

Pris:
Plus:
Minus:

Pris:
Plus:
Minus:
Offentliggjort 23.03.09 kl. 11:17
De musikalske sanser bør værdsætte produkter til en overkommelig pris, som ikke frarøver dig nydelsen af et tredimensionalt velopløst lydbillede. Marantz har erkendt dette.
Ikke alle trives lige godt med at musikken er en del af baggrundsbilledet, mens man gør sine daglige gøremål. Det hænder, man virkelig vil sidde ned og lytte til musikken. Det er her, man for alvor opdager svaghederne ved de allerbilligste anlæg og bærbare afspillere. For at blive draget ind i musikkens handling er man afhængig af en vis størrelse på lydbilledet og at instrumenterne klinger med troværdighed og ikke dækker for hinanden i lydbilledet. Foruden gode højttalere er man derfor afhængig af god elektronik, som CD-afspiller og forstærker.
Til en overkommelig pris læser SACD7003 SACD´er i stereo, som giver bedre lydkvalitet end almindelige CD´er. Den læser også kopierede CD´er med MP3- og WMA-musikfiler. CD-tekst med kunstner, sang og album vises i displayet.
Forstærkeren PM7003 er opgivet til at levere 2 x 70 watt (8 ohm, RMS) og er konstrueret med symmetriske kredse for optimalt stereoperspektiv. Den har også Pure Direct-funktion for det reneste signal.
Marantz SACD7003 og PM7003 sætter musikken i højsædet. Lydbilledet er frigjort og velopløst, med fin størrelse og en ro, som minder om dyrere sager. Bassen er dyb og sød, men det er i overtoneområderne, vi virkelig får den dejlige følelse af tilstedeværelse. Specielt når det er SACD´er som køres.
Forstærkerkraften er god, men vi anbefaler letdrevne højttalere. Vi har forsøgt med store high-end højttalere, som så suger livskraften ud af forstærkeren. Nej, det er et par letdrevne gulvhøjttalere eller et par gode stativhøjttalere, som får Marantz PM7003 til at brillere.
Alt i alt et meget godt køb.
Læs også: Billig, men glimrende CD-afspiller og forstærker
Annonce:
Annonce:












Ny fond skal støtte sociale virksomheder
Syriske raketangreb har kostet 79 civile livet
Guide: Gå i Obamas fodspor i Chicago
Par nummer syv på førstepladsen