Tip     Print     RSS    Del    

Miljøbevidste boligejere, som gennemisolerer huset og skruer ned for radiatoren, kan få en højere variabel eller fast afgift til fjernvarmeværket, fordi værket mister sine indtægter fra salg af varmen. Arkivfoto: Ole Lind

22.000 kr. i faste varmeudgifter

Relaterede artikler

SF: Renover dit hus over varmeregningen

Husejer: Brug søen som radiator

Send fyret på sommerferie

Se alle >>

Opinion

Ordet er dit: Tårnhøj varmeregning?

Af DIANA EBBA Ø.B. PEDERSEN

Offentliggjort 21.01.09 kl. 10:40

Mange efterisolerer huset for at spare på varmeregningen - men de risikerer en lang næse: Fjernvarmeværkerne sætter nemlig bare prisen op på de faste udgifter. Se listen over varmepriserne i hele landet.

En række højisolerede andelsboliger i Ørslev på Sjælland har et energiforbrug til opvarmning og varmt vand på ca. 6.000 kWh, men alligevel betaler de en meget høj pris for at holde varmen. Beboerne er nemlig tilsluttet et kraftvarmeværk, der afkræver den enkelte boligejer 22.000 kroner om året i faste afgifter, mens den reelle varmeregning kun ligger på 5.000 kroner, skriver Ingeniøren.

Ekstra dyrt at isolere

Og sådan ser det tilsyneladende ud mange steder i landet, fordi der i varmeforsyningsloven står, at fjernvarmeværkernes faste udgifter fortrinsvis skal dækkes ind af forbrugerne ved hjælp af faste afgifter.

Det betyder, at boligejerne ikke sparer en krone ved at isolere sit hus.

"Jo flere der isolerer, jo dyrere bliver det. Du kan sige, at hvis du sparer 1.000 kroner på varmen kommer du ofte til at betale 1.000 kroner mere i faste afgifter," siger Mogens Bülow til Ingeniøren. Han er formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE).

Men det er direktør Knud Sloth, der er ekspert i varme og energi ved Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, ikke helt enig i:

”Det er ikke helt sandt, at jo bedre vi isolerer, jo dyrere bliver det. Men varmeværkerne har jo naturligvis nogle faste omkostninger som skal dækkes. Går alle kunder ind og isolerer, så skal de faste omkostninger jo dækkes,” siger han til fpn.dk.

Fjernvarme skal køre rundt

Idéen med varmeforsyningsloven er at sikre varme nok til alle, og fjernvarmeværkerne må hverken giver overskud eller underskud.

I realiteten betyder det dog, at miljøbevidste boligejere, som gennemisolerer huset og skruer ned for radiatoren, kan få en højere variabel eller fast afgift til fjernvarmeværket, fordi værket mister sine indtægter fra salg af varmen. Men den samlede varmeregning vil alt andet lige blive mindre.

"Hvis forbrugerne sparer på varmen tjener fjernvarmeværket færre penge. Den indtægt, varmeværket mister, laves så i stedet om til faste afgifter og på den måde dækkes de manglende indtægter. Fjernevarmeværkerne skal have pengene ind ifølge loven," siger Mogens Bülow.

Forbrugeransvar

Han ser gerne, at politikerne gør klar til at ændre lovgivningen, når regeringen i næste måned kommer med et udspil til, hvordan energiforbruget bringes ned i danske bygninger.

Fuldmægtig Birthe Rytter Hansen fra Kommunernes Landsforening er dog ikke helt enig:

”Jeg synes, man skal passe på med at tage ansvaret fra forbrugerne. Det er jo klart, at man skal betale for den belastning på systemet – varmeværket stiller jo en særlig ydelse til rådighed,” siger hun.

Men ifølge Mogens Bülow, så kan dårlige værker i sidste ende føre til tvangsauktioner:

"Det ender med, at folk må gå på tvangsauktion, fordi de ikke kan sælge et hus, som har en varmeregning på 60.000 kroner om året." siger han til Ingeniøren og fortsætter:

"Jeg frygter, at det kan være med til at skabe en tvangsauktionsbølge, når man ikke skrotter de dårligste værker."

Tv: Spar 22.000 kroner på varmeregningen

Klik her og se hvordan varmepriserne ser ud i dit område.

Læs også: Nul kroner i elregning i nyt parcelhus