Tip     Print     RSS    Del    

Designere: »Vi er temmelig stædige«

Trepersonersbænk i sort præget skind fra Catwalk-serien.

Ole Lund og Eva Paarman mødtes første gang på Aarhus Arkitektuddannelse. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Lobster-stolen der tydeligvis er inspireret af kroppen på krebsdyret har vakt opsigt ikke bare herhjemme, men også i udlandet.

Om designduoen

• Oluf Lund, født 1956, uddannet snedker, Arkitekt MAA.
• Eva Paarmann, født 1964, Arkitekt MAA.
• Mødtes på Århus Arkitektuddannelse. Efter endt uddannelse gik de hver sin retning.
• Oluf havde sit eget firma, hvor han blandt andet lavede møbler, huse og kunstartikler. I 1999 overtog han sine morbrødres gamle savværk, Nårup Savværk på Fyn, og indrettede bolig, møbelværksted og butik på stedet.
• Eva arbejdede for forskellige firmaer inden for butiksindretning og møbelproduktion indtil 2004, hvor hun opsagde sin stilling hos det nu hedengangne Licentia for at starte eget firma som møbeldesigner.
• Sammen stiftede de Lund & Paarmann i 2006.
• www.lundogpaarmann.dk

Relaterede artikler

En tilfreds mand

Carl Hansen & Sønnesøn

Af PERNILLE GLAVIND OLSSON

Offentliggjort 06.05.09 kl. 11:46

Den danske designduo Lund & Paarmann kan have svært ved at blive enige. Men deres forskellige udgangspunkt og fælles passion for at skabe design, der vil lidt mere, har gjort deres samarbejde til en succes.

Hvorfor besluttede I jer for at lave firma sammen?

Oluf Lund: Vi mødte hinanden på Arkitektskolen i Århus i begyndelsen af 1990'erne. Allerede dengang fandt vi ud af, at vi var gode sammen: vi brænder begge to for design - og for at se vores projekter virkeliggjort. Efter skolen gik vi i hver vores retning, men vi genoptog samarbejdet efter at have arbejdet sammen med mange af vores tidligere studiekammerater om en udstillingsgruppe ”x'M”, som udstillede på Møbelmessen i Bella Centret og på mit savværk tilbage i 2006. Kemien var der stadigvæk, og vi så en stor fordel i, at vi havde brugt den mellemliggende tid meget forskelligt.

Hvordan fordeler I arbejdsopgaverne mellem jer?

Eva Paarmann: Selve designprocessen er meget pingpong. De fleste idéer starter hos Oluf - ofte som en isoleret form. Derefter definerer vi målet og går sammen videre med idéen: Hvem skal købe produktet? Hvem skal producere? Og hvordan skal det se ud? Når vi har det på plads, byder vi begge to ind med det endelige design. Jeg arbejder i 3D på computeren, og Oluf arbejder i 1:1 på sit værksted. Fordi vores design tit bygger på et nyt samlingsprincip eller en ny måde at bruge materialerne på, ender det ofte med, at vi er nødt til at prøve princippet af i virkeligheden med en prototype. Alt, hvad der foregår i værkstedet, er Olufs område. Jeg står til gengæld for markedsføring - som ud over de mere gængse ting som billeder, pressemeddelelser og hjemmesider - i højere og højere grad omfatter at få billeder af vores designs placeret på de rigtige designblogs rundt omkring i verden. Det genererer nemlig interesse fra især den internationale designpresse - og dermed en masse gratis omtale. Det er en tidskrævende, men også en ret effektiv proces.

Hvad er den største udfordring ved at arbejde sammen?

Oluf Lund: At vi skal blive enige!! Vi er meget på bølgelængde med langt de fleste ting - men vi har selvfølgelig også forskellige holdninger og forskellig smag. Vi har ofte nogle meget lange diskussioner, før vi når til et resultat, vi begge to kan stå inde for. Vi er nemlig begge to temmelig stædige. Men det har den fordel, at vi som ofte får vendt alle detaljer i processen, og vi er heller ikke blege for at forkaste et projekt, der har kostet meget tid, hvis ikke vi begge to synes, at vi kan få det til at sidde lige i skabet.

