Offentliggjort 14.07.09 kl. 11:20
Bedst som vi troede, at de slimede snegle var så godt som bekæmpet i de danske haver, advarer biologer om, at den seneste tids fugtige vejr nu får sneglene frem fra deres skjul.
Der har indtil nu været forbløffende få af dem i år, de forhadte dræbersnegle, som de seneste mange år har hærget haver og parker, og som har spist sig igennem vores køkkenhave-produktion og prydplanter. Men nu advarer biologer mod at tro, at kampen mod de slimede bæster er vundet.
Den seneste tids regn og fugtige vejr har nemlig sat gang i sneglenes lyst til at kravle ud fra deres skjul og fået dem til myldre frem for at guffe løs af alt det grønne - og for at formere sig.
"I disse dage kan man møde en masse mindre dræbersnegle på stier og i haverne, og det betyder, at haveejerne skal være ekstra oppe på dupperne med at sætte ind med bekæmpelse af sneglene netop nu. De vrimler frem nu," siger biolog og grøn guide, Sussie Pagh fra Naturhistorisk Museum i Århus.
Hun forklarer, at når der kun har været ganske få dræbersnegle indtil nu, skyldes det, at vi har haft en meget tør forsommer. Den slags kan dræbersneglene ikke lide, for deres hud kan ikke tåle tørke, ligesom regnfrie perioder begrænser mængden af grøn føde for sneglene.
"Lange perioder uden så meget regn får dræbersneglene til at blive i deres skjul eller dvale. Det betyder, at de kun kravler frem om natten, når duggen er faldet og derfor ikke får spist så meget. De vokser ikke så hurtigt, og dermed sættes deres reproduktion i stå, for de skal være ca. syv centimeter lange, før de er kønsmodne og kan lægge æg," siger Sussie Pagh.
Også i fjor var den tørre forsommer hård ved dræbersneglene, og bestanden fik et gevaldigt knæk. Men udryddet - det er den ikke, forsikrer Sussie Pagh og hendes kollega Frank Jensen, som sammen har forsket i bekæmpelse af dræbersnegle.
Og en regnfuld tid, som vi har haft den seneste uges tid, får dræbersneglene frem af deres skjul. Dermed skal haveejerne for alvor i gang med at samle æg og hakke de voksne snegle i stykker, lyder opfordringen. Hvis de kommende uger bliver meget solrige og tørre vil dræbersnegle-bestanden få endnu et knæk, men omvendt vil et par regnfulde sommeruger i den kommende tid gøre lykke i sneglekredse.
"De kan sagtens nå at vokse og formere sig og hærge vores køkkenhaver i år. Sneglene lægger æg ved midsommer og helt frem til oktober og november, hvis efteråret er mildt. Folk skal ikke slippe bekæmpelsen, når de er færdige med haven, og de sidste grøntsager er hentet ind."
Sneglene formerer sig i al hast. En snegl kan i løbet af en sæson nå at blive til 400 snegle.
Biologerne opfordrer til, at man i sin have laver kunstige skjul, som vil tiltrække dræbersneglene i haven og få dem til at lægge deres æg dér. Derefter kan man indsamle æggene eller overhælde dem med kogende vand. Yndede æglægningssteder er eksempelvis under gamle træstubbe, under store sten og fliser, i kanten af havedamme, i kompostdynger, under brændestabler og presseninger. Æggene er hvide - de ligner små perler og er mellem 3,4 og 4,0 mm i diameter.
Også biolog ved Århus Universitet, Stine Slotsbo, advarer mod at tro, at vi har fået gjort kål på dræbersneglene. Hun forsker i klimaets betydning for dræbersneglenes vækst og reproduktion.
"Mit bud vil være, at sneglene har været inaktive i deres skjul på grund af den tørre periode i forsommeren, men at de har været i haverne hele tiden. Dog ikke i så stort et antal som eksempelvis for to år siden. Hvis vilkårerne nu bliver gode - det vil sige fugtig og varmt vejr - så vil de formere sig og blive til mange," siger Stine Slotsbo.
Læs også: Sådan får du styr på dræbersneglene
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Taxa-app skal hjælpe danske fodboldturister rundt til EM
Premier League-stjerner i ordkrig