Gadgets i samarbejde med


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer

Byggeri








Tip     Print     RSS    Del    


Test: Her er de bedste gadgets


Af JONAS EKELUND, magasinet Lyd & Bilde

Offentliggjort 27.01.12 kl. 20:38

Det seneste år har vi testet næsten hundrede elektroniske gadgets. Her er favoritterne.

Der er få produktgrupper, hvor der sker så meget som indenfor småelektronikken. Der kommer stadig bedre og billigere gadgets, og vi køber mere end nogensinde.

Vi har derfor gjort vores bedste i løbet af det forgangne år, for at hjælpe dig med at finde de bedste iPod-højttalere, fotorammer, tavlecomputere og mobiler. Her er, hvad vi kårede som årets bedste.

iPod-højttalere - B&W Zeppelin Air

Efterfølgeren til favoritten lyder endnu bedre og har fået trådløs tilslutning.

Byggekvaliteten er udmærket, og man bliver overrasket over, hvor tunge den er, når man forsøger at løfte den. Selvfølgelig har den beholdt den karakteristiske luftskibsfacon med den udstikkende iPod-tilslutning på en arm. Eller iPad for den sags skyld, da den smart nok også passer i holderen.

Og netop tilslutningen af lydkilder er den mest åbenbare nyhed ved Zeppelin Air. Navnet Air indebærer nemlig, at man har støtte for Apples trådløse tilslutning AirPlay.

I iTunes dukker der pludselig et nyt menuvalg op, hvor man kan vælge, om man vil afspille musikken fra computeren eller Zeppelin eller endda begge samtidig. Samme sag sker på iPod´en, i afspilningsmodus får man et valg om, hvor der skal afspilles fra. Man er faktisk ikke engang begrænset til bare en Zeppelin. Man kan have flere eksemplarer i forskellige rum, noget som gør, at man pludselig har en trådløs multirumsløsning til musik.

Lydniveauet kan justeres individuelt, således at man kan tage det roligt i køkkenet, mens der er party i stuen. En meget fleksibel løsning, som også fungerer med streaming fra Spotify eller internetradio.

Men B&W nøjes ikke med bare at tilføje en ny musikkilde. De har faktisk skruet en del på lyden også. Og det mærker man. Hvis vi var imponeret over Zeppelins lydkvalitet tidligere, er vi nu betaget. Musikken lyder klarere og mere detaljeret.

Og takket være de to store basrefleksporte på bagsiden, lykkedes de med at få en fantastisk god basgengivelse for et så forholdsvist lille apparat. Det lyder ganske enkelt flot gennem hele frekvensregisteret. Uanset hvad man kaster på den af musikgenrer, vakler den ikke. Rockguitaren hyler så hårene rejser sig på armene, elektronisk lyd har den rette snert, akustiske stykker har klang og åbenhed, og dansemusik giver virkelig tryk til benene.

Hvis gamle Zeppelin var udmærket, er Zeppelin Air fantastisk. Her må man bare kapitulere, skrotte mikroanlægget og sætte Zeppelin Air i reolen i stedet.

Pris: 4.499 kroner.

Læs testen her

Mobiltelefon - Samsung Galaxy S II

Galaxy S II er mobilen som rammer plet på alle punkter. Tynd, hurtig og lækker.

Vores favorit blandt Androidmobilerne sidste år var Galaxy S, og efterfølgeren hare endnu flere imponerende specifikationer. Den er tynd som få, har god og stor skærm og flere hestekræfter under panseret end nogen anden mobil, men alligevel udmærket batteri.

Hele telefonen er tynd som Xperia Arc er på det tyndeste sted, noget som gør den til en af de tyndeste smartphones og helt sikkert den lækreste af præstationsmodellerne.

Trods det, føles den stabil og pålidelig. Skærmen er desuden virkelig stor og har en udmærket opløsning med AMOLED+ skærm. Det indebærer klare farver, god kontrast og betragtningsvinkel samt udmærket lysstyrke. Hele skærmen dækkes af Gorilla Glass, som giver god beskyttelse mod ridser og stød.

