Tip     Print     RSS    Del    

"Der skal være et incitament for at spare på varmen," siger venstres energiordfører. Foto: Colourbox

V lægger op til rimelige varmeregninger

Af DIANA EBBA Ø.B. PEDERSEN

Offentliggjort 22.01.09 kl. 10:19

Årlige faste fjernvarmeomkostninger på op til 27.000 kr. er for meget, mener Venstre. Om en måned vil en rapport om varmetarif-strukturen danne udgangspunkt for ændringer.

For V-ordfører, Lars Christian Lilleholt, er godt klar over, at den nuværende kraftvarmeværkpolitik er problematisk:

"Der er helt klart en udfordring i, at vi på den ene side animerer folk til at spare på CO2'en og på den anden side at kraftvarmeværkkunderne ikke får den store økonomiske gevinst ud af at spare," siger han til fpn.dk og tilføjer:

"Vi skal have fundet en balance mellem variable og faste afgifter."

Kommentaren kommer efter, at fpn.dk onsdag bragte en artikel om, at at miljøbevidste boligejere, som gennemisolerer huset og skruer ned for radiatoren, kan få en højere variabel eller fast afgift til fjernvarmeværket, fordi værket mister sine indtægter fra salg af varmen. Og sådan ser det tilsyneladende ud mange steder i landet, fordi der i varmeforsyningsloven står, at fjernvarmeværkernes faste udgifter fortrinsvis skal dækkes ind af forbrugerne ved hjælp af faste afgifter.

Idéen med varmeforsyningsloven er at sikre varme nok til alle, og fjernvarmeværkerne må hverken giver overskud eller underskud.

Ændringer i sigte

Energiordføreren oplyser, at regeringen inden for en måneds tid vil modtage en rapport over tarifstrukturen for fjernvarme og vurdere, hvordan danskerne kan få større økonomisk gevinst ved at spare på varmen:

"Det er helt klart, at der skal være et incitament for at spare på energien - derfor skal vi have ændret på tarrifstrukturen," siger han og tilføjer, at det ikke bliver helt let at finde en løsning:

"Man kunne sikre sig, at de faste afgifter på fjernvarme er så lave som overhovedet muligt," siger han og oplyser, at det store problem er, hvem der så skal betale for det.

Kraftvarmeværker er selvstændige

For de danske kraftvarmeværker er lokalejede, og det skal de ifølge energiordføreren blive ved med at være:

"Kraftvarmeværkerne er ikke statsejede, og vi har de bedste erfaringer med, at lokalområdet har indflydelse. Det er noget af det eneste, vi har tilbage fra andelsbevægelsen. Det skaber lokalt engagement, og det glæder jeg mig meget over," siger Lars Christian Lilleholt og fortæller, at der hvor staten har indflydelse på de danske kraftvarmeværker, er på de afgiftspriser, der er på brændsel. Afgifterne på energirigtige brændsler er nemlig lavere på biogas, halm og flis end på olie og gas og bliver dermed billigere for kunderne.

Men det kan være problematisk for kraftvarmeværker, der kører på de fossile brændselstyper at ændre til mere miljørigtig brændsel:

"Vi ser gerne, at kraftvarmeværkerne vælger ikke-fossile brændsler såsom biogas, halm eller flis. Men det betyder selvfølgelig også, at vi må gøre det nemmere for de kraftværmeværker, der stadig kører på de gamle fossile brændselstyper som gas og olie at ændre til mere energirigtig brændsel. Det skal vi naturligvis støtte," siger energiordføreren og tilføjer:

"Men selvom der måske ikke lige nu er den store økonomiske gevinst ved at spare på varmen, så vil jeg jo selvfølgelig fremhæve, at der er store miljømæssige fordele ved det - og det er vigtigt, at folk ved det."

Klik her og se hvordan varmepriserne ser ud i dit område.

Tv: Spar 22.000 kroner på varmeregningen