En bro mellem Danmark og Tyskland kan få stor betydning for udviklingen i Rødby. Foto: JP
Offentliggjort 27.03.08 kl. 14:51
Nogle områder af Danmark vil på grund af aktuelle politiske beslutninger blive attraktive i fremtiden med mulighed for at gøre en god investering nu.
Boligmarkedet er i kraftig forandring i øjeblikket. Det kræver en betydelig indsats og et stort markedskendskab, hvis man vil være ajour med, hvor priserne stiger, og hvor de falder. Ejendomsmæglerkæden EDC har vovet et øje ved at udnævne en by i hver af landets fem regioner som byer med potentiale til en udvikling bedre end de omkringliggende områder.
"Ved at udnævne disse ”hotspots” kan vi blotlægge de faktorer, som er medvirkende til at skabe efterspørgsel og danne prisen på en bolig," siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann.
"Det viser sig nemlig, at fællesnævneren for alle fem byer er, at kommunen eller staten har gjort en indsats eller vedtaget en udvikling i byen, der vil skabe arbejdspladser og forøget aktivitetsniveau."
Det er velkendt, at når der skabes aktivitet og arbejdspladser, tiltrækker det erhvervsaktive familier, hvilket er ensbetydende med skatteindtægter til kommunekassen.
"Der er ingen tvivl om, at det i sidste ende er en god forretning for den enkelte kommune. Det er kommunerne naturligvis klar over, men vi vil alligevel med denne udnævnelse prøve at sætte positivt fokus på de mest aktive," siger Jan Nordmann.
Prismæssigt er Helsinge ca. 20 pct. billigere end regionshovedstaden Hillerød, blot 10 min. kørsel fra Helsinge.
I maj 2008 åbner nyt nonfoodcenter på 17.000 kvm. og senere i 2008 påbegyndes ændring af centrum i Helsinge med byggeri af ca. 150 boligenheder samt center på min. 7.500 kvm. Udviklingen af handelsmulighederne i byen sammenholdt med de mange arbejdspladser skabt af den industrielle udvikling i Hillerød gør Helsinge til hotspot.
Området har i mange år været lavprisområde uden de store prisstigninger. Med beslutning om en Fehmern-bro skal der etableres boliger og diverse service-faciliteter for 5.000-7.000 håndværkere i byggeperioden, som forventes igangsat i 2011. Denne fordobling af indbyggertallet vil givetvis skubbe priserne på fast ejendom opad, ligesom der vil komme en række afledte jobs i butikker, restauranter og øvrige servicefag, mener EDC.
Sukkerfabrikken i Assens er lukket. Den fyldte et område på ca. 60 ha. beliggende imellem bymidten, stranden og lystbådehavnen.
Dette både by- og kystnære område er nu i en projektfase, hvorefter der vil blive skabt boliger, liberalt erhverv, parker, legeområder m.m. Assens er i forvejen et af de billigste kystområder i Danmark.
Der skal bygges et nyt supersygehus mellem Herning og Holstebro. Disse to byer kan ikke blive enige om, hvor det skal ligge, men meget tyder på, at kompromiset bliver Aulum, der netop ligger midt imellem.
Motorvejen rundt om Herning er netop åbnet, og der skal etableres golfbane og rostadion nord for Herning. Aulum har skoler og gode pasningsmuligheder for børnefamilier, der vil søge arbejde på sygehuset.
Tinglysningen flytter i 2008 til Hobro. Der er desuden stor sandsynlighed for, at nyt sygehus i Himmerland vil blive placeret i Hobro.
Fin infrastruktur omkring byen med både tog og motorvej. Beliggenhed tæt ved Mariager Fjord. Hobros kuperede terræn medfører mange villaer med udsigt.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Taxa-app skal hjælpe danske fodboldturister rundt til EM
Premier League-stjerner i ordkrig