Tip     Print     RSS    Del    

Græsplænen er det element i haven, der igennem havesæsonen kræver næstmest tid at passe, kun overgået at køkkenhaven. Foto: Colourbox

Guide til en nem have

Havearbejdet kan gøres lettere ved at opdele haven i afsnit. Foto: Colourbox

Relaterede artikler

Havefolk - pas på fingre og øjne

Granitsten duer ikke mod ukrudt

I gang i haven på en anden måde i år

Se alle >>

Af ARNE KRONBORG

Offentliggjort 05.05.08 kl. 13:18

Det kan sagtens lade sig gøre uden at haven bliver kedelig. Vi viser vej til en flot have med minimal indsats - 10 lette metoder.

Først var der efteråret, der aldrig blev til vinter. Så kom vinteren efter påske – det plejer at være omvendt. Så var der foråret, der ikke ville være rigtigt forår – og nu kommer varmen. Ikke underligt, at mange er kommet bagud i haven og ville ønske, det hele var lidt nemmere.

1. skridt: Kontakt Tjærekompagniet

Sådan lød det i gamle dage, når haven var ved at vokse haveejerne overhovedet. At asfaltere hele parcellen kunne lyde lige voldsomt nok, men meningen var god nok: Dæk jorden. I dag er der så mange alternativer til asfalt – klinker, fliser og granit i alle mulige former og farver, at der sagtens kan komme en smuk have ud af det. På disse faste belægninger stiller man så et passende antal smukke krukker, så mange som man kan overkomme at passe, og i disse dyrker man så sin have.

Masser er mennesker synes, at det er nemmere at passe krukker end at holde have. Rent fagligt er det nok ikke rigtigt, fordi en plante, hvis rod er spærret inde i en krukke, skal have alt, hvad den har brug for serveret af havemand og -kone, mens en frit udplantet plante vil kunne sende sine rødder ud efter det nødvendige. Men den slags jordbundne fakta finder ikke fodfæste i vore dagen. Når haveejerne omfatter krukkerne som det nemmeste, er det jo den vej, vi skal.

Man skal huske, inden man dækker sin have med hårde belægninger, som regnvand ikke kan trænge igennem, at man som grundejer har pligt til at holde sit vand på sin grund. Det går altså ikke lade indkørslen og terrassen skråne og lede vandet det over til naboen. Og skal det ledes bort til det offentlige afløbssystem, er det en sag for autoriserede håndværkere. Dette gælder også, hvis man lægger uigennemtrængelige membraner – plastic – under arealer med f.eks. knust granit. Her kan problemet dog klares ved at lægge en filterdug, som vandet kan trænge igennem, og som bremser – men ikke fuldstændig forhindrer – ukrudt i at bryde igennem.

2. skridt: Drop græsset

Græsplænen er det element i haven, der igennem havesæsonen kræver næstmest tid at passe, kun overgået at køkkenhaven. Mange opfatter plænen som nem at passe, fordi det er nemt arbejde – man skal bare følge med plæneklipperen. Men når tiden er problemet, er græsset den store synder. Den skal slås i gennemsnit en gang om ugen fra april til november – i milde vintre senere, den skal gødes, den skal rives i hvert fald efter de sidste klipninger i september-november, den skal have den store tur om foråret, mosset skal fjernes, plænen skal måske rettes op her og der, bare huller skal eftersås, ukrudt skal holdes ned, og kanterne skal skæres og klippes med jævne mellemrum.

Det er mere, end de fleste overkommer – det bliver til den ugentlige omgang med plæneklipperen og ikke så forfærdelig meget mere. Derfor er plænen i dårlig form om efteråret og ser herrens ud om foråret, så det kræver en masse tid at gøre den præsentabel igen – så mange plæneejere er på fortvivlelsens rand og klar til at flytte på fjerde sal og opgive al det med have.

Begynd med at opgive plænen – eller skær den i det mindste ned til det, der er brug for. Har man børn, skal de selvfølgelig have græs at tumle sig på, og der skal nok også være plads til en drømmeseng, måske to. Men resten ligger der som regel kun, fordi man ikke kan finde på andet og tror, at dette ukendte andet vil kræve mere tid. Forkert.

