Man inviterer myg ind i haven ved at have stillestående vand i fuglebade, tagrender osv. Foto: Colourbox
Offentliggjort 29.06.09 kl. 11:45
Myg tvinger mange indenfor på varme sommeraftener, men det er faktisk muligt at reducere antallet af myg i haven - man skal primært undgå én ting.
Vi elsker livet ude på de lune sommeraftener, men myg kan tvinge os ind. Boligejernes videnscenter Bolius har imidlertid spurgt en ekspert til råds, og der er faktisk muligt at undgå myggeplagen. Svaret er at undgå stillestående vand i haven.
Myg kan nemlig lægge æg i tilstoppede tagrender, havedamme, regnvandstønder eller bildæk, der bruges som gynger.
"Der skal meget små vandsamlinger til, at der kan ligge æg fra myg. Så hvis du ikke vil have mange myg, skal du ikke have noget stillestående vand – eller dække det af," siger insektforsker Thomas Pape, Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.
Selv om man ikke har vand i haven, kan man stadig godt plages af myg. For myggene kan klækkes inde hos naboen eller i nærliggende vandmiljøer. Hvis man stadig insisterer på at sidde ude, er det bedste råd ifølge biolog Mette Knorr, Skadedyrlaboratoriet på Aarhus Universitet, at tage tøj på, der dækker det meste af kroppen.
"Man kommer meget langt ved at klæde sig godt på og smøre myggebalsam på de steder, hvor man ikke er tildækket – som i nakke, hovedbund og pande. Ellers kan man bruge insektnet – f.eks. kan man få et net over havebordet. Måske kan myggelys også hjælpe, men de skal være der, hvor man sidder, for at der kan være en lille effekt," siger Mette Knorr til Bolius.
Annonce:
Annonce:
Annonce:












Flere børnefamilier bliver smidt på gaden
Syriske raketangreb har kostet 79 civile livet
Guide: Gå i Obamas fodspor i Chicago
Wada sender stikpille til Spanien