Trend & Interiør Peters stol - dåbsgaven
Trend & Interiør Fra regnskov til vindueskarm


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer

Byggeri








Tip     Print     RSS    Del    

Monitor Audio har med Bronze BR6 lavet en højttaler, som spiller godt i alle discipliner. Den er bedste køb i testen. Foto: John Nordahl


Test: Otte gulvhøjttalere under 10.000 kr.


Test-deltagerne
  • Audio Pro Avanti A.90kr. 7.000 kr.
  • B&W DM683kr. 8.998 kr.
  • Canton Crono 507 DCkr. 8.200 kr.
  • Dali Concept 8kr. 5.998 kr.
  • JBL ES80kr. 5.998 kr.
  • Monitor Audio BR6kr. 4.998 kr.
  • Tannoy DC4 Tkr. 10.000 kr.
Fordele og ulemper ved gulvhøjttalere

Plus:

  • Bedre basfylde
  • Højere lydtryk
  • Egnet til større rum
  • Effektive

Minus:

  • Kræver gulvplads
  • Skal gerne stå ud fra bagvæggen for at lyde optimalt
  • Koster mere

Hvad vi tester

Højttalerne i testen er testet på Yamahas eminente integrerede forstærker S2000 på 90 watt sammen med SACD-afspilleren S2000 i samme serie for at få maksimalt ud af højttaleren (læs evt. vores tidligere test af Yamaha sættet).

Højttalerne blev også testet på billigere elektronik og forskellige typer musik er benyttet for at teste dynamik, basrespons, kanalseparation, diskantgengivelse, lydtryk, timing, mellemtone, gennemsigtighed og ren og skær spilleglæde.

Dynamik er blandt de vigtigste aspekter, fordi det afslører hvor godt højttalerne er i stand til at gengive store variationer i musikkens styrkegrad. Hvis man forsigtigt trykker en tangent ned på et piano, vil man høre tonen klinge i rummet. Modsat kan det klirre i glasruden, hvis man hamrer en knytnæve i tangenterne. Denne enorme forskel i styrkegrad er meget vanskelig at gengive korrekt. Men når en højttaler lykkes, bliver musikoplevelsen mere levende og ligner mere en live fremførelse.

Dynamik vigtigt

For mange er lydtrykket ikke så vigtigt på en højttaler, så længe dynamikken er god, men den bør have muligheden for at spille så tilpas højt, at den skaber en troværdigt volumen på en stemme, akustisk guitar og piano.

Kanalseparation fortæller os hvor tydeligt stereobilledet er defineret og god kanalseparation skaber et bredt og levende stereobillede, hvor man tydeligt kan høre hvor musikerne er placeret i forhold til hinanden.

Bas responsen har som bekendt sine åbenbare begrænsninger i særligt små højttalere, men når den er hurtig og præcis og godt hjulpet af en bas port, som giver lidt ekstra bas stød, kan den lyde meget troværdig. Bas er de laveste frekvenser i musikken og danner fundamentet i musikken. Derfor er det vigtigt, at den er hurtig nok til at følge rytmen i musikken og dyb nok til at bas instrumenterne ikke mister karakter.

Mellemtoneregisteret er for mange vigtigst, selv om de ikke selv ved det. For det er her det meste af musikken ligger. De allerfleste instrumenter og vokalen ligger her. Kan man ikke følge vokalen og høre teksten tydeligt, er meget af oplevelsen gået tabt. De fleste instrumenter ligger også i dette register og rytmeguitar, melodilinier og akkompagnement ligger i høj grad i mellemtonen.

Diskantgengivelsens kvalitet kan ikke bare gøre det mere behageligt at lytte, men også give en lang mere troværdig opfattelse af klangspektret og overtoner til de fleste instrumenter. Vokalen afhænger af, at højttalerne magter at lade overtonespektret til stemmen klinge lige så frit som undertoner. For er disse ikke med i lydbilledet, vil stemmen hos for eksempel en operasanger lyde indelukket og farvet.

Gennemsigtighed må ikke misforstås med detaljegengivelse. Her handler det om stor nok grad af åbenhed i lydbilledet, til at man kan opleve musikken få mere end tre dimensioner. Man kan altså høre akustikken, da optagelsen blev lavet og det skaber dybde i lydbilledet.

