
Med fuld kontrol over lydsignalet fra digital form og helt ud i højttalerne, har AVI klaret at lave et par højttalere, som lyder meget, meget godt ? ikke bare indenfor sin prisklasse, men også når vi sammenligner med dyrere lydudstyr. Pressefoto
Offentliggjort 29.09.08 kl. 09:46






ADM 9-højttalerne fra AVI, med indbyggede forstærkere og d/a-konverter, er en forsmag på fremtidens højttalere. Sæt dem direkte til iPod'en - eller pc'en.
Nogen vil nok mene, at det er vanvid, at kalde to små kompakthøjttalere til kr. 9.000 for et kup, men med AVI ADM9 får du faktisk tre produkter i et. Højttalerne har nemlig indbygget forstærker og egen volumenkontrol, så man kan koble dem direkte til en lydkilde – digitalt eller analogt.
Højttaleren sparer dig altså for både forstærker og højttalerkabler og stiller heller ikke store krav til musik-kilden du kobler til. Producenten selv anbefaler faktisk at du bruger en Mac eller PC og spiller musikfilerne direkte fra harddisken! Enklere kan det næsten ikke blive?.
Rosinen i pølseenden er den indbyggede D/A-konverter, som gør, at al signalbehandling kan foregå internt i højttalerne. Du kan tilkoble enhver lydkilde, som sender stereo digitalt og D/A konverteren fra Wolfson (Bur Brown på USB-modellen) vil sandsynligvis gøre et bedre job end den, som sidder i din eksisterende CD-afspiller.
Digitale signaler er også den bedste måde at sende musik rundt i huset på. Kombinerer du AVI-højttalerne med en trådløs lydmodtager, for eksempel en Logitech Squeezebox eller Apple Airport Express, kan du have knaldgod lyd hvor som helst i huset. Disse højttalere fortjener dog at stå på hæderspladsen midt i stuen.
Praktiske er højttalerne, men hvordan lyder de? Kort og godt forrygende godt. Jeg har haft mange små kompakthøjttalere på besøg hjemme, alt fra billige bogreol-højttalere til dyre hi-fi-monitorer på stativ. Og ingen har fået musikken til at svinge helt sådan, som AVI´erne magter at gøre.
Små højttalere handler vældig ofte om kompromisser. For at få en nogenlunde jævn frekvensgang samt brugbar bas ud af de små kasser, må producenterne ofte ty til komplicerede delefiltre. Filtre som igen stjæler effekt og trækker følsomheden på højttalerne ned og hindrer en del af den gode lyd i at slippe ud.
Siden AVI´erne slipper disse begrænsninger, kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at lyden er vældig frigjort. Det første man lægger mærke til, er det grandiose lydbillede og mængden af detaljer, de små højttalere slipper igennem. Lyden er ikke overfokuseret eller lys, som man kan opleve fra enkelte monitorer. Derimod er den behagelig afslappet men alligevel tydelig. Definitivt højttalere man kan lytte til i lange perioder uden at blive træt i ørerne.
Det måske bedste er, at de bevarer denne karakter næsten uanset volumen. Du kan spille lavt og alligevel få alle detaljerne med, men de går heller ikke af vejen for at spille ganske højt. Og selv da sidder lydbilledet som støbt. ADM9 har ingen problemer med a fylde større stuer med klar og kraftfuld lyd.
Den interne D/A konverter er utvivlsomt god og fuldt på højde med den, som sidder i de fleste CD-afspillere derude. Vi opnåede alligevel en tydelig forbedring ved at koble AVI´erne til den bedste analoge lydkilde, vi kunne finde, nærmere bestemt Linns nye musikafspiller Akurate DS. Linn-afspilleren koster knap kr. 40.000 og er definitivt en af de ”hotteste” netværksbaserede musikafspillere på markedet lige nu.
Med Linn koblet på fik lyden mere størrelse og rum og frem for alt mere dybde og slagkraft. Selv om forbedringerne ikke stod helt mål med den høje pris, var det et klart løft, som viser at det endnu er lidt at hente i forhold til den interne D/A konverter. Dette virker AVI også til at være klar over, for de arbejder nu med en ny udgave af højttalerne (ADM9,1), hvor de tager den samme D/A konverter i brug som hos Linn-afspilleren.
Vi er kort og godt faldet for højttalerne fra AVI. De små højttalere ser måske ud af så meget og den medfølgende ”One for All” plastfjernbetjening gør ikke det store indtryk. Men de har en lydkvalitet, som både større og dyrere højttalere kan misunde dem. Dette skyldes ikke bare højttalerne, men også elektronikken som er indbygget. Med fuld kontrol over lydsignalet fra digital form og helt ud i højttalerne, har AVI klaret at lave et par højttalere, som lyder meget, meget godt – ikke bare indenfor sin prisklasse, men også når vi sammenligner med dyrere lydudstyr.
Det smarteste anlæg efter hvor mening? Parrer du ADM9´erne med en Squeezebox Duet fjernbetjening og modtager og du har et heftigt, vellydende og næsten usynligt stereoanlæg til under kr. 20.000. Alternativt kan du tilkoble den bedste analoge lydkilde, du kan finde, samt AVI´s egen subwoofer og du kan opnå lydmæssig Nirvana uden at prisen stiger til himmels!
Pris kr. 9.000 pr. sæt
Direkte kobling, færre bokse
Fyldig og kraftfuld lydgengivelse
Billig fjernbetjening
Se specifikationerne på den nye ADM9.1
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Sønderjyderne frøs mest i nat
Tåregas driver stadig gennem Kairo
All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Comeback til Klavs Bruun Jørgensen?