, at i tidsrummet 2003 og 2005 døde 247.662 patienter i USA af årsager, som kunne have været undgået.
Samtidig regner det engelske Institute of medicine med, at 1,5 mio. patienter hvert år døjer med følgerne af fejlmedicinering.
"Enhver fejl, der skader en patient, er noget enhver ansat på hospitaler og på sundhedsområdet forsøger at undgå," siger Nancy Foster, vicepræsident inden for kvalitet og patientsikkerhed hos American Hospital Association.
"Vi ønsker ikke, at nogen kommer til skade under deres behandling, men de sker alligevel."
Ifølge Nancy Foster har amerikanske hospitaler indarbejdet en række forholdsregler, der skal forhindre fejl i at blive begået. F. eks. at afmærke den del af kroppen, der skal opereres, inden indgrebet, og mere træning i holdarbejde for personalet omkring operationsbordet.
Sidste år kom også den danske Sundhedsstyrelsen med en vejledning i, hvad man kan gøre inden et kirurgisk indgreb, for at sikre sig, at det er den rigtige patient, den rigtige side osv. man opererer.
"Vi har ikke set nogen grelle eksempler i den senere tid. Men selvfølgelig sker det, at man får fjernet den forkerte nyre, og det er jo ganske forfærdeligt, men det sker heldigvis meget sjældent i Danmark," siger kontorchef, overlæge Anne Mette Dons, Sundhedstyrelsens Enhed for Tilsyn.
Danske læger indberetter fejl og hændelser, som kunne være gået galt, til en database.
"Vi bruger den database til at finde ud af, hvor vi kan gøre det bedre. I den database bliver der indberettet omkring 15.000-16.000 hændelser om året. Men meget få af dem er alvorlige forvekslingsfejl," siger Anne Mette Dons.
ABC News har samlet nogle af de værste fejl fra USA. Den seneste involverede den kendte skuespiller Dennis Quaid, hvis nyfødte tvillinger var ved at dø efter at de havde fået en overdosis af blodfortyndende medicin.
Den sag og de andre, som følger, er kun et udpluk af meget alvorlige fejlbehandlinger på amerikanske hospitaler gennem de seneste 15 år.
Hvad der skulle have været en lykkelig tid for Dennis Quaid og hans hustru, Kimberly Buffington, blev til en periode med vrede og ængstelse. Deres nyfødte tvillinger fik en overdosis blodfortyndende medicin.
Tvillingerne blev født den 12. november og fik ved en fejl 1000 gange den anbefalede dosis Heparin. Hospitalet har siden erkendt, at det var en menneskelig fejl, fordi procedurerne ikke blev fulgt.
Det måske mest omtalte eksempel på fejlbehandling fandt sted i Tampa, Florida, i 1995. Den 52-årige Willie King var indlagt til amputation af et ben, men fik fjernet det forkerte.
Fejlen skete allerede under forberedelserne til operationen, da det forkerte ben blev gjort klar, og ingen anede efterfølgende uråd. Midt i operationen gik det imidlertid op for kirurgerne, at de opererede på det forkerte ben, men da var det for sent at redde benet.
Sagen endte i retten, og her kom det frem, at begge Willie Kings ben var dårlige, og at det fejlagtigt fjernede alligevel skulle have været amputeret på et tidspunkt. Imidlertid fik han over en mio. dollars i erstatning, ligesom de ansvarlige læger blev straffet.
Sagen resulterede i, at der i dag på hospitaler verden over er indført dobbelttjek og særlige forholdsregler, der skal forhindre, at det sker igen.
Den dengang 47-årige Vietnam-veteran Benjamin Houghton, klagede over smerte i en testikel og blev indlagt til operation den 14. juni. Lægerne, som frygtede, det kunne være cancer, begik dog en række fejl, ligesom operationssygeplejernes afmærkede den forkerte side.
