
Spock.com er navnet på nyt personregister på internettet, der samler informationer om personer over hele verden og giver alverdens internetbrugere adgang til profiler med tekst om personerne - ofte med tilhørende billeder. Foto: Colourbox
Offentliggjort 15.08.07 kl. 07:40
På en uge er 100 mio. mennesker, herunder tusindvis af danskere, ufrivilligt havnet i et personregister på internettet. Det er dybt bekymrende, siger en juraprofessor.
Spock.com er navnet på nyt personregister på internettet, der samler informationer om personer over hele verden og giver alverdens internetbrugere adgang til profiler med tekst om personerne - ofte med tilhørende billeder.
Det bekymrer eksperter i persondatabeskyttelse såvel herhjemme som i udlandet.
»Mere og mere af vores liv kommer til skue online, og det krænker folk, når de ikke selv har publiceret og organiseret informationerne,« siger Derek Slater fra den amerikanske organistion EFF til nyhedsbureauet AFP.
EFF arbejder for at skabe ordentlige forhold og rettigheder for internetbrugere.
Ligesom tyske jurister, er Peter Blume, juraprofessor og ekspert i persondataloven på Københavns Universitet, bekymret over registret. Det skyldes, at personer ufrivilligt havner i det, og fordi personfølsomme og ukorrekte oplysninger kan få adgang.
»Problemet er, at hjemmesiden opererer efter amerikansk ret, hvor persondataloven er meget lidt udviklet i forhold til herhjemme. Dermed har vi en ny situation, hvor spock.com, bliver et nyt globalt gadekær, der i modsætning til landsbygadekæret samler og bevarer alle informationer om de registrerede personer,« siger han og advarer internetbrugere mod at lægge følsomme oplysninger om sig selv på nettet, fordi de ikke kan ikke være sikre på, om informationerne bliver lagret i registret.
Også Datatilsynets direktør, Janni Christoffersen advarer. Hun anbefaler folk at rette henvendelse til spock.com, hvis der findes urigtige oplysninger i registret.
»Umiddelbart kan vi hos Datatilsynet ikke gribe ind, fordi hjemmesiden opererer fra udlandet,« siger Janni Christoffersen.
Ellers kan der være hjælp at hente via en funktion i registret. Udviklerne bag det har lavet et filter, hvor alle brugere kan vurdere, om de angivne oplysninger er relevante.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Tåregas driver stadig gennem Kairo
All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Comeback til Klavs Bruun Jørgensen?