Man kan i stedet lave bede med såkaldte bunddækkeplanter, der i modsætning til græs kan passe sig selv, når de er etablerede efter et par år. Til at give lidt højde i bedet planter man en eller et par lette buske – gerne ens buske i samme bed og forskellige fra bed til bed.

3. skridt: Hold jorden dækket

Hvis ikke du som haveejer holder din jord dækket, giver »naturen« en hjælpende hånd – i form af planter, vi kalder ukrudt. Du kan dække med enten hårde materialer – fliser, klinker, granit, grus, se pkt. 1 – eller bløde materialer som bunddækkeplanter eller flis.

Bunddækkeplanter er krybende eller lave buske eller lave stauder, der dækker jorden. Det gælder her som ved ethvert andet valg af planter, at man skal vælge dem, der trives optimalt under de forhold, man har i haven – planter til sol, planter til skygge, planter til tung jord, planter til let jord o.s.v. Se mere under 6. skridt: Køb planter, der passer.

Jorden skal være pinligt ren for ukrudt, inden der plantes, og skal holdes ren for ukrudt, indtil bunddækkeplanterne har bredt sig så meget, at de kan holde ukrudtet ude. Det tager to-fire år, lave buske tager lidt længere tid end lave stauder. Men intet bunddække kan standse ukrudt, der fra arealer uden om bedet sætter rødder ind i bedet og derefter en top op i bedet. Så man skal holde øje med bedene og være klar til at gribe ind, så problemet kan tages i opløbet.

For flis gælder: Der skal mere til, end du tror. En sæk med 80 eller 100 liter rækker til et par potter eller tre. Til brug på gange, under buske og i bede taler vi om vognlæs. Gå evt. sammen med naboer om en stor portion, da transporten ofte koster mere end flisen, afhængigt at hvor man bor i forhold til kilden – som regel nærmeste skov. Få et tilbud hos både skoven og vognmanden, inden du bestemmer dig.

Der findes flere slags flis. Mange finder, at barkflis er kønnest, men det nedbrydes hurtigt, så der skal fyldes på igen.

Flis holder længere. Finthakket flis nedbrydes hurtigere end groft hakket. Flis med grønne dele – blade og nåle – nedbrydes hurtigere end flis, der kun består af træ. Det kan alt sammen ses på prisen. Grofthakket ren flis uden grønne dele er dyrest.

Under alle omstændigheder skal der et syv-ti centimeter tykt lag til for, at flisen kan holde ukrudt nede.

4. skridt: Lav en have i rum

En have, der er delt i små rum, er mere spændende end en have, der kan overskues fra terrassen eller et andet sted i haven. Den er også nemmere at holde. Akkurat som mange synes, det er nemmere at »holde have« i krukker – selv om det rent faktisk ikke er rigtigt – vil mange synes, det er nemmere at holde en have i rum, selv om antallet af kvadratmeter, der skal holdes, er det samme som i haven i ét rum. Fordi det er nemmere at overskue. Man kan tage et rum ad gangen – eller et halvt – når man har en halv time, og man kan se, hvor man er kommet til. Så er dét i orden – en god fornemmelse, en god samvittighed. I stedet for at skulle sætte hele weekenden af til havearbejde, begynde i den ene ende og slide sig frem – og når man når søndag aften, kan man dårligt se, hvor man er kommet til.

5. skridt: Lav en god jord

Det er en god investering at ofre tid, kræfter og penge på at lave en god jord i den del af haven, der ikke bliver dækket af et fast materiale, også de bede, der tilplantes med bunddække.

En god jord er:

• let, så planterødderne hurtigt kan finde ud i den, og det er nemt at arbejde i den, f. eks. trække en lille kultivator eller et skuffejern igennem
• rig på muld (kompost), så den kan holde på så meget vand som muligt, og
• godt drænet, så det vand, planterne ikke bruger, kan komme væk.

En tung jord kan forbedres ved at tilføre sand, men der skal forbløffende meget sand til, før det virker, helst et 25-30 cm. tykt lag på én gang til en fed lerjord. Dette vil ofte indebære, at jordens overflade hæves nogle centimeter, så det kan blive nødvendigt at grave jord af og køre bort for at holde det eksisterende niveau.