Fejlen fandt sted på West Los Angeles VA Medical Center og resulterede i et sagsanlæg på over en mio. kr. fra Benjamin Houghton og hans hustru.
I juni 2006 fjernede en kirurg på Milford Regional Medical Center i Massachusetts en 84-årig kvindes nyre i stedet for hendes galdeblære. Kirurgen misforstod nogle testresultater, som skulle have været en støtte under operationen, og samtidig var kvindens organer i så elendig forfatning, at det først var, da nyren var kommet ud og blev undersøgt nærmere, at fejl blev opdaget.
I august sidste år blev en 86-årig mand opereret på Rhode Island Hospital, fordi lægerne havde mistanke om, at der var udsivende blod i hans hjerne. Neurokirurgen, som skulle fjerne blodet mellem hjernen og kraniet, åbnede ved en fejl højre side af kraniet i stedet for venstre. Da fejlen blev opdaget, blev også venstre side åbnet. Tre uger senere døde patienten.
Den 17-årige Jesica Santillán døde i 2003 efter at have fået forkert hjerte og lunge indopereret under en transplantation.
Hun fik en hjerneskade under et forsøg på gennem en ny operation at gøre skaden god igen. Hjerneskaden og andre komplikationer efter operationen kostede hende efterfølgende livet.
I april i fjor beskyldte familien til en mand fra West Virginia kirurger for indirekte at have slået deres far og ægtemand ihjel. Manden hævdede, at han under en operation kunne mærke hvert et snit, som kirurgen havde foretaget, men på grund af narkosen var ude af stand til at kommunikere med omgivelserne eller røre sig.
Smertehelvedet og de efterfølgende traumer resulterede i, at han to uger senere begik selvmord.
Fænomenet kaldes anæstetisk bevidsthed og ifølge lægelige eksperter skulle 20.000-40.000 patienter hvert år opleve det alene i USA. Årsagen kan være psykisk ubalance eller forkert udstyr.
Donald Church, 49 år, havde en knude i maven, da han ankom til University of Washington Medical Center in Seattle i juni 2000. Da han forlod hospitalet, var knuden blevet erstatet af et godt 30 cm langt operationsredskab. Det var imidlertid ikke første gang det skete på hospitalet. På det tidspunkt havde kirurger efterladt operationsudstyr inde i kroppen på patienter fire gange siden 1997.
Da Nancy Andrews fra New York blev gravid med hjælp fra en fertilitetsklinik, glædede hun og hendes mand sig til familieforøgelsen.
Hvad de ikke havde regnet med var, at barnet fik en noget mørkere hud end nogle af de to. En efterfølgende DNA-test viste, at lægerne ved en fejl havde brugt en forkert mands sæd ved insemineringen af Nancy Andrews æg.
Den 35-årige alenemor Darrie Eason fra Long Island, New York, lagde sag an mod et laboratium, som på grund af en forbytning af prøver, havde slået fast, at hun skulle have begge bryster fjernet.
I 2006 fik hun den nedslående besked, at hun havde brystcancer, og at det ville være klogt at fjerne begge bryster. Hun ville dog gerne have en anden lægelig vurdering af sagen.
Den næste læge, hun konsulterede, mente det samme, fordi han baserede sine overvejelser på samme laboratorie-test. Hun fik brysterne fjernet, men senere viste det sig, at hun ikke havde cancer.
Test: Syv anlæg til iPod'en
Fandt 10 heste under motorhjelmen
Test: Her er de bedste sommerdæk
Undgå at købe et brugt lig
Rekordmange vil løse kræftens gåde
Toyota løb løbsk på motorvej
P-firmaer får nej til rykkergebyr
Danskerne skal nu vælge browser
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Belgisk lærer må godt bruge slør
Klimakrise: Her vil sneen blive til sjap
Tine Rasmussen meget tilfreds med sit spil
Verdens største korthus bygget af 218.792 kort
Sygehus undersøger hjertedødsfald