Den indbyggede hukommelse er på generøse 16 gigabyte, og det kan udvides med et MicroSD-kort på op til 32 gigabyte. LG var måske først med dual-core processor i sin Optimus 2X, men Galaxy S II er 20 procent hurtigere ifølge vore test. Trods det er batteritiden blandt de bedste i klassen.

Det højopløste kamera er godt og er nemt at bruge. Og takket være motivprogrammerne kan man tage fuldt godkendte billeder i de allerfleste situationer. Som altid med mobiler og LED-blitz er det fortsat vanskeligt at tage gode billeder fra fester og klubber. Mere imponerende er det, at man kan filme i 1080 HD-opløsning med 30 billeder pr. sekund. Men endnu bedre er den som mediaspiller. Takket være den fantastiske skærm går det udmærket at bruge den til at se film på, når man flyver eller er på lange bilture.

Det her er uden tvivl den bedste Androidmobil, vi testede i 2011. Den er tyndest, hurtigst, har bedst skærm og er alligevel let og har god batteritid. Alt man ønske at gøre fungerer perfekt uden nogen ventetid, det er pænt og pynteligt. Det er ikke den billigste mobil, men man får virkelig, hvad man betaler for. Samsung har slået til med en blivende klassiskker, som vi vil komme til at huske i mange år fremover.

Pris: ca. 3.800 kroner u/abonnement

Læs testen her

Radio - Geneva Model S DAB+

Mindste model i Genevas lækre serie af bordradioer har både FM, DAB+ og iPod-docking. Kan man forlange mere?.

Den lille bordradio med integreret iPod-docking på toppen får plads over alt og findes i flere glinsende farver.

Radioen har en ekstra line-indgang, vækkeur med alarm, fjernbetjening og et lækkert bordstativ i børstet aluminium. Som altid er det musik fra iPod´en – eller iPhone – som lyder bedst, men DAB-radio kan også give lidt bedre lyd end FM i nogle tilfælde.

Bassen er potent for en så lille radio. Den kan spille relativt højt, men det bedste med Model S DAB+ er evnen den har til at få dynamikken frem i musikken. Uanset lydkilde. Man kan bevæge sig rundt i rummet, og musikken lyder fyldig og frisk.

Desværre komprimerer mange radiostationer DAB-udsendelserne så meget, at musiklytning ikke altid fortoner sig som bedre på DAB end FM. Model S DAB+ klarer på overbevisende vis at fylde hele rummet med lyd. Godt nok er den ikke nogen erstatning for et stereoanlæg, og en Model L eller XL er mere egnet i den henseende, men som bordradio betragtet, er det vanskeligt at finde bedre lyd for pengene andre steder.

Pris: 3.495 kroner.

Læs testen her

Tablets - iPad 2

Hvis man skal have en tablet i dag, er det denne som gælder. For iPad 2 er det mest gennemførte af alle tablets.

Der findes dårlige, og der findes gode tablets. De sidste er der færrest af, men et af de allerbedste er iPad 2. Samsungs nye Galaxy tablet har måske bedre skærm, Sonys infrarød fjernbetjening, men på brugeroplevelsen er det stadig Apples tablet det gælder.

Det er standarden alle bliver målt mod. Bare prøv at lægge en iPad i hænderne på bedstemor eller barnet, der går i 1. klasse, og læg mærke til hvor hurtigt den gamle og nye generation fint klarer det. Det er brugervenlighed.

Mange klarer sig fint med WI-Fi- modellen uden 3G og med 16 GB til 3.699 kroner. Da har man plads til det meste, og så længe man ikke er meget på farten, savner de færreste 3G-adgang. Forretningsfolk, journalister og andre, som må være på nettet, vælger 3G-udgaven. Gerne med 64 GB, så man har plads til et halvt arbejdsliv på iPad´en eller alle favoritfilmene og uger med musikafspilning.

Kan man kan leve med, at man må synkronisere med iTunes og ikke får nogen anden tilslutning end dockingstik, er der ingen tvivl om hvilken tablet, som er den overlegent mest brugervenlige. Enten det er 16 eller 64 GB versionen vi taler om.

