Juridisk konsulent Mogens Dürr frygter, at der i fremtiden bliver truffet endnu flere afgørelser, der ikke følger lovens bogstav, hvis honoraret i huslejenævnet ikke stiger. Arkivfoto
Offentliggjort 09.07.07 kl. 07:13
Nogle får ikke en krone, mens andre får en check på 63.000 kr. om året for deres arbejde i Huslejenævnet. Det går ud over kvaliteten af nævnets arbejde. I sidste ende kan det betyde højere husleje.
Ifølge Socialministeriet er det op til den enkelte kommune at fastsætte honoraret for huslejenævnets medlemmer og formand, men i nogle kommuner er lønnen så lav, at medlemmerne mangler de nødvendige kvalifikationer.
For de, der kan, vil ikke.
Det skriver JydskeVestkysten mandag.
En af konsekvenserne er, at huslejen bliver sat for højt, for der bliver truffet beslutninger i huslejenævnene, der er forkerte. - Der er steder, hvor man ser afgørelser fra huslejenævn, der er af tvivlsom rigtighed, siger juridisk konsulent i Ejendomsforening Danmark Mogens Dürr.
Ifølge ham bliver afgørelserne, der er på kanten af lejeloven, truffet over hele landet.
Mogens Dürr frygter, at der i fremtiden bliver truffet endnu flere afgørelser, der ikke følger lovens bogstav, hvis honoraret i huslejenævnet ikke stiger.
"Hvis vi ikke kan tiltrække kvalificerede folk, bliver resultatet alt andet lige, at der bliver et større antal afgørelser, der bliver omgjort af domstolene," siger han.
Problemet er, at lejeloven er kompliceret og ikke særlig logisk, forklarer den juridiske konsulent. Det kræver erfaring at kunne løse konflikter mellem lejer og udlejer, fordi afgørelser ofte skal træffes på baggrund af afgørelser i andre sager.
Formand for Lejernes Landsorganisation, Klaus Hansen, er helt enig.
"Det kan få betydning for, hvor meget man skal betale i husleje," siger han.
Frygter du, at der bliver truffet beslutninger, der er i strid med gældende lovgivning?
"Klart ja, det har vi allerede set andre steder, hvor man oven i købet har krævet, at medlemmerne har haft forudsætninger for at sidde i huslejenævnet."
Kilde: JydskeVestkysten
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens
Jp.dk blandt jægere og frømænd i Helmand
Taxa-app skal hjælpe danske fodboldturister rundt til EM
Premier League-stjerner i ordkrig