Placering af gulvhøjttalere

Mange gulvhøjttalere kan placeres hvor som helst. Men nogen fungerer ikke altid optimalt, når de står helt indtil bagvæggen eller i et hjørne. Placering indtil væggen passer bedst til højttalere, som ikke har basreflektorporte på bagsiden. Så fungerer bagvæggen som en booster for bassen og bassen bliver kraftigere men ulden.

Af AUDUN HAGE, GEIR NORDBY og LASSE SVENDSEN, Magasinet Lyd & Bilde

Offentliggjort 30.04.08 kl. 12:55

De allerbilligste gulvhøjttalere anbefaler vi sjældent. Og betaler man lidt mere, er et musikalsk nirvana indenfor rækkevidde. Bare man vælger den højttaler, som passer bedst.

Ingen steder er der så meget forskelligt at vælge imellem som blandt højttalere. Prisen varierer stærkt, og det samme gør kvaliteten. Man kan kort og godt fare vild i skoven af højttalere, uden at vide hvad man skal se efter og ikke mindst høre efter.

Gå ikke efter prisen

Tager man en tur i butikkerne eller på nettet, kan man finde smart udseende gulvhøjttalere til en tusindkroneseddel. For et par. Er et tilbud for godt til at være sandt, så er der som regel også noget om det. Vores erfaring er, at de gode gulvhøjttalere starter omkring kr. 4.000 parret. Da kan man få lidt kraftigere lyd og lidt bedre basfylde, end hvis man vælger en kompakthøjttaler til samme pris. Men en kompakthøjttaler til kr. 4.000 parret vil som regel spille bedre. Den har ofte bedre elementer, finere udførelse og dyrere delefilter end en prismæssigt tilsvarende gulvhøjttaler.

Vi har tidligere testet kompakthøjttalere op til kr. 4.500 og denne gang tester vi gulvhøjttalere fra kr. 5.000 til kr. 10.000 parret. De billigste højttalere har vi bevidst sprunget over, fordi vi ønsker at beholde lydkvaliteten i forhold til de bedste i kompakthøjttaler-testen og finde ud af hvad der bliver bedre, når man betaler mere for en gulvhøjttaler.

Køb lydkvaliteten i stedet

Når man vælger gulvhøjttalere, betaler man mere for større kabinetter og i mange tilfælde større og flere elementer. Så kan man få kraftigere og dybere bas og højere lydtryk. Holder man sig fra de billigste, kan man få bedre lydkvalitet i form af mellemtone, bedre basfylde og mulighed for at spille højere og samtidig klarere.

Gulvhøjttalere er det oplagte valg for mange, som ønsker mere fysisk lyd, som vil mærke bassen på kroppen og sætter pris på at få et større lydbillede med tryk.

Dali Concept 8

En af testens billigste højttalere kommer fra Dali og er en fin all-rounder, men måske bedre egnet til de, som lytter meget til akustisk musik, jazz og klassisk. En meget god og billig all-round højttaler.

Samlet vurdering: 5 af 6 mulige stjerner

Plus:

Varm og velafbalanceret lyd

Fyldig bas/mellemtone

Minus:

Mangler lidt vildskab/slagkraft

Lidt forsigtig/afrundet diskant

QLN Artech 12

Højttaleren for de som kan lide et højt lydtryk og meget bas. En kraftig forstærker er en klar fordel, for højttalerne lyder ikke godt før lydniveauet går over normalt lytteniveau. Da responderer højttalerne med meget spændstig bas og en morskabsfaktor, som overgår det meste. Men højttalerne er ikke for dem, som favoriserer visesang, jazz og klassisk. Højttalerne åbner sig ikke nok i overtonerne og bassen er heller ikke lineær. Men det er heller ikke det, højttalerne er lavet til. Det de er bygget til, gør de med glans, men pas på ørerne!