Hvor finder I inspirationen til jeres design?

Eva Paarmann: Det er et svært spørgsmål. Ingen steder og overalt. Vi prøver at være meget opmærksomme på ikke at lave noget, andre allerede har lavet. Det er nok mest i materialerne, inspirationen ligger, selv om vi må konstatere, at vi egentlig oftest vælger ret konservative materialer som træ, stål og polstring. I vores øjne er træ meget interessant på grund af de indbyggede udfordringer, det giver at arbejde med et materiale, naturen har givet så varierende egenskaber fra træsort til træsort. En dag vil vi måske falde over nogle nye, smarte og intelligente materialer, som det er interessant at udforske. Spørgsmålet er bare, om der findes noget, der er mere intelligent end træ, læder og uld?

Har I et budskab med jeres design?

Eva Paarmann: Nej. Men vi har den ambition, at vi gerne vil lave ting, folk bliver så glade for, at de beholder dem i mange år - og i en kvalitet, der gør, at det kan lade sig gøre. Men fungerer verden sådan længere? De sidste par år har vi været på messen i Milano, men i år har vi valgt det fra, fordi vi simpelthen får ”designforstoppelse” af at gå rundt dernede. Der bliver produceret så meget ”design” i verden - så mange ting - som dybest set er totalt overflødige. Og ret beset er vores design jo heller ikke livsvigtige for nogen eller noget. Så i erkendelse af, at vores design nok aldrig kommer til at ændre verdensordnen - er vi begyndt at overveje, om vi skal udvide vores virke til områder, hvor der er mere basale behov - hvor vi måske ligefrem kan gøre gavn. Men det er en lang og svær diskussion. For helt banalt: Så synes vi, det er fantastisk sjovt og udfordrende at designe møbler.

Hvilket møbel er I stoltest af og hvorfor?

Oluf Lund: Hver gang et nyt møbel er færdigt, synes jeg, at netop det er det bedste. Det er nok, fordi det man arbejder med lige nu, altid fylder mest i bevidstheden. Hvis jeg skal nævne én, kunne det måske være Inter Dane, som var det første møbel, jeg fik i produktion. Designet blev til på mit sidste år på Arkitektskolen og indeholder en simpel mekanik, der gør, at stolen kan transformeres fra praktisk opret lænestol til yderst komfortabel chaiselongue. Stadig efter snart 20 år, synes jeg, at stolen er ganske elegant.

Eva Paarmann: Jeg kan ikke stå for stolen Lobster: Den var flot allerede på papiret, den første rå 1:1-model var lovende, og stolen blev ved med at overraske positivt, som processen skred frem. Jeg kan huske, at jeg var ved at gå bagover, da jeg så skallen og soklen sat sammen første gang. HVORFOR? Mærkeligt nok er det, som om den stol har designet sig selv. Da først grundidéen til stolen var på plads, var løsningerne på alle detaljerne oplagte. Grundidéen var at prøve at lave en dobbeltkrum form i træ på den simpleste måde. Lobster har ydermere skaffet os en masse omtale, så det er en stol, der har betydet meget for os.

Hvilke designere beundrer I mest?

Oluf Lund: Designere eller håndværkere, som formår at tænke ud over det gængse og derved tilføjer noget nyt til et fag, som i høj grad bidrager til at fylde kloden med alt muligt ligegyldigt ragelse. Designere, som er nysgerrige og eksperimenterende i forhold til materialer, produktionsteknikker og konstruktioner - og som samtidigt kan give designet den der udefinerbare ekstra dimension gennem den gode idé - gerne kombineret med humor og en mangel på selvhøjtidelighed. Det er der heldigvis en del, der har formået op igennem tiden. For eksempel Charles og Ray Eames, Hans J. Wegner, Jean Prouvé og Pierre Paulin.