Uanset hvilken man vælger, får man klart det bedste af tablets i dag i iPad2.

Pris: fra 3.699 kroner.

Læs testen her

LÆS OGSÅ: Test: De bedste digitale afspillere

Tilmeld dig fpn.dk nyhedsoverblik
Annonce



Lyd:
Test: Hjemmebiografens gladiatorer
Topmodellerne blandt surroundreceivere kæmper om den ultimative hjemmebiografoplevelse. Læs artikel
Dine penge:
Sådan får du fingre i servicefradraget
Det er ved at være sidste chance for at få trukket serviceudgifter fra i skat. Afspil indslag
Krop & Sundhed:
Har dit barn fået rotavirus-vaccine?
Vaccinen mod småbørnsdiaré bliver måske gratis. Ny rapport afgør sagen. Læs artikel
Bil:
To p-skiver kan koste kassen
Du risikerer en bøde, hvis du både har gammeldags og en elektronisk p-skive i forruden. Læs artikel
Krop & Sundhed:
Indianermedicin skal bekæmpe sygehus-infektion
Dansk ekspert i livsfarlige bakterier hentede avokadoblade hos chilensk indianerstamme. Læs artikel
Krop & Sundhed:
Fibre skal bruges mod tarmsygdom
Fibre kan måske mindske gener ved sygdommen blødende tyktarmsbetændelse, viser forskning. Læs artikel
Krop & Sundhed:
Ekspert: Gå til læge og overlev kræft
Hvis antallet af kræftoverlevere skal blive lavere, skal danskerne selv hjælpe til. Læs artikel
Købelov & Klagesager:
Cykelhandler dømt til erstatning
Gardér dig, før du indleverer den dyre cykel til reparation, siger Forbrugerrådet. Læs artikel

Annonce:

Annonce:

Modtag daglige Gadget-nyheder
Indtast din mail for at tilmelde dig nyhedsbrevet UPDATE

Kinesisk bilkæmpe vil lægge Europa ned

Stor kinesisk bilfabrikant har åbnet produktion i EU.
Lyd


Test: Lækker lommeradio

Af LASSE SVENDSEN, magasinet Lyd & Bilde

Lyd: Lyden fra lommeradioer plejer ikke at være overvældende. Men der er undtagelser.
Bil


Så blev Billen en blæret bil

Af FLEMMING HASLUND, Bilzonen.dk

Bil: Den nyeste VW Beetle ligner sin forgænger. Men det snyder, for den har skiftet karakter.
Båd

Glædeligt gensyn med Dehler-båd

Dehler 32 gik i 2010 fra en lovende til en skuffende sejloplevelse. Nu er den genfødt.

By flyder med øl og chokolade

Otte timer i bil fra Danmark ligger en by med en syndflod af gastronomiske fristelser.
Lyd


Højttalertest: En glemt juvel

Af AUDUN HAGE, magasinet Lyd & Bilde

Lyd: Efter længere tids samvær med Elac FS257 har vi fået ørerne op for den tyske producent.
Bil

Første tur på fremtidens vinterdæk

De bremser mere effektivt, de styrer skarpere. Men først og fremmest er de lettere at køre.
Computer

Et monster af en alt i en-computer

HP Z1 Workstation har processor i serverklassen og mere power end normale alt i en-pc’er.
Mobil


Test: LG Prada med wauw-faktor

Af LENE BIRKESLUND, Mobilsiden.dk

Mobil: LG har sammen med modehuset Prada skabt LG Prada 3.0, der er et godt bud på en topmodel.

Indland
Boligmarkedet
Villalejlighed
København Ø
1.895.000 kr. (0%)
56 kvm / 2 værelses.
Ejerlejlighed
København N
1.395.000 kr. (0%)
52 kvm / 2 værelses.
Ejerlejlighed
København N
1.098.000 kr. (0%)
40 kvm / 1 værelses.
Villa
Charlottenlund
5.750.000 kr. (0%)
110 kvm / 5 værelses.
Søg i 77255 boliger til salg
I samarbejde med boligsiden.dk


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
fpn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/