Samlet vurdering: 4 stjerner af 6 mulige

Plus:

Stort lydtryk

Ekstrem bas

Morskab

Minus:

Lidt lukket diskant

Ikke så god ved lavt lydniveau

Tannoy DC4 T

Testens mindste højttalere blev en af de store overraskelser og viser, at små højttalere kan give flotte musikoplevelser. Med gnistrende dynamik og en forbløffende klarhed imponerer de stort. Men det koster. Tannoy DC4 er testens dyreste højttalere og er samtidig blandt dem, som stiller de højeste krav til elektronikken. Mangel på ordentlig dybbas gør det vanskeligt at kåre Tannoy til den bedste all-rounder, men de, som vil have en kompakt højttaler, som spiller virkelig godt, bør tjekke Revolution Signature ud.

Samlet vurdering: 5 stjerner af 6 mulige

Plus:

Meget ren og ufarvet lyd

Stort lydbillede

Minus:

Tynd bas

Begrænset lydtryk

B&W DM683 (Bedst i test)

B&W har lavet en forrygende god allround højttaler, som spiser flere dyre højttalere til morgenmad. 683 imponerer med sin glasklare mellemtone og godt definerede bas, som får flere af de øvrige testdeltagere til at lyde direkte slappe og indesluttede. B&W´erne har desuden et fokus og musikalsk drive, som gør dem meget engagerede at lytte til. Alt dette gør B&W683 til en soleklar favorit under kr. 10.000.

Samlet vurdering: 6 stjerner af 6 mulige

Plus:

Enorm klar mellemtone

Stram og vægtig bas

Meget god sammenhæng

Minus:

Kræver/fortjener kraftig forstærker

Audio Pro Avanti A.90

Audio Pro Avanti A.90 har et stort og fyldigt lydbillede med en god og rund bas gengivelse. En kontrabas lyder meget stor og klangen fra kassen på en akustisk guitar får et meget godt fundament. Kvindevokaler står ikke lige så klar som hos B&W, Tannoy og Monitor Audio på grund af en tilbagelænet mellemtone. Men højttalerne leverer en stor punchy og hurtig gengivelse, som gengiver al musik godt, specielt pop og rock med barske og dybe basrytmer.

Samlet vurdering: 5 stjerner ud af 6

Plus:

Fyldig bas

Varm og engagerende lyd

Stort lydbillede

Minus:

Tilbagelænet mellemtone

Lidt overdreven øvre bas

Canton Chrono 507 DC

Canton Crono 507 DC har en meget dynamisk og frisk spillestil, som gør at messingblæsere kommer enkelt og godt frem og musikken er mere fremtrædende end hos de allerfleste. De fleste i testen går dybere i bassen, men dynamikken i Canton sender den højt op i testen. Et dynamisk fyrværkeri af en højttaler, som er god til det meste, men bedst til pop, rock og dynamisk og rytmisk musik.

Samlet vurdering: 5 stjerner af 6 mulige

Plus:

Glimrende dynamik

Frisk spillestil

Glimrende til jazz og klassisk

Minus:

Mangler dybbas

Lidt overdreven mellemtone

JBL ES80

Nogle satser på detaljer og raffinement. Andre vil have dynamik og gnist. JBL er af den sidste slags. Højttalerne er en fortræffelig rock-højttaler og trodser sine fysiske mål med en hurtig og kontant bas, som tåler et tryk. Og en dynamisk og engagerende mellemtone, som gør musikken morsom at høre på. Men det mangler finesse og instrumenterne lyder lidt grove. De, der vil have højttalere, som kan rocke stuen med høj musik eller som en del af et hjemmebiograf anlæg, kan trygt gå efter JBL ES80

Samlet vurdering: 5

Plus:

Glimrende dynamik

Punchy bas

Engagerende rock

Minus:

Lidt krads i tonerne

Basområdet er lidt grovkornet

Monitor Audio Bronze BR6 (Bedste køb)

Monitor Audio har med Bronze BR6 lavet en højttaler, som spiller godt i alle discipliner. Med god basrespons og en engagerende og dynamisk mellemtone varter den op med musikalske toner. Ikke sådan at de på nogen måder truer sine største konkurrenter i rytmedisciplinen, men til gengæld er de væsentlig mere velspillende på akustisk musik. De er mere dynamiske og udadvendte i mellemtonen end B&W, men mangler lidt raffinement helt i toppen og er heller ikke lige lineære. Men de er mere lineære end Canton, som også er meget god. Og ser vi på prisskiltet er vi ikke i tvivl. Bedste køb!

Samlet vurdering: 6 stjerner af 6 mulige

Plus:

Hurtig basrespons

Meget god dynamik

Gunstig pris

Minus:

Ikke silkeblød mellemtone.

Tilmeld dig fpn.dk nyhedsoverblik
Krop & Sundhed:
Det er der i de forbudte brystimplantater
Lægemiddelstyrelsen har offentliggjort rapport om brystimplan-taterne fra franske PIP. Læs artikel
Markedsføring:
Elgigantens prispolitik er i orden
Det er ok, at kæden giver rabat i butikkerne, når kunder henviser til lavere netpris. Læs artikel
Krop & Sundhed:
Farlige brysters indhold afsløres
De franske myndigheder vil offentliggøre indholdet af farlige brystimplantater. Læs artikel
Dine penge:
Aftagere til 450 ton genbrugstøj
Direktør for dansk eksportør af brugt tøj rystet over afbrænding af flere hundrede ton tøj. Læs artikel
Dit liv:
Klare regler om erstatning blev afvist
Patientforsikringen fralægger sig ansvar i sag om nedsat erstatning til kræftsyg kvinde. Læs artikel
Dine penge:
450 tons genbrugstøj blev brændt
Danskerne afleverer enorme mængder tøj til genbrug - meget mere end der kan sælges igen. Læs artikel
Lyd:
Test: Så bliver lyden ikke bedre
Den franske hybridforstærker D-Premier med det polerede ydre er en åbenbaring af vellyd. Læs artikel
Din bolig:
Er tøjvask i koldt vand ok?
Vaske-branchen anbefaler kold tøjvask. Men det skal nu ikke være hver gang. Læs artikel

Annonce:

Annonce:

Modeshow: Tabernacle Twins

Sådan så det ud, da Tabernacle Twins præsenterede deres kollektion.

Modeshow: CPH Vision/Terminal 2

CPH Vision/Terminal 2 viste modeshow i snevejr.

Kæmpe tv kan gemmes i spejl

Nyt fjernsyn er både spejl og tv i et. Til gengæld koster det kassen.
Bil

Opel prøver igen med en SUV

Opel lancerer igen Antara i Danmark. Bilen ligner sig selv, men er kraftigt opdateret.

Her er den bedste maveøvelse

Ekspert råder til at droppe mavebøjningerne og i stedet lave denne øvelse.
Bil

Stor test: Kvinder parkerer bedst

Britisk parkeringsfirma lod i en måned 700 parkeringspladser overvåge med videokameraer.
Bil

Test: Her er de mest sikre biler

Den europæiske testorganisation Euro NCAP har kåret vinderne af alle test i 2011.
Tv & Foto


Test: Her er det bedste tv til film

Af AUDUN HAGE, magasinet Lyd & Bilde

Tv & Foto: For den, som kan lide at se film, findes der næppe en bedre skærm end denne.

Udland
Rekordmange civile dræbt i Afghanistan
3.021 civile døde i krigen i Afghanistan i 2011, viser FN-tal, som er markant højere end 2010. Læs artikel
Turen går til
All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Hvis gæsten på et all inclusive-hotel vil have et kendt spiritusmærke, room service eller en gourmetmiddag, koster det ekstra. Turengårtil.dk har afprøvet ferieformen på Kreta. Læs artikel
Sport
Dalmose vil tilbage i centrum
Træneren for dagens underdogs i pokalfinalen har ambitioner om at igen at træne en topklub. Læs artikel
Boligmarkedet
Villa
Virum
4.850.000 kr. (0%)
153 kvm / 5 værelses.
Villa
Bagsværd
3.495.000 kr. (0%)
141 kvm / 6 værelses.
Ejerlejlighed
København S
1.095.000 kr. (0%)
57 kvm / 2 værelses.
Rækkehus
Albertslund
2.195.000 kr. (0%)
151 kvm / 4 værelses.
Søg i 77435 boliger til salg
I samarbejde med boligsiden.dk


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
fpn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/