Philips BDP5200/12 er ifølge Tænk det bedste køb. Foto: Philips
Offentliggjort 07.02.12 kl. 19:23
Det kan godt lade sig gøre at få billedkvalitet i top med en afspiller til under 1.000 kr.
Det er ikke nødvendigt at ofre flere tusinde kr. på en Blu-ray-afspiller for at få filmoplevelser i billedmæssig topkvalitet.
Det viser en test, som Forbrugerrådets blad Tænk har lavet. Tænk har testet 30 afspillere til priser fra 549 og til 5.499 kr. Selv testens billigste afspiller - Samsung BD-D5100 til 549 kr. - klemmer sig ind som nummer 7 af de 30 afspillere. Den får da også testpanelets anbefaling.
Vinderen med bedømmelsen "Bedst i test" hører også til i den billige ende. Det er Philips BDP5200/12 til 849 kr. Testens dyreste afspiller - OPPO BDP-93 til 5.499 kr. - er den næstbedste i testen. Tænk har i øvrigt vurderet de 30 afspillere på billedkvalitet, brugervenlighed, funktioner, opstartstider, strømforbrug og fejlkorrektion.
Testen viser, at der især er penge at spare, hvis man kan undvære nogle af de nyeste funktioner. Testvinderen fra Philips scorer dog pænt, når det gælder ekstrafunktioner som 3D og applikationer. Desuden har den indbygget wi-fi, så den kan kobles sammen med boligens trådløse net.
Tænk anbefaler wi-fi som en af de funktioner, man som forbruger bør kikke efter. Man bør også kikke på afspillerens strømforbrug, og her er der andre, der klarer sig bedre end testvinderen. Tænk understreger dog, at ingen af de testede afspillere har et bekymrende højt strømforbrug.
Derimod kan man med fordel slå visse afspilleres hurtig-start funktion fra. Det er en funktion, der hurtigere skal få liv i afspilleren, når den har været slukket. Men Tænks testpanel vurderer, at funktionen er for dyr og spild af strøm.
I det hele taget bør man som køber afprøve, hvor længe afspilleren er om at blive klar. Tænk har konstateret, at nogle afspillere er 30 sekunder om blot at være klar til at åbne skuffen, og at det kan tage yderligere 30 sekunder, før filmen begynder.
De hurtigste afspillere klarer det hele på kun 20 sekunder. Det kalder testpanelet for acceptabelt, mens en ventetid på op mod et minut vil være et dagligt irritationsmoment.
Fra Tænks hjemmeside kan man købe adgang til hele testen af de 30 Blu-ray-afspillere. Det koster 50 kr.
LÆS OGSÅ: Test: De bedste digitale afspillere
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Taxa-app skal hjælpe danske fodboldturister rundt til EM
Premier League-stjerner i ordkrig