Almindelig vejsalt er skidt for miljøet. Og der findes mere miljøvenlige metoder til at fjerne is fra fortovet. Foto: colourbox.com
Offentliggjort 17.01.08 kl. 09:41
Miljømærkede tømidler fjerner is på fortovet uden at skade planter, biler, grundvand og hundepoter. Men det er dyrere end vejsalt.
"Køb et miljømærket tømiddel til at bekæmpe is på dit fortov," anbefaler Informationscenter for Miljø og Sundhed.
"Miljømærkede tømidler er ikke alene de bedste for miljøet. De er også bedre for din hæk, din bil og din hund end almindeligt vejsalt," siger miljøkonsulent Hanne Svenningsen fra Informationscenter for Miljø og Sundhed til Bolius, boligejernes videnscenter.
De to typer tømiddel er, ifølge Informationscenter for Miljø og Sundhed, lige effektive til at smelte is. Og ligesom vejsalt kan miljømærkede tømidler bruges forebyggende, hvis der er udsigt til frost.
Ind til videre findes der dog kun to tømidler, der har fået tildelt miljømærket Svanen. Det drejer sig om:
Almindelig vejsalt koster cirka 40 kr. for 25 kilo.
Køber man stort ind af de to miljømærkede midler, eventuelt i samarbejde med naboer, er der en del at spare.
Ice & Dust-away forhandles af Nordisk Aluminat i Kalundborg. Det blev oprindeligt udviklet til Storebæltsbroen. Det består af kalk (calcium), magnesium og eddikesyre (acetat), og er et såkaldt CMA-tømiddel.
"Kalk og magnesium findes naturligt i undergrunden, og eddikesyre er let nedbrydeligt. Det er derfor, produktet har kunnet få svanemærket. Tømidlet giver hverken skader på planter, beton, fliser eller metal," fortæller salgschef Tina Klarskov fra Nordisk Aluminat til Bolius.
Viaform, der blandt andet bruges i lufthavne, sælges af Occo i Gilleleje.
Læs nærmere om produkterne og brugen af dem på Bolius
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Taxa-app skal hjælpe danske fodboldturister rundt til EM
Premier League-stjerner i ordkrig