En let jord kan forbedres ved tilførsel af kompost, for eksempel fra den kommunale genbrugsplads, men højst halvt kompost, halvt jord – og mindre i køkkenhaven, da kompost indeholder tungmetaller, som kan optages i grønsagerne. Planter man i ren kompost, er der risiko for, at rødderne vil blive i plantehullet i stedet for at søge ud og etablere sig.

Pas på med spagnum – det er ganske vist også »muld«, men det er surt – som regel mere surt end kompost, og kun surbundsplanter – rododendron, azalea, lyng, m.v. – foretrækker sur jord.

6. skridt: Køb planter til din have – ikke til din fantasi.

Når du ikke vil passe havens planter, må de passe sig selv. For at kunne dette, skal de kunne trives optimalt under de forhold, haven byder på. Du skal altså kun plante de planter, der kan stortrives under dine forhold. Hvis du af uvidenhed eller fristet af f.eks. et billede i et blad, planter andre, må du enten være forberedt på at hjælpe dem – blande sand eller kompost i jorden, inden du planter, vande tit, rejse læhegn omkring planterne, måske sprøjte – eller se planterne mistrives – ingen blomster, ingen frugt, brune blade eller blade, der falder af.

En have, der passer til forholdene på netop din matrikel, behøver ikke blive nogen kedelig have, for der er et enormt udvalg af planter til alle forhold. Der er nok at vælge imellem, kunsten er at vælge rigtigt. Kun et trænet øje vil kunne skelne en have med et velovervejet plantevalg fra en have med et mere spontant udvalg.

7. skridt: Køb bøger, ikke planter.

Når du skal vælge planter, der passer til din have, er du nødt til at vide, hvordan planterne gerne vil have det. Hvilke kræver tør jord, hvilke kan leve i en tung? Nogle gange står det kortfattet på etiketten på planten i planteskolen – mange gange gør det ikke. Måske fordi planten ikke stiller særlige krav, måske fordi man ikke ved det, måske fordi man ikke vil fortælle det – for ikke at gøre det for svært for haveejerne...

Så inden man kører i havecentret, må man gøre sig klart, hvad man går efter. Hvor skal planten stå – under hvilke jordbunds- og lysforhold – og hvilken funktion skal den udfylde: staude, busk, træ? Højde og bredde. Farve, duft? Og derefter slå op i en god havebog og finde ud af, hvilke planter, der kan komme på tale, og så tage i havecentret, se de udvalgte planter og gøre sit køb.

Det er vigtigt, at man vælger danske havebøger, skrevet af danske fagfolk om planter under danske forhold og ikke udenlandske bøger, der nok er oversat men ikke bearbejdet til danske forhold. De bedste, jeg kender, er:

Om træer og buske: Havens Planteleksikon, Træer og Buske, udgivet af haveselskabet. Gerne suppleret med Politikens Planteleksikon.

Om stauder: Politikens Staudebog.

Om grønsager, frugt og bær: Køkkenhaven, Lindhardt og Ringhof.

Om surbundsplanter: Svend Aage Askjær: Rhododendron og andre surbundsplanter, udgivet af haveselskabet for alt for mange år siden, men stadig den bedste.

Generelle havebøger: Politikens Store Havebog – eller den gamle, mere handy udgave: Politikens Havebog.

Til at finde frem til egnede planter til bestemte formål findes en havebog i en klasse for sig: Politikens haveplanteguide med undertitlen: Hvilken plante hvor. Man skal lige lære den at kende, så er den uundværlig.

Vil du vide mere om den nemme have, er der også en bog om det: Politikens bog om den nemme have.

Tag endelig de relevante bøger med i havecentret og planteskolen. Det kan godt være, det vækker opsigt, men det kunne blive en trend. Tjek før du køber, og køb ikke noget, du ikke ved, hvad er og hvad kræver.

8. skridt: Brug tiden rigtigt

Jo mere tid, du synes du mangler til haven, jo vigtigere er det, at du bruger tiden rigtigt. Når du luger, skal du for eksempel sørge for at få ukrudtets rødder med op – ellers skyder meget ukrudt jo bare igen fra den gamle rod. Det tager længere tid at luge, når roden skal med – du skal måske oven i købet ned på knæ. Men hvis du kun tager toppen, begynder ukrudtet at samle kræfter til at skyde igen, så snart du vender ryggen til. Hvis du ved at bruge en halv time på at få rødderne med, kan udsætte næste lugning en uge, er meget jo vundet.

Prøv at luge på forhånd – inden ukrudtet bliver så voldsomt, at det bliver træls. Giv bedene – i den rumopdelte have, hvor man kan nå langt på kort tid, punkt 4 – en omgang med skuffejernet – i den gode, lette jord fra punkt 5 – mens ukrudtet er lysegrønt. Det går som en leg, og det virker. Og sådan ungt og spædt ukrudt, kan man bare lade ligge på jorden – det dør i solen og formulder på et par dage. Man er fri for at rive det sammen og køre det til kompostbunken. Tid er sparet.

Gør det til en vane at feje de flisebelagte arealer en gang om ugen, selv om de ikke trænger. Det skal ske med en stiv kost, der holdes i en spids vinkel, så børsterne kommer ned i fugerne. Og der skal fejes hårdt og energisk, så de små ukrudtsspirer ødelægges. I luksusudgaven lægger man lidt sand ud på fliserne først, så sandet virker som børsternes forlængelse og slider ukrudtet i stykker.

Husk, når der skal vandes i tørre perioder, at vande rødderne – ikke bladene. Vand om aftenen, ikke om dagen, da det meste vand fordamper, inden det når ned. Husk at give ekstra vand på arealer med flis, fordi tør flis kan suge en del vand.

I øvrigt er siveslangen opfundet, men ikke særlig udbredt, fordi den ikke er særligt efterspurgt. Men hvis mange nok spørger længe nok, kommer den nok. Den er en vandslange med huller, hvorigennem vandet pibler ud. Læg den langs med grønsagsrækkerne i køkkenhaven, så vandet kommer præcis, hvor der er brug for det. Eller lad den sno sig i bedet med bunddækkeplanter. Når de dækker, dækker de også slangen. Læg den under flisdækket i bedene, så flisen holder på fugten og nedsætter fordampningen.

9. skridt: Hold have hele året

Når det for mange mennesker har været så ualmindeligt træls at komme i gang i haven i år, er det jo, fordi havesæsonen er blevet temmelig kort for mange haveejere, mens vækstsæsonen er blevet længere for planterne som følge af klimaændringerne. Mange haveejere mister interessen, når de kommer hjem fra ferie – og da i hvert fald, når grillsæsonen slutter. Så er det efterår, har de bestemt.

Så da haveejerne kom i haven i slutningen af april i år, var det for mange syv-otte måneder siden, de sidst havde været der – sådan rigtigt. Men græsset og ukrudtet havde jo groet uforstyrret i mellemtiden, fordi det næsten ikke var været vinter. Og et rosenbed eller et staudebed, hvori ukrudtet har haft 210-250 kronede dage i træk, er ikke noget rart bekendtskab, hvis man tror, man skal i haven og hygge sig. En svampebefængt, langhåret græsplæne lige så lidt.

Den slags milde vintre skal vi vænne os til i kraft af klimaændringerne. Så bør vi nok også vænne os til at gå en tur med skuffejernet efter sankthans. Måske endda to gange. Værre er kun græsplænen. Den skal slås hver gang, den bliver lang, og det kan den blive til både jul, nytår og helligtrekonger .

10. skridt: Drop reklamer og ugeblade.

Afbestil reklamerne og klag prompte til postmesteren, når hans folk desuagtet rundhåndet forurener med overflødige tryksager. Ligeledes bør alle abonnementer på ugeblade og livsstilsmagasiner afbestilles og ignoreres i løssalg. For i den nemme have er der ikke brug for ideer og inspiration, der leder til impulskøb og mere arbejde. For fremtiden godtages kun ideer, der ikke kræver mere arbejde, end der allerede er – og mærkeligt nok står der aldrig noget i hverken reklamer eller magasiner om, hvor meget arbejde diverse ideer udløser.

Så man kan følge det råd, som husholdningskonsulent Inge Norus i Forbrugerstyrelsen giver om børn og slik: Lad skidtet blive i butikken, så har man ikke problemet